Hvilke alternativer findes der til kapitalismen? Hvordan handler vi på den økologiske krise, lige nu og her? Hvordan gør vi op med koloniale strukturer i vores egne bevægelser? Og hvordan bliver forandring overhovedet skabt? På bagkant af aktionslejren Reclaim the Change fortæller Fæld Klimafælden om, hvad der skete, og hvad vi har lært.

 af Fæld Klimafælden

For lidt over en måned siden rev vi de sidste teltpløkker op af jorden og foldede den sidste teltdug sammen fra det der udgjorde Reclaim the Change: En antikapitalistisk aktionslejr, som vi i Fæld Klimafælden har arrangeret for andet år i træk. I otte dage dannede Grimhøjgård i udkanten af Aarhus rammen for den  politiske aktionslejr, som samlede over hundrede aktivister fra forskellige dele af Nordeuropa. Vi skulle uddanne hinanden, skabe nye bånd på tværs af den venstreradikale fløj og handle direkte på den økologiske krise.

En anderledes ide om forandring

Fæld Klimafælden er en antikapitalistisk affinitygruppe med rødder i klimabevægelsen, som henter sin inspiration fra internationale klimacamps i blandt andet Tyskland, England og USA. Gennem aktionslejre ønsker vi at skabe radikale handlerum, hvor dét der før virkede umuligt bliver muligt.

Lejrene skal være transformative, idet vi sigter efter at flytte vores bevægelser nye steder hen og bryde med indgroede koloniale og imperialistiske mønstre. Lejrene skal være som aktivisme på coke, fordi vi samler flere mennesker end vi kan i dagligdagen og tager handling mod kapitalismens skurke. Og sidst, men ikke mindst, skal lejrene være regenerative, og give plads til at vi drager omsorg for hinanden og snakker om uhensigtsmæssige dynamikker.

Lejrens titel ‘Reclaim the Change’ kommer af vores frustration over at bevidne hvordan de rigeste og mest magtfulde i samfundet dikterer den forandring, som er nødvendiggjort af den økologiske krise, således at den kommer dem selv og ikke flertallet af befolkningen til gode. Deres version af den ‘grønne’ omstilling er domineret af falske klimaløsninger, som stjæler ressourcer fra oprindelige og lokale folk og horder profit til dem selv. I stedet for at forandre det system, som har skabt og konstant bibeholder den økologiske krise, satser de på tech fixes og rumrejser. Falske grønne løsninger, der opretholder magtrelationer og fastholder racistiske, imperialistiske og ulige udbytningsforhold, er ikke en del af vores ide om forandring.

Grøn omstilling eller grøn kolonialisme?

Et af de centrale begreber vi fokuserede på under Reclaim the Change er ‘grøn kolonialisme’. Kort sagt er grøn kolonialisme den samme gamle koloniale vold, men på nye klimaflasker. Under dække af at bidrage til den grønne omstilling, legitimeres voldelig udnyttelse af andre mennesker, mere-end-menneskelige væsner og jorden.

Nogle af dem, som aktivt anvender begrebet om grøn kolonialisme, er Sámerne. Sámerne er en oprindelig befolkningsgruppe som lever i Sápmi, et område der spreder sig over Sverige, Norge, Finland og Rusland. Sámerne er i flere hundrede år blevet koloniseret og fordrevet af de skandinaviske stater og vores dæmninger, miner og vindinfrastruktur. Dæmninger, som forstyrrer de naturlige vandløb. Miner, som forudsætter skovrydning og forurener jorden og vandet. Vindmøller, som forhindrer sámernes rensdyr i at græsse på vigtige græsningsarealer og dermed udgør en direkte trussel mod sámernes oprindelige levevis.

Men fordi vind- og vandkraft er vedvarende energi, og fordi sjældne jordarter skal bruges i elbilsbatterier, og til at bygge vindmøller og solceller, er det lykkedes de store energi- og mineselskaber at skjule den udnyttelse af Sápmi og undertrykkelsen af sámerne bag et grønt slør. Det er et meget konkret eksempel på hvordan den dominerende ide om grøn omstilling er direkte årsag til fortsat kolonisering af Sápmi og sámerne.

Antikolonial solidaritet

Det er på høje tid, at vi i klimabevægelsen ser indad og reflekterer over, hvordan vi er med til at legitimere magthavernes version af ‘grøn’ omstilling, og dermed deres grønne kolonialisme. Ydermere er det på tide, at vi finder ud af, hvordan vi udviser oprigtig solidratet med koloniserede mennesker og områder, og skaber reelle og attraktive alternativer til koloniherrernes tech fixes.

Nogle af de affinitygrupper som deltog i aktionslejren, valgte at vise deres solidaritet gennem målrettede, direkte aktioner mod falske klimaløsninger, der tjener de rige på bekostning af alle os andre. Den nye, “smarte” el-lader til krydstogtskibe i Århus Havn blev udsat for hærværk. Vestas blev kritiseret med plakater, der satte fokus på deres meddelagtighed i tyveri af oprindelige og lokale folks jord i Mexico, Colombia, Kenya, Vestsahara og Norge.

Samarbejdet med oprindelige folk er essentielt i kampen mod kapitalismen. Men hvordan skaber vi trygge koalitioner på tværs af kulturforskelle, ulige magtforhold og det indlejrede koloniale verdenssyn vi er flasket op med? Vi, i Fæld Klimafælden, er stadig ved at lære, hvordan vi gør det bedst. Vi bilder os ikke ind, at alt er løst med en enkelt aktionslejr.

Som del af den danske klimabevægelse, kan vi ikke komme uden om at tale om det koloniale forhold mellem Danmark og Kalaallit Nunaat – også kendt som ‘Grønland’. Da kolonialisme og dens ekstrativistiske modeller er indlejret i kapitalismens logik, er Kalaallit Nunaats selvstændighed og frigørelse fra Danmarks kolonisering en del af klimaretfærdighed. Men eftersom vi i Fæld Klimafælden ikke har været gode nok til at bygge gode relationer til inuitaktivister, lykkedes det os ikke at inkludere dem i programmet. Det er beklageligt og helt på vores skuldre. I stedet inviterede vi lejrdeltagerne til filmvisning og fælles refleksion over, hvordan vi i fremtiden bliver bedre til at stå i oprigtig solidaritet med kampen for afkolonisering af Kalaalit Nunaat.

Opbakning til lokale kampe

Reclaim the Change foregik samtidig med Århus Pride, en antiracistisk demonstration på  Kjærshovedgård, samt en demonstration imod den potentielle udvisning af en af vores medaktivister Gin. I stedet for at konkurrere om deltagere og aktivister, prøvede vi at støtte op om disse lokale protester, så godt som muligt.

Til Århus pride lavede Reclaim the Change en blok med banneret: ”QUEERS CHRUSHING CAPITALISM”. Vi ønskede dermed at skabe opmærksomhed omkring ’pink washing’: Et fænomen der dækker over kommercialisering af LGBTQIA+-rettigheder af virksomheder, som bruger pride-flaget til at promovere sig selv uden reelt at gøre noget for sagen. Og netop virksomhedernes appropriering af Priden blev sat på spidsen til marchen, da vi blev stoppet i at uddele invitationer til en demonstration den følgende dag, som skulle støtte op queer- og klimaaktivisten Gin, som ellers netop er truet af udvisning på grund af politiets diskrimination af queer- og transpersoner. Arrangørerne bag Aarhus Pride ønskede ikke at vi delte invitationerne ud, på grund af deres politiske indhold.

”Det føltes så uretfærdigt og helt ved siden af, at vi ikke måtte uddele vores flyvers. Særligt når Vestas stod lige ved siden af og uddelte goodiebags. Når virksomheder må promovere sig til eventet, mens demonstrationer, som varetager queer- og transpersoners rettigheder ikke må promoveres, viser Aarhus Pride at de sætter virksomhedernes interesser over menneskerettigheder,” siger pride-deltageren Karla.

Kampen for LGBTQIA+-rettigheder har altid og vil altid være en politisk kamp. Derfor ønskede vi at afkommercialisere og repolitisere priden, som det er blevet gjort i København af inspirerende initiativer som Nørrebro Pride, der lige har fundet sted denne weekend.

Affinitygruppeaktioner og omsorgsarbejde

Efter de otte dage var gået, blev programmet afsluttet og lejren pakket ned. Udover affinitygruppeaktionerne vi har nævnt i artiklen her, foregik der også adskillelige andre i løbet af ugen. For at værne om aktivisternes sikkerhed og anonymitet, er det ikke alle aktioner der fik mediedækning. Ingen aktivister blev anholdt i løbet af ugen, hvilket vi ser som en enorm succes.

Men det er ikke kun affinitygruppeaktionerne som fortjener benævnelse. For aktivisme har mange ansigter og selve afviklingen af lejren var i sig selv en aktivistisk handling. At skabe transformative og omsorgsfulde rum som Reclaim the Change kræver mange måneders arbejde med logistisk planlægning, politisk research, læring og diskussioner. I løbet af lejren er der blevet faciliteret møder, lavet mad, udført emotionelt arbejde, snakket med journalister og meget mere. Alt det skal have lige så stor applaus som når vi bryder politikæder og saboterer fossil infrastruktur.

Tak til alle der dukkede op. Tak til alle jer der kæmper for retfærdig forandring. Vi ved ikke hvordan næste år ser ud, og hvilke aktiviteter vi finder meningsfulde, men uanset hvad det bliver, så håber vi og glæder vi os til at se jer.

 

Der er ikke flere tekster