Tyskland: Et brændende hjerte lader sig ikke spærre inde – løslad de tre fra bænken nu!***

Natten efter den 8. Juli 2019 blev tre kammerater arresteret af politiet på en bænk i en park i Hamborg. Samme nat, efter anholdelsen, udførte politiet ransagninger af privatadresser på flere steder i byen, hvor beboerne oplevede at blive trukket ud af deres senge med skarpladte pistoler trukket. 


Oversat af uafhængige aktivister

Baseret på skrivelser fra

parkbanksolidarity.blackblogs.org

unitedwestand.blackblogs.org

Siderne er på tysk, men indeholder også materiale på engelsk, samt masser af information hvordan man praktisk kan støtte ikke bare de to tilfangetagne fra parken, men også andre politisk motiverede retssager mod aktivister i Tyskland.

Anklagen lyder, ifølge de tyske anklagemyndigheder, på forsøg på brandstiftelse. Dagen derpå, 9. juni, blev de tre ført for en dommer. En kammerat blev løsladt, men med meldepligt og forbud mod at forlade landet, mens to andre blev idømt den såkaldte ”Untersuchungshaft”, dvs., en varetægtsfængsling, mens politiet efterforsker. 

De to fængslede kammerater skulle have været ført for en dommer efter to uger, men retsmødet er nu udsat på ubestemt tid. 

Begge vores fængslede kammerater blev underlagt DNA-prøver, da politiets beviser bl.a. omfatter DNA-materiale fra to mandlige mistænkte – den tredje, en kvinde, blev derfor ikke bedt om DNA-prøve. 

Hilsener fra vores kammerater fortæller, at de under omstændighederne har det godt. Al kommunikation og personlige møder bliver overvåget af LKA, som nogenlunde er Tysklands svar på PET med ansvar for bl.a. statssikkerhed og derfor også politisk motiverede arrestationer. PT. tillades to gange om måneden besøg af en times varighed, samt en times telefontid. De to kammerater forstår, at dette er et forsøg på repression gennem tvungen ensomhed, men holder hovedet højt, og solidariserer sig med de andre fanger. 

Også den tredje person har det under omstændighederne godt, og finder trøst og styrke i de mange solidaritetstilkendegivelser fra nær og fjern. Selvom hun ikke er fængslet, er rejseforbud og meldepligt med til at holde hende i et fængsel, og det står klart, at staten på denne vis viser, at man ikke kan melde sig ud. 

Fra mediernes og politiets side er der en klar hensigt, at koble anklagen mod de tre på det retslige efterspil fra G20-topmødet i Hamborg for to år siden. Dette er dog uden grundlag, og derved står klart, at staten forsøger at opstille sammenhænge, hvor der ingen er. 

Samtidig er det dog umuligt at helt at adskille dette tilfælde fra den særlige tilstand i Hamborg efter G20. Politiets nederlag på gader og stræder førte til en næsten uhørt grad af repression fra de tyske myndigheder og deres mikronfonholdere i medierne. En specialkommando, tysk ”Sonderkommando”, blev oprettet til at føre sag mod alle, som politiet har dømt som medløbere i sort blok. For at kunne gennemføre de ønskede ”hårde straffe”, har politi og medier bevidst ført en strategi af afpolitisering og dæmonisering mod de anklagede. 

Samtidig har politiet og myndigheder fået nærmest ubegrænsede midler til overvågning af radikale og sociale strukturer i Hamborg. Overvågning og ansigtsgenkendelsessoftware er blot nogle af de midler, som politiet nu tager i brug mod den hamborgensiske venstrefløj. 

Dette skal dog ikke forstås som en klage – hævnaktioner fra politiets og statens side er at forvente, når den radikale venstrefløj mobiliserer med succes. Dog må det ikke glemmes, at statens hævngerrighed stadig er aktuel, mere end to år efter, hvilket giver udslag i undersøgelser og nedkæmpning af alle sociale bevægelser og endda kriminalisering og mistænkeliggørelse af uønskede tanker. Det ses blandt andet i den såkaldte ”Elbchausse-Prozess”, hvor at Loic på andet år er varetægtsfængslet, samt en stort opsat retssag mod beboerne i Rondenbarg-Komplexet, som er sat til udgangen af 2019.

 

 

Der er ikke flere tekster