Højesteret: Tommy Mørck vs. staten og frygten for radikalisering***

På tirsdag skal den første sag om såkaldte ‘fremmedkrigere’ for den danske Højesteret. Sagen som omhandler den tidligere Kurdistan-frivillige Tommy Mørck, er vigtig, idet den kommer til at danne præcedens for fremtidige frivillige, der har kæmpet for Danmarks allierede. Konfront har interviewet advokat Erbil Kaya, som har været forsvarer i flere af de Rojava-relaterede retssager, der har været i Danmark i de senere år.


Hvorfor er Pasloven og Loven om Fremmedkrigere de love, der bliver anvendt i sagerne om folk, der vender hjem fra Rojava, eller – som i Anne Dalums tilfælde – de, som blot har til hensigt at tage til Rojava?

Disse to love bliver anvendt, fordi man tilbage i 2015 vedtog både Pasloven og Lov om Fremmedkrigere i kølvandet på den store diskussion, der var omkring ISIS’ opståen, deres tilranelse af territorium, osv., og dén fart hvormed danske borgere rejste til Irak og Syrien for at tilslutte sig ISIS. 

Det viste sig rent faktisk, at vi i Danmark var dét land i Europa, som producerede flest ISIS-krigere efter Belgien ift. vores indbyggertal. Og det er klart, at det krævede jo én eller anden handling. Dels skulle de selvfølgelig ikke deltage i ondskabsfuldt foretagende, men ej heller skulle de ha’ lov at komme tilbage – dvs. ha’ muligheden for at tage afsted, blive radikaliserede, vende hjem, og derefter udøve terror mod Danmark eller andre lande. Det har vi jo set eksempler på; at folk der har kæmpet på ISIS’ side, eller var sympatisører, pludselig begyndte at lave aktioner rundt omkring i verden – særligt i Europa, og det ville man forsøge at forhindre. 

Så i lyset af dét var tanken jo ikke at ramme kurder-krigerne, hvis man kan kalde dem dét – hverken de, der ville tilslutte sig Peshmerga i Irak eller YPG/YPJ i Syrien. Så denne lov var jo slet ikke oprindeligt målrettet dén type person. Men der er ingen tvivl om, at Politi og Anklagemyndighed har udnyttet loven til at ramme disse mennesker, som tager afsted for at bekæmpe ISIS eller for at lave solidaritetsarbejde, ligesom f.eks. Anne Dalum havde til formål. 

I Annes tilfælde var det noget, de prøvede af, fordi de fik muligheden for det.

Anne dalum

Med Tommy Mørcks sag fik de igennem, at det ikke er OK, selvom Joana Palanis sag havde sagt noget andet. Men det må Højesteret jo så tage stilling til efter på tirsdag. 

Så disse love blev lavet for at forhindre folk i at tage ned i krig, men så har man så udvidet fortolkningen af dem, fordi loven er så uklar, som den er. Så har man valgt at tage chancen ift. alle mulige andre (dét som eksperter har kaldt ”misbrug af Pasloven”).

Men Lov om Fremmedkrigere (dvs. dén lov der fastslår, hvilke områder i Syrien danske borgere ikke må opholde sig i) var vel ikke for at forhindre folk i at tage til Syrien, men for at forhindre, at danske borgere skulle deltage i krigshandlinger i Syrien?

Tommy Mørck

Lov om Fremmedkrigere blev egentlig lavet fuldstændig i strid med al retsstatslig tankegang. For normalt er det sådan, at når folk tager ét eller andet sted hen, eller begår en handling, jamen så skal det jo bevises, at de har foretaget en bestemt handling, der er kriminaliseret. Og da dét var svært for Politi og Anklagemyndigheden at bevise ift. folk, der kom tilbage, og havde deltaget på ISIS’ side, så tog man den bekvemme løsning, og sagde ”Så må vi bare skære alle over én kam, og sige ”så må du slet ikke opholde dig i krigsområder i Syrien og Irak. Vi ved, at der i disse områder er kamphandlinger – det er der ikke i Nordsyrien”. Det var også derfor, det ikke var noget problem for Anne Dalum. Hvis nu dét område var blevet kriminaliseret, så var hun blevet dømt efter Lov om Fremmedkrigere – dén der også bliver kaldt zonelov. I områder skraveret som krigsområder har man valgt at sige ”der må man ikke tage hen, for der er en risiko for, at man deltager i krigshandlinger. Så dér vil vi gerne lukke af for dét – uden man skal bevise noget, eller mistænke noget”. Alle disse beviskrav – alle disse ting der normalt træder i kraft, har man streget over, og sagt, at alene ophold i området – det er kriminaliseret, og det kan du få fængselsstraf for. 

Kan du opsummere alle sagerne, der har været i Danmark om Rojava? Hvad er fællestrækkene?

De forskellige sager er Joana Palani, det er Anne Dalum, det er Tommy Mørck, det er Aske (hvis sag skal for retten til september), og det er ”Martin fra Esbjerg”. 

LÆS OGSÅ: JEG SÅ HVORDAN HELE SAMFUNDET VAR BYGGET OP OMKRING REVOLUTIONEN I ROJAVA

Fællestrækkene er, at det er på kurdernes side, man har kæmpet eller støttet. Det har man overhovedet ikke på noget tidspunkt taget stilling til i forarbejderne i Lov om Fremmedkrigere eller i Pasloven. 

Askes sag skal for retten til september

Hvordan skal man forholde sig til dem, der tager ud, og kæmper for kurderne? Her har vi folk, der kæmper på Danmarks side – på koalitionens side i bund og grund. Så fællestrækkene er vel her, at man kæmper på den ”rigtige” side af stregen. Og alligevel problematiserer man det fra myndighedernes side, og siger, at det må man ikke, eller det burde man ikke kunne. Nu har vi så fået domme på, at det må man godt. Så fællestrækkene er, at man kæmper på Danmarks side. Man bruger altså en lov, der var tiltænkt nogle andre for at kriminalisere nogle mennesker, der vil kæmpe på Danmarks side. 

Hvad med danske borgere der skulle ha’ lyst til at tage ned og kæmpe på Assads side i Syrien? Har der ikke været nogle tilfælde dér, eller ville der også bare gælde den samme lov?

Nej, der tror jeg, at den ville gå, fordi det er en stat, man kæmper for. Ligesom med ”Martin fra Esbjerg” og Peshmerga. Peshmerga var en underlig størrelse for Anklagemyndigheden, men der fik vi frem i dén sag, at det er skrevet ind i forfatningen. Peshmerga er skrevet ind i den irakiske forfatning, så den har en helt særlig plads heri, og indgår som det samlede forsvar af irakisk territorium. Og derfor; fordi den har en national karakter, siger retten, at når det er en statslig organisation, fordi det er skrevet ind i forfatningen, jamen så er der ikke noget problem. 

Assad og Assads styrker er jo anerkendt – uanset hvad man end måtte mene om det, så er det jo de facto Assad, der styrer Syrien legalt og folkeretligt. Det er jo en statslig hær.

For i Martin fra Esbjergs sag siger man ”det er en statslig styrke – intet problem”. I Joana Palanis sag siger man ”som udgangspunkt – hvis det ikke er en statslig styrke – , så falder den inden for Pasloven”. Så må man gerne tage folks pas. Men fordi YPG/YPJ er en del af koalitionen, selvom det er en ikke-statslig organisation, så må vi kigge mere konkret på det. Så kan vi ikke bare sige, at ”så må man tage folks pas”. Nej, når de officielt kæmper på koalitionens side, fordi det er en del af SDF (Syrian Democratic Forces) og koalitionens ben på landjorden, så må man kigge lidt mere nuanceret på det. Landsretten siger ”man må se konkret på det fra sag til sag”. Hvis man ikke har nogle personlige forhold, der gør det problematisk, ingen tidligere domme, ingen psykiske diagnoser, intet der ligesom indikerer, at man vil tage derned, blive radikaliseret i sådan en grad, eller blive psykisk syg i en sådan grad, at du kommer hjem, og bliver en trussel for det danske samfund, så kan det være ok at kæmpe med YPG/YPJ imod Islamisk Stat.

Tommys sag står lige for døren – vil dén komme til at danne præcedens?

I dén grad. Tommys sag er jo den eneste sag, som er nået helt til Højesteret blandt alle sagerne, så der er ingen som helst tvivl om, at den i dén grad vil komme til at danne præcedens. Dén sag kan legalisere, og den kan kriminalisere. Jeg vil sige det sådan, at hele dette selvopfundne begreb ”kurdere-krigere” – dvs. tilslutning til YPG/YPJ, osv., står og falder med Tommys sag i Højesteret. Der vil man tage helt generel stilling til; er YPG/YPJ-krigerne omfattet af Pasloven og Lov om Fremmedkrigere eller ej? Eller nu ved jeg ikke, om det er Pasloven, der gælder i hans tilfælde – formentlig er det Lov om Fremmedkrigere, fordi det er dét, han er dømt efter. Men der er ingen tvivl om, at de to love spiller fuldstændig ind i hinanden. Det er klart, at når det er lovligt at kæmpe på YPG/YPJs side, giver det jo ikke nogen mening at tage ens pas. Når dét er lovligt, er det også lovligt at ha’ sit pas til at kunne udrejse. Ellers gi’r det ingen mening. Så de vil helt klart spille ind i hinanden – ingen tvivl om dét. Så den vil blive ekstremt afgørende.

Så dén vil komme til at danne præcedens også for de tre danskere, der åbent har erklæret, at de er dernede for at bekæmpe tyrkisk statsterrorisme?

Absolut.

I Anne Dalums sag forsøgte man at problematisere, at hendes værelse var udsmykket med YPG- og J-flag – ligesom Facebook-likes blev problematiseret. Risikerer vi tyske tilstande i Danmark (i Tyskland er YPG/YPJ-flag, PKK-flag og Öcalan-flag kriminaliseret på linje med svastika-symbolet)? 

Grunden til de brugte det i Anne Dalums sag, var fordi de prøvede at sige noget om, hvorfor det var problematisk, at netop hun skulle afsted. Når nu hun havde sympatier for venstreorienterede tanker om revolution, og for én som Vesten har stemplet som terrorist (Abdullah Öcalan); det kan ligesom indikere og vise, at dén omstændighed at hun tager derned, netop er dét, der er problemet. At man er i et miljø og en atmosfære, der kan gøre, at man lærer at bruge våben, bomber, osv., fordi det jo er et krigsområde. Og når man så kommer tilbage derfra, er mere voldsparat, da det er tanker om revolution, der florerer. Og kunne en rejse derned måske forårsage en tilbøjelighed til ikke bare at snakke om det, men også til at gøre mere alvor af det? Og i dén forbindelse bruger de så selvfølgelig, at man ikke bare er hvem som helst, men at der har været en radikaliseringsproces i gang – sådan som de ser på det. Radikaliseringsprocessen består i, at man vil et andet samfund end det bestående. Og uanset om det er bedre eller dårligere, vil det selvfølgelig altid ramme systemet, som det ser ud. Derfor bruger man det i Anne Dalums sag, men også i andre sager for at vise noget om folks forsæt. Hvorfor tager man derned, og kan man så være tilbøjelig til at gøre nogle ting, man ikke burde gøre, når man så kommer hjem?

Men det ligger ikke lige i kortene i det etablerede politiske miljø, for der har man hverken kriminaliseret nazisme eller islamisk fundamentalisme i form af ISIS. Man må jo stadig gerne være tilhænger af nazisme eller ISIS – også ved at have bannere, der viser dine sympatier til disse tanker. Der er i Danmark jo ingen diskussion om, at sympatier eller medlemskab skal kriminaliseres, eller blot dét at man ytrer sig – i modsætning til Tyskland, hvor det kan være kriminelt at ytre sig eller have bannere eller bøger. Men det er jo ikke dér, vi er i Danmark. Der har vi indtil videre haft tradition for, at selv nazister kan ytre sig og have radiokanaler, demonstrere osv. 

Det var blot fordi, det meget var dét, de gav som begrundelse for at tage Anne Dalums pas i dét politi-skrift hun fik i hånden 6. januar. Altså med hendes Facebook, likes, osv. 

Det er jo for at sige, at hun er en risiko. At prøve at sige, at hvis der er grund til at antage at man ved at tage derned, vil udgøre en risiko for Danmarks sikkerhed, andre staters sikkerhed og den offentlige orden, så kan man tage folks pas fra dem. Og dét skal jo knyttes op til ét eller andet. Så kan man ikke bare sige ”du vil til Syrien?”, og ”ja, det vil jeg”, men det skal ligesom begrundes med ét eller andet. Det ville jo også være mærkeligt at sige: ”Du vil blive radikaliseret!”, jamen ”hvordan vil jeg blive radikaliseret? Jeg jo bare ned at lave nogle økologiske projekter. Hvad er problemet i dét?”. Når det så også er krydret med én eller anden sympati for nogle revolutionære idéer, så er det jo, det udgør et problem, og dét kan måske lige være dén ting, der gør, at det er OK at tage hendes pas. 

Og Lov om Fremmedkrigere er en sigtelse, mens Pasloven er et præventivt tiltag?

Ja, men hvis man så overtræder Pasloven – dvs. udrejseforbuddet – , så kan man få en sigtelse. Og det var dét, der skete i Joanas sag. Det fik hun jo ni måneder for. Hvis man overtræder udrejseforbuddet, får man seks måneder. Men hvis man så tager ned i konfliktområde, så er det en skærpende omstændighed. Bare at tage til Sverige at shoppe lidt eller at besøge noget familie, ville i sig selv være seks måneder. Men skærpende omstændighed hvis du tager ned igen, og kæmper i krigsområder. Dét har de her takseret til ni måneder. 

(Joana blev løsladt sidste fredag før tid efter at ha’ siddet fængslet siden februar).

Tommy Mørcks retssag bliver markeret med en solidaritetsmanifestation i morgen tirsdag kl. 8 foran Højesteret. Det er arrangeret af ABC, Revolutionære Antifascister og Rojava-alliancen. Event kan findes her.

 

Der er ikke flere tekster