Bruxelles er stedet at være, hvis man vil have indflydelse på Europas fremtid. For de 30.000 lobbyister, der arbejder i byen, handler det om at gennemskue EU-maskineriet og være relevante spillere i lovgivningsprocessen. På den måde kan de påvirke politikernes beslutninger til erhvervslivets fordel.


Af Katinka Klinge Albrectsen

Alt er ved at blive lavet om på kontoret hos Eurelectic. Her er det ikke bygningens ydermure, men kontorernes vægge, der er lavet af glas, så arbejdsmiljøet på kontorerne kommer til at være mere åbent.

”Vi er ved at redefinere os selv”, siger Kristian Ruby. Han står i spidsen for 3.500 el-virksomheder i Europa som generaldirektør for Eurelectic, der lobbyer i Bruxelles på vegne af el-industrien – lige fra de sorte kulselskaber til de innovative vindmøllefabrikanter.

30.000 lobbyister arbejder i Bruxelles, og mødes hver dag i EU-kvarteret på kontorer og cafeer for at diskutere, hvordan de kan influere politikernes beslutninger i EU. 75 procent af lobbyisterne, som EU-Kommissionen mødes med i Bruxelles, er fra den private sektor og repræsenterer erhvervslivets interesser.

Kristian Ruby, der netop er sådan en erhvervslobbyist, forklarer, at det handler om at overbevise politikerne i lobbyen, når de går ind og ud fra møderne i Europaparlamentet og EU-Kommissionen.

”Lad os se, hvor meget vi kan hjælpe politikerne. Og så kan det være, at den lovgivning, de laver, i sidste ende kan hjælpe os,” fortæller Ruby om lobbyarbejdet.

Ifølge Ruby har Eurelectic rigtig meget indflydelse på beslutningerne, der bliver truffet i EU. Men på en god måde, fordi de vælger deres kampe med omhu, og sætter ind der, hvor sektorens interesser møder samfundets interesser.

En god lobbyist

Det er en vigtig dagsorden, for det handler om 500 millioner europæeres fremtidige hverdag. EU lovgiver om alt – lige fra frihandelsaftaler og migration til hvilket lys, vi skal læse i, om vi må ryge mentolcigaretter, og længden og bredden på traktorsæderne på de europæiske marker.

”Det er hér i denne her by, at Europas retning bliver defineret. Hvis man vil have indflydelse på den retning, så skal man være her”, siger Kristian Ruby. Antallet af registrerede lobbyorganisationer er steget stødt år for år, fordi mere og mere lovgivning bliver bestemt i EU. 58% af al lovgivning i Danmark stammer fra EU. Derfor er næsten alle virksomheder til stede for at lobbye.

”Man skal kende alle i denne her by, og man skal have relationer alle steder. Det er en meget væsentlig del af det at være lobbyist. Man skal være udadvendt og ’likeable’ og forstå, hvordan man kan levere værdi for andre mennesker i alle relationer,” siger Kristian Ruby.

The future is Europe

I takt med at Bruxelles er blevet EU’s hovedstad, er der sket store forandringer i den østlige del af byen, der kaldes EU-kvarteret. Fra at have været et velstående boligkvarter med art nouveau-arkitektur, er stilen nu kosmopolitisk med bygninger af stål og glas. Efterspørgslen på kontorlokaler er uendelig, og den ene gade efter den anden har erstattet græsset med nye bygninger.

Der kører 400-500 lovgivningsprocesser i EU på samme tid, som lobbyisterne prøver at følge med i og finde ud af, hvordan de bedst kan påvirke lovgivningen til deres egne virksomheders fordel.

The future is Europe, er der indskrevet i en stor mosaik tæt på Kommissionen og Rådets bygninger, der ligger omkring Schumanrundkørslen. Et mylder af mennesker bevæger sig rundt imellem de høje glastårne med lange skridt og slips. Jakkesættene varierer i forskellige nuancer af blå og grå, men næsten altid med lyseblå skjorte under blazeren. Der er altid trafik, særligt om morgenen og i frokostpausen.

Tyren i Bruxelles

På kontoret hos Rud Pedersen, der er et lobbyrådgivningsfirma, står en bronzefigur på en kommode, der forestiller en tyr. Den minder om Wallstreets skulptur af tyren og den buldrende kapitalisme, som dyret symboliserer.

Siden Martin Bresson, der er chef for lobbyrådgivningsfirmaet Rud Pedersen, startede kontoret op i Bruxelles, har de haft rigtig travlt. Men det skal de også have, siger han.

”Ellers er vi ikke profitable, og det er meningen med at lave et firma. Det er at tjene penge på det.”

Et lobbyrådgivningsfirma tjener penge på at være mæglere. Virksomheder betaler lobbyrådgivningsfirmaet for at formidle deres synspunkter ind i det politiske EU-univers. De fleste af Bressons klienter er globale, private selskaber, der ved, at de ikke selv kan klare at få indflydelse på beslutningerne taget i Bruxelles. Derfor bruger de lobbykonsulenter som ham.

”Vi rådgiver vores klienter om, hvordan de er tilstede og relevante i den politiske debat. Det handler om timing og evnen til at lave koalitioner og bygge alliancer,” siger han.

På kontoret virker medarbejderne hævet over dagligdagsanliggender. Menneskehøje vinduer giver en panoramisk udsigt over Bruxelles, der ligger med vekslende plantede parker, kobbertage, bronzestatuer og marmorbygninger. Mennesker vrimler på størrelse med myrer nede på gaderne, og længere ude skiller horisonten byens glas, stål og beigefarvede mursten fra den ensformige grå himmel.

Eurokraternes svingdør

Martin Bresson flyttede til Bruxelles i 2011 i forbindelse med Det Danske Formandskab. Herefter blev han headhuntet af et amerikansk konsulenthus, Fleishmann Hillard, der af de største lobbykonsulenthuse i Bruxelles, fortæller Bresson.

Ligesom Bresson har Kristian Ruby arbejdet inden for murerne i EU-systemet. Ruby arbejdede i Kommissionen for Connie Hedegaard, inden han blev lobbyist for den private sektor.

”Jeg har en viden fra Kommissionen, som jeg bruger i mit nuværende arbejde, hver dag, og som er meget nyttig. Det handler om at forstå det komplekse maskineri. Vi taler om de samme ting, de samme processer, de samme mål,” fortæller Ruby om sit skifte fra Kommissionen til Eurelectic.

Fænomenet kaldes ’Revolving doors’, altså en svingdør, hvor embedsmænd skifter job fra EU’s institutioner og direkte til private virksomheder som lobbyister.

Det kan få alvorlige konsekvenser, mener NGO’en Transparency International EU, fordi politikken kan komme til at tjene erhvervslivets interesser og ikke befolkningernes. Viden og embedsmænd vandrer ind og ud af EU-systemet og den private sektor.

”Når visse industrier påvirker beslutningerne på en sådan måde, at loven ikke længere gavner alle – både industri og borgere – men er til for at forsvare en enkelt branche, så er det urimelig indflydelse,” siger Vitor Teixeira fra Transparency International EU.

Virksomhedslobbyisme bliver professionaliseret og får øget betydning i Bruxelles. Og det er ikke de 30.000 lobbyister, der bor og arbejder i Bruxelles, som EU-borgere får lov at stemme ind i systemet. Men i sidste ende er det stadig de 751 politikerne i Europaparlamentet, som trykker på knappen og stemmer for eller imod et lovforslag.

Der er ikke flere tekster