InternationaltDen israelske koalitionsregering lægger op til at annektere store dele af den besatte palæstinensiske Vestbred. USA’s præsident Trump har med ‘The Deal of the Century’ givet grønt lys. Men modstanden er stor blandt palæstinensere og deres venner over hele verden. Vil planen føre til en ny intifada?
Af Boykot Israel aktivist
Midt under coronakrisen har den israelske besættelsesregering under ledelse af Benjamin Netanyahu (Likud) og Benny Gantz (de Blå Hvide) fremlagt en annekteringsplan der skal sættes i gang pr. 1. juli. Den er en opfølgning på præsident Trumps Deal of the Century. Annekteringsplanen lægges op til at annektere mindst 22 % af Vestbredden, herunder den frugtbare Jordandalen og klynger af bosættelse spredt ud over Vestbredden. Målet er at skabe et Storisrael omgivet af små palæstinensiske enklaver – eller bantustans – uden sammenhæng og uden mulighed for at danne en palæstinastat. En model som vi kender fra Sydafrikas apartheid.
I følge den israelske historiker Ilan Pappe betyder annekteringsplanen at den såkaldte to-statsløsning endegyldigt lægges i graven, dvs. en palæstinensisk ministat ved siden af et Storisrael. Dette er årsagen til at EU er modstander af planen. EU har altid har haft to-statsløsningen som kernen i sin Palæstinastrategi.
Annekteringsplanen er blevet mødt med raseri blandt palæstinensere over hele verden. I en grad så både ledende zionister og lederen af det palæstinensiske selvstyre, Mahmoud Abbas, frygter at en ny intifada er på vej.
Mahmoud Abbas har meddelt at hvis Israel koloniserer så meget som en tomme af Vestbredden, vil Oslo-aftalen blive opsagt og den såkaldte sikkerhedsaftale med Israel øjeblikkeligt annulleret. Sikkerhedsaftalen mellem besættelsesmagten Israel og det palæstinensiske selvstyre er en del af Oslo-aftalen fra 1993, og betyder at palæstinensisk selvstyrepoliti fængsler og torturerer palæstinensiske frihedskæmpere. Abbas har fremsat sådanne trusler masser af gange, men uden at bryde samarbejdet med besættelsesmagten. Hvorvidt Abbas gør alvor af sine ‘trusler’ denne gang, afhænger ene og alene af hvor omfattende den palæstinensiske og internationale modstand mod Israels koloniseringsplan viser sig at være.
From the River to the Sea
Annekteringsplanen er ikke kun et led i zionismens racistiske koloniseringspolitik, men en del af imperialismens planer om – via den zionistiske apartheidstat – at kontrollere Mellemøsten. Planen er på forhånd godkendt af USA-imperialismen. Og det er temmelig sikkert at det imperialistiske EU – trods verbale protester – ikke vil indlede sanktioner mod Israel, men passivt acceptere Israels fortsatte koloniseringsprojekt.
Solidaritets- og boykotbevægelser over hele verden er i fuld gang med at forberede protester. Parolerne lyder bl.a.: våbenembargo imod Israel, løslad alle politiske fanger i besættelsesfængslerne, og sidst men ikke mindst: generel boykot af Israel: økonomisk, akademisk, kulturel og diplomatisk.
Men det er ikke kun et spørgsmål om annekteringsplanen, selvom kampen imod annektering lige nu er i centrum. Det handler om kampen imod selve det zionistiske koloniseringsprojekt. Det handler om befrielsen af hele det historiske Palæstina – From the River to the Sea.