Krydsermissiler, landminer, jagerfly og alt skinds død og ødelæggelse. Alt sammen noget vi ser som hørende til langt fra den danske andedam. Ikke desto mindre er det fabrikanter af disse slags krigsmaskineri og deres dødbringende last, der den 23. August mødes i København. Indbudt af det det danske forsvarsministerie, mødes de største våbenleverandører hos Dansk Industri i indre by. Konfront var med ved et møde i folkets hus der kaldte til protester mod konferencen.
Det er efterhånden ikke en hemmelighed at Danmark, i kølvandet på krigen i Ukraine, helhjertet har tilsluttet sig oprustningskapløbet der begyndte med startskuddet af de første russiske kanoner ved grænsen nord for Kiev. Opråbet ‘ Russerne kommer’, runger endnu engang om kap med larmen fra våbenfabrikanterne der lover fred gennem overlegen ildkraft og demokrati med luftpost.
Hvert år afholder det danske forsvarsministerium en konference med danske og udenlandske våbenproducenter omkring indkøb, planlægning, udvikling og strategi.
Men i år er gæstelisten på Danish Defence Anual Conference (DDAC), ud over det sædvanlige. SAAB, Sveriges primære våbenproducent, BAE systems fra USA, det danske Terma, og flere andre vil gæste de bonede gulve. Alle blegner dog i skyggen af den kolos som om aftenen den 23. August vil holde afslutningstalen på konferencen. Lockheed Martin, leverandør af de danske F-35 Jagerfly og ansvarlig for flere civile og militære dødsfald end samtlige af dagens militærregimer lagt sammen, sponsorerer middagen og er æresgæst for forsvarsminister Morten Bødskov.
Den der tier billiger
Konferencen vil dog ikke løbe af stablen uden hævede stemmer mod krigsbegejstringens vuggeviser. Et møde indkaldt af Internationalt Forum den 11. August, belyste gennem fire oplæg, strategien bag konferencen, og afslørede hvorledes de pæne jakkesæt fra konferencens deltagere, besudlet af blod. Eksempelvis BAE systems der er hovedleverandør af kampdroner til det israelske militær. Flyvende robotter der dagligt sender død over Gaza og den besatte Vestbred.
Imperialismens grimme ansigt er som altid nærværende og International solidaritet er svaret der må drive kapitalens højeste stadie af ondskab på flugt. Tres interesserede aktivister mødtes på første sal i folkets hus til oplæg og diskussion og forlod stedet med løftet om knyttede næver og kampsange som svar på kanonernes dundren.
Internationalt Forums tekst beskriver mødet således:
”Våbenindustrien og dens rolle indenfor den globale kapitalisme – Som antiimperialister og aktivister, der kæmper for en mindre skadelig og uretfærdig verden, ønsker vi at mobilisere imod våbenindustrien. Men for at gøre dette er vi nødt til at først at forstå de globale strukturer, den indgår i, og hvordan den er medskaber at et imperialistisk verdenssamfund med global udbytning, samtidig med at den bidrager voldsomt en den igangværende klimakatastrofe. Denne aften er var mulighed for at blive klogere, før vi retter blikket imod hvordan, vi skal protestere imod DDAC og det, våbenkonferencen repræsenterer. ”
DUK DIG IKKE! DUK OP!
Demonstration mod konferencen vil være den 23. August kl. 15 på Rådhuspladsen arrangeret af Fredsinitiativet der er en samling af ligesindede grupper, herunder Internationalt Forum. Medbring bannere, flag, skilte og larm. Der opfordres desuden til kreativ modstand på alle planer. Så fat dine kammerater, din mor og din affinity gruppe til demo mod krudt og kugler i vores København!
https://www.facebook.com/events/450239316815348?ref=newsfeed