Aktion: Stort nej tak til nazister på Roskilde Festival***

Roskilde Festival er ikke et solidarisk sted, hvis det også er et sted der kan booke nazister. Derved beviser de, at de ikke mener noget med deres Solidarity-kampagne. Heldigvis var der aktivister til stede, som var klar på at minde Roskilde om, at nazister ikke hører hjemme på festivalen.


Under Roskilde Festival i år spillede metal-musikeren Phil Anselmo med hans band The Illegals. Det er ikke en hvilken som helst booking, Roskilde har gjort sig der. Han er nemlig kendt for at have heilet på scenen og kommet med racistiske og xenofobiske udtalelser. På scenen, så sent som 2016, hvor han sluttede en koncert med at heile og råbe “white power”, også så tidligt som 1995 med Pantera, hvor han også fik italesat white pride. 

I hans tekster, med bandet Superjoint Ritual, figurerer også linjer som de følgende tre: “no more of the coward Muhammads, extermination of / The catholic guilty (thought suffocation), / Taking no pity on the Jewish elitists who look down on us”. 

Det er helt fuldkommen pinligt at Roskilde Festival gang på gang booker sådan en nazistisk idiot. Derudover viser det at RF ikke har taget deres kampagne om solidaritet alvorligt. De kan ikke bare vaske deres hænder i Silvana Imam og Micah White og derefter booke en kendt nazist. Så falder det hele til jorden. 

Sara Sheler og en gruppe af hendes aktivistiske venner var til stede under koncerten med et stort banner med teksten “No Nazis at RF”. Hun fortæller at de til at starte med var en lille gruppe på tre, som senere fik selskab af mellem fem og syv venner. Reaktionen fra publikum var god, de fleste blev overraskede over at høre om Anselmos tidligere udskejelser, og meget få blev provokeret af bannerets tilstedeværelse. Samtidig var der helt andre som var glade for at de var til stede med budskabet, og som mødte dem med kys og kram. I løbet af koncerten dukkede nogle servicevagter i orange veste op og stillede sig ved siden af banneret for at skabe tryghed. Desværre valgte en meget frembrusende og aggressiv mand at storme forbi vagterne og ødelægge banneret. Sheler udtaler om det at hun “ikke havde regnet med at jeg skulle opleve noget så voldsomt fra voksne mennesker. Men det skete, og det bekræfter mig i at det er uacceptabelt at Roskilde Festival inviterer nazister til at optræde”.

Herfra takker vi Sara Sheler og venner, for deres initiativ og for at blive stående trods aggressioner fra dumme svin. Næste år håber vi ikke at Roskilde Festival har nazister på programmet, og minder selvfølgelig RF om at vi nok skal finde ud af det, hvis de har det.

Der er ikke flere tekster