Siden 2015 har flere tusinde klimaaktivister organiseret sig for at stoppe Europas kulafhængighed som en del af bevægelsen Ende Gelände, som på tysk betyder ‘Stop her!’.

I oktober var 6.500 demonstranter samlet nær Hambacherminen i Tyskland for med deres kroppe at blokere udvindingen af brunkul, der er det mest forurenende fossile brændsel.

“Bevar skoven, behold kullet i undergrunden og vær med til at styre kursen væk fra klimakatastrofe!” lød Klimakollektivets invitation til Hambacher.

“Vi må sørge for at holde fossile brændsler i jorden, hvor de hører til. Det gør vi gennem en række civilulydige, demokratisk planlagte og udførte masseaktioner, hvis mål har er at stoppe minedriften,” skriver Klimakollektivet. Målet for aktionerne er simpelt: Kullet skal blive i jorden for at stoppe klimaødelæggelserne.

Katinka Klinge Albrectsen, der er fotojournaliststuderende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, var med for at dække aktionen. Se hendes billeder fra Ende Gelände 2018 her og læs mere på www.ende-gelaende.org.

Der er ikke flere tekster