Pressemeddelse: Ungdomshuset opfordrer til boykot af Thisted bryghus!***

Fra Tusindfryd i Aalborg til Christiania i København, har Thisteds økologiske pilsner, Thy pilsner, i mange år været øllen, man forventede var at finde på venstreorienterede barer, butikker og spillesteder.
Det er en øl, der er blevet synonym med medmenneskelighed, sammenhold og antiracistiske fællesskaber.
Det var derfor et stort chok, for aktivisterne i Ungdomshuset, da vi fredag d. 22. oktober, blev gjort opmærksomme på at Pernille Vermund, fra det racistiske parti Nye Borgerlige, har fået produceret en omgang Thy Classic, på Thisted bryghus, med sit navn og ansigt på.


Pressemeddelse fra Ungdomshuset

Fra dags dato er der ikke øl fra Thisted Bryghus

Ungdomshusets aktivister ser ikke, at det politisk kan forsvares at servere drikkevarer, produceret hos Thisted bryghus. Vi har gennem mange år haft både Thy øko pilsner og Thy øko humle, som en fast del af vores sortiment i barerne, det stopper fra dags dato.
Vores valg af drikkevarer i ungdomshuset skal, på samme måde, som vores aktiviteter, kunstnere og aktivister repræsentere vores holdninger og som et minimum ikke modarbejde det vi står for.

People over profit

Vi mener at medmenneskelige holdninger altid skal komme før profit og det at lade sig betale til at producere en øl, med et racistisk budskab, er ikke foreneligt med vores antiracistiske og antikapitalistiske holdninger til verdenen.
Når nu vi ser, at Thisted Bryghus vælger at bidrage til spredning af racistisk propaganda, må vi sige fra og boykotte Thisted Bryghus.
Vi opfordrer alle, der ser sig selv som venstreorienterede, til at følge trop og sige fra over for Thisted Bryghus!
Fra Tusindfryd i Aalborg til Christiania i København, må vi stå sammen og minde Thisted om hvor mange vi er, der trofast har drukket deres øl, med god smag i munden, med tanke på bæredygtighed og medmenneskelighed – nu står vi tilbage med en sur smag af racisme og fremmedhad.
Boykot Thisted bryghus – PEOPLE OVER PROFIT!!!
Der er ikke flere tekster