Konfront-Af Fey-Kurd
For 4 år startede Erdogan en ny offensiv mod det kurdiske selvstyre i Afrin og denne gang marcherede de islamistiske terrorister for første gang skulder mod skulder med de tyrkiske kommandanter. Ideen var at skabe en ny tyrkisk koloni, der kunne blive Tyrkiets bro til resten af Mellemøsten. Dette understøttede regimet ved at lokalisere efterladenskaber fra terrorcellerne rundt omkring fra Syrien i Idleb-provinsen.
Invasionen var uprovokeret. Fobien for den kurdiske sag stikker dybt i den tyrkiske stat, men revolutionen i Rojava er mere end en etnisk minoritet, der kæmper for selvstændighed. Den er et levende alternativ for Mellemøsten: en blanding af folkeslag og religioner i stedet for en nationalstat, en demokratisk modernitet i stedet for en kapitalistisk, og begyndelsen på et feministisk opgør med en urgammel, patriarkalsk tradition. I Afrin var to tredjedele af de offentlige embeder besat af kvinder.
Kurdernes største fjende er det tyrkiske regime. så er der andre medskyldige; Det er Rusland, EU, USA og NATO, som med deres tavshed og manglende ageren har direkte og indirekte anerkendt og legitimeret den tyrkiske invasion. Alle dem er derfor medskyldige i denne udvikling, og de kurdere, der har kæmpet for deres egen overlevelse og egne interesser, men også på vegne af os mod Islamisk Stat, bliver nu dræbt et hensynsløst af Tyrkiet.
Menneskerettighedsorganisation i AFRIN skrev i april 2020 også, at tusinder er mennesker er blevet kidnappet i byen af tyrkisk-støttede militante på to år. FN har også kritiseret forholdene i byen. I Afrîn udgjorde kurderne før den klare majoritet i provinsen. Nu udgør de ifølge organisationen altså 23%, mens resten er arabiske og turkmenske bosættere, som Tyrkiet har flyttet ind i provinsen.
Dette grænseløse brutalitet fra Erdogans regime tager sin styrke af en uansvarlig ledelse i USA samt et handlingslammet EU, der på grund af en tåbelig flygtninge aftale befinder sig i lommen på Erdogan.
Det er en tragedie, at vi i Vesten ser passivt til, mens kurdere har ofret alt for at bekæmpe de terrorister, der ellers ville have haft flere ressourcer til at angribe os. Det kurdiske blod er på vestens hænder, fordi vesten for længst ikke har haft mod på af håndtere et Tyrkiet, der aldrig har været vesten allierede eller venner.”