Dette skriv er vores fælles fortælling om arbejdet i Konfront og skal ses som et redskab i arbejdet med at opretholde og løbende videreudvikle en inkluderende og produktiv organisationskultur. Det er tanken, at det skal fungere som en skitsering af de grundlæggende rammer for vores samarbejde i Konfront, og at vi kollektivt holder hinanden op på dets indhold – både ved at anvende det som en fælles aftale ved eventuelle uenigheder, og ved at bruge det som udgangspunktet for måderne hvorpå, vi indretter vores arbejdsgange.
Når vi organiserer os som politisk kollektiv, er det vigtigt løbende at arbejde for, at vores politiske analyser og visioner også er afspejlede i vores praksisser; at der er en overensstemmelse mellem vores politiske projekter og de metoder, måder at organisere os på, og konkrete værktøjer, vi bruger i vores politiske arbejde. I Konfront arbejder vi kontinuerlig på at skabe en organisationskultur, hvor vi alle er opmærksomme på, at undertrykkelse kommer i mange former, og både kan eksistere i den praktiske udformning af vores arbejde, samt i vores relationer til hinanden, og hvor vi kollektivt tager ansvar for at modarbejde skadelige magtstrukturer og misbrug af tildelte privilegier.
Konfront skabes i samarbejdet mellem mange forskellige mennesker med forskellige aktivistiske udgangspunkter, erfaringer og interesser. I vores arbejde har det derfor høj prioritet, at vi er organiserede på en måde, hvor alle har muligheder for at få indflydelse, hvor alle føler sig trygge, inkluderede og har lyst til at deltage, hvor alles muligheder for og måder at bidrage på anerkendes, og hvor alle selv har mulighed for at definere præmisserne for deres egen aktivisme.
I det daglige arbejde er Konfront organiseret basisdemokratisk, og vi tilstræber at arbejde konsensusbaseret, hvorfor beslutninger som udgangspunkt tages ved, at vi taler os frem til enighed. Derfor forsøger vi altid at træffe en beslutning gennem diskussion, men vi anerkender også, at det i nogle tilfælde ikke kan lade sig gøre, og at det derfor kan være nødvendigt at afholde en afstemning. Vi arbejder på denne måde for at sikre, at så mange som muligt kan stå inde for og se sig selv i de beslutninger, vi tager, og for at vores kollektive behov og interesser fortsat afspejles i Konfronts udgangspunkt, projekter og prioriteter. Det betyder konkret, at vores måde at arbejde med at søge konsensus er løsningsorienteret, og bygger på en gensidig respekt for de forskellige holdninger og udgangspunkter, der er i vores kollektiv. Der må godt være forskellige tilgange til arbejdet for vores politiske målsætninger i Konfront, og derfor interagerer vi med hinanden på en positiv, konstruktiv og ligeværdig måde.
I Konfront er det derfor et kollektivt ansvar at være bevidste om og italesætte de magtpositioner, vi selv og andre indtager og tildeler hinanden, og vi arbejder løbende imod de muligheder for at indtage skadelige magtpositioner, vores struktur giver. Videre anerkender vi, at de undertrykkende strukturer, vi oplever i samfundet generelt, samt den ulige fordeling af tildelte privilegier, positioner, og mulighed for adgang også kan influere vores samarbejde. Konkret skaber vi derfor kontinuerligt rum for at tale om udgangspunktet for magtpositioner – handler det om tillærte evner inden for et specifikt område eller en ubevidst tilgang til egne tildelte privilegier?
Mere generelt arbejder vi for en bevidsthed om, hvordan og hvorfor specifikke holdninger, erfaringer og viden tillægges værdi, både i Konfronts organisering og redaktionelle arbejde; for en praksis, hvor bestemte stemmer og former for arbejde ikke konsekvent privilegeres og anerkendes over andre, og hvor bestemte aktivisters muligheder for at tilegne sig nye evner eller viden ikke vægtes højere end andres. Det betyder konkret, at vi i Konfronts organisering arbejder for at synliggøre og kollektivisere ellers usynliggjort arbejde, såsom emotionelt, reproduktivt, relationelt og administrativt arbejde, og at vi mere generelt både anerkender den mulige eksistens af ekskluderende strukturer i egne rækker og aktivt modarbejder dem.
Vi ser det som et kollektivt anliggende at sikre en fortsat inkluderende organisationskultur, og vi anerkender og ser en styrke i, at vi alle kommer fra mange forskellige udgangspunkter, erfaringer og politiske kulturer. Vores forskellighed er vores styrke, og vi skal aktivt bevæge os mod at kunne arbejde på tværs af politiske udgangspunkter, selv når det kan være svært, for at blive stærkere sammen. Derfor arbejder vi med safer spaces politikker: det betyder, at vi anerkender, at vi altid kan forbedre os og altid kan arbejde med vores interne relationer og de strukturer, der er en del af os og hvem vi er. Vi tolererer hverken sexisme, racisme, homofobi, tykfobi, transfobi, albeisme eller andre undertrykkende handlinger.
Samtidig anerkender vi, at hierarkier og magt gennemsyrer samfundet og også er til stede i vores bevægelse. Vi kan derfor ikke ikke love, at de strukturer ikke er til stede i Konfront, eller ikke opstår undervejs. Vi arbejder med en organisationskultur, hvor vi aktivt holder hinanden op på, at Konfront er et rum for organisering og læring mod mere nuancerede og komplekse analyser af uligheder, ekskluderinger og magtudøvelser – også internt i vores bevægelse. Derfor forventer vi af vores kammerater og os selv, at vi hele tiden holder hinanden op på at skabe inkluderende rum, hvor vi kan blive stærkere sammen.
Opstår der undertrykkende eller ekskluderende handlinger, tendenser eller strukturer, der er i modstrid med Konfronts principper, er der en række værktøjer man kan tage i brug for at modarbejde dem:
En af de praksisser, der ofte anvendes for at modarbejde interne ekskluderende strukturer er at kalde undertrykkende handlinger og tendenser ud. Vores tilgang til at blive kaldt ud er, at vi skal være lyttende og forstående, og se det som en mulighed for, at vi som kollektiv uddanner og udvikler os selv. Vi er bevidste om, at nogle personer oftere end andre har oplevet i både deres aktivisme og liv generelt at få deres grænser overskredet, at have mindre adgang til indflydelse og videnstilegnelse, samt at blive set som uvidende, uproduktive eller aggressive, og vi er bevidste om, at det kan være undertrykkende i sig selv, at afkræve, at de skal forklare eller uddanne andre i alle dele af deres undertrykkelse.
Samtidig skal vi som kollektiv være opmærksom på, at magt og hierarkier er samvirkende, og at andetgørelser og privilegier ikke altid er synlige. Vi skal arbejde aktivt hen imod, at vi stoler på vores kammerater, der er med i Konfront. Gode intentioner er ikke nok, og vi skal samtidig anerkende, at ikke alle har styrken eller overskuddet til at italesætte undertrykkende adfærd, og at ikke alle har haft adgang til at politisere egen position eller udgangspunkt. Ansvaret for fælles udvikling og uddannelse skal aldrig ligge på enkeltpersoner, der deltager i projektet, og det er et fælles ansvar i Konfront at række ud, følge op og passe på hinanden.
Selvom dette skriv er en skitsering af de grundlæggende rammer for vores organisationskultur kan det også “kaldes ud” og løbende udvikles. Vi foregiver ikke at have forudset alle de tendenser, der kan opstå i en struktur som Konfronts, og vi ønsker tværtimod at Konfront kan være en platform for kontinuerlig udvikling af både vores kollektive bevidsthed om magtstrukturer og vores fælles udarbejdelse af inkluderende organisationsformer og aktivistiske metoder.