Støttefest: BALATA BOOM VOL. 4***

Torsdag d. 16. Maj holder Ung Aktion endnu en omgang Balata Boom. Det gør vi for at sætte fokus på situationen i Palæstina, og de brud på menneskerettigheder palæstinenserne møder dagligt. Vi gør det også for at samle penge ind til projekter dernede, som gør en kæmpe forskel for de lokale, og giver dem mod på at fortsætte kampen mod besættelsen, samtidig med vi bringer folk sammen til en hyggelig aften i solidaritetens navn.


Ung Aktions mission er at sprede de oplevelser, og den information vi fik på vores tur til Balata flygtningelejr på den besatte vestbred, og vise sandheden om konflikten, som vi desværre sjældent får fra de etablerede medier. Da vi på vores tur spurgte de lokale om hvordan man bedst kan hjælpe dem i deres kamp for frihed, fik vi det samme svar af alle: 

“SPRED INFORMATION”.

Information er vores vigtigste våben, det er den der rykker på folks meninger, og for dem til at ændre deres handlinger. Derfor er en af vores vigtigste opgaver nemlig formidling af de ting vi oplevede i Palæstina. Det gør vi ved at tage rundt omkring i landet, og holde oplæg om vores tur på skoler og gymnasier. Hvis du synes det lyder spændende, og vil hjælpe os med at sprede vores budskab, kan du booke et Ung Aktion Palæstina-oplæg til din skole. I vores oplæg kommer vi ind på konfliktens historie, palæstinensernes hverdag og vores egne oplevelser i en flygtningelejr på vestbredden, og screener flere film vi selv har produceret dernede. Alle donationer vi modtager går direkte til vores projekter.

Men hvad er det for nogle projekter vi støtter?

BALATA YOUTH MEDIACLUB

Det første projekt kom til verden i 2017, under Ung Aktions første tur til Balata. Her lavede vi en workshop med lokale unge omkring hvilke udfordringer unge palæstinensere møder i deres hverdag. Et kæmpe problem er de unges manglende muligheder for at få spredt deres budskaber til omverdenen. Hvordan er det at vokse op under en besættelse? Hvordan føles det at have frygt for sine venner og families liv hverdag? Hvordan føles det at miste sin far, mor, søster eller bror til det israelske millitærs patroner? Unge palæstinensere har utrolig svært ved at blive hørt i det internationale samfund. Det vil vi rigtig gerne være med til at ændre på!

Derfor er vi mega glade og stolte over medieklubben nu er startet, og det første hold er begyndt.

Konceptet går ud på at 20 unge der bor i og omkring lejren bliver oplært i hvordan man filmer og redigere, så du kan for færdighederne til at vise omverden hvordan det er at vokse op og leve under militær besættelse. På sigt skal de unge blive så dygtige at folk fra udlandet kan betale for at komme ned i flygtningelejren og lært op i medier, samtidig med de bliver vist rundt i lejren og for inspiration til historier de kan arbejde med. De unge kommer også til at fungere som kontakt til journalister, der gerne vil ned og se konflikten fra den anden side af muren, end vi plejer at gøre i vesten. Alt dette er gjort muligt med kameraer og computer købt for penge som Ung Aktion har fundraiset gennem fester og events i København, så hvis du har været til en Ung Aktion fest og købt merchandise eller givet den gas i drinksbaren, har du også været med til at gøre det muligt!

CATHERSIS

Det næste projekt vi støtter hedder Cathersis, som betyder ‘’heling af krop og sind’’, og arbejder med palæstinensiske børn, der har været i Israelske fængsler. Hvert år bliver omkring 700 børn og unge anholdt af besættelsesmagten, og kommer for en militærdomstol. Det er ikke en egentlig retssag, og mange børn bliver presset til tilståelse af aggressive soldater. Når du først er endt i sådan en ‘’retssag’’ er der under 1% chance for at blive frifundet. En typisk dom kan være for at kaste sten mod soldater, og mange bliver dømt uden skyggen af beviser, og modtager domme alt fra et par måneder, til flere år. I fængsler sidder de under kummerlige forhold og de fleste kommer ud med PTSD og andre psykiske lidelser. Det er utrolig svært for dem at komme tilbage og fungere i et samfund, der stadig er under militær besættelse. Det er her Cathersis kommer ind i billedet. Projektet er startet af Ahed Tamimi, en 17 årig palæstinenser, der selv har oplevet indersiden af et israelsk fængsel. Projektet går ud på at bearbejde de traumer de unge kommer ud med, gennem kunst, meditation og leg.

Det projekt er vi mega glade for og stolte af at give vores støtte til!

 

Vi håber i vil komme i Ungdomshuset den 16. Maj og hjælpe os med at samle ind til vores projekter, samtidig med vi fester og har det hyggeligt sammen. Følg med på vores facebook-begivenhed.

SAMMEN ER VI STÆRKEST!

 

 

Der er ikke flere tekster