sZiCzeGN-ww

Mandag, 18. marts 2019, faldt anarkisten Lorenzo Orsetti, som martyr i Baghouz, Deir ez-Zor i Syrien, det sidste territorium af Islamisk Stats såkaldte ‘Kalifat’. Han kæmpede sammen med YPG/YPJ og senere Tekoşîna Anarşîst (“Anarchist Struggle” på kurdisk) som en del af TIKKO. Han var oprindeligt fra Firenze, Italien. Han havde kæmpet i Rojava i halvandet år inklusiv i forsvaret af den tyrkiske invasion af Afrin.


Vi bringer her hans sidste besked til dem som vil fortsætte kampen:

Ciao,
Hvis du læser denne besked betyder det, at jeg ikke længere er i denne verden. Bah, lad være med at være ked af det, jeg har det godt på denne måde, jeg fortryder intet. Jeg døde mens jeg gjorde, hvad jeg troede var det rigtige, forsvarede de svageste, og var loyal til mine idealer om retfærdighed, lighed og frihed.

Så, på trods af min tidlige afgang, var mit liv stadig succesfuldt, og jeg er næsten sikker på, at jeg gik med et smil på mine læber. Jeg kunne ikke have bedt om bedre. Jeg ønsker jer det allerbedste, og håber at du også en dag (hvis ikke allerede), beslutter at give dit liv for din næste. For kun på denne måde kan verden blive ændret. Kun ved at besejre individualismen og egoismen i hver af os kan forskellen blive lavet.

Disse er svære tider, det ved jeg, men lad være med at falde ind i resignation, lad være med at forlade håbet – aldrig! – ikke i ét sekund. Selv hvis alt virker tabt, og de dårlige ting der påvirker menneskene og jorden virker ubærelige, bliv ved med at find styrken og inspirer den i dine kammerater. Det er præcis i de mørkeste stunder, dit lys hjælper. Og husk altid: “Every thunderstorm begins with a single drop”. Forsøg at være denne dråbe.

Jeg elsker jer alle, og håber at I vil værdsætte denne verden.

Serkeftin!

Orso,
Tekoşer,
Lorenzo


Meddelse fra gruppen Tekoşîna Anarşîst: “I dag faldt vores kammerat Heval Tekoşer Piling şehid i Baghouz. Han var en fantastisk ven og en utrolig modig soldat. Mange af os havde fornøjelsen af at kæmpe ved hans side. Fra Afrin til Deir ez-Zor, han var altid den sidste til at gå.

Şehid Namirin!”.

Der er ikke flere tekster