aktionsrapport: STOP CRUISE SHIT***

Halvtreds danske og tyske aktivister blokerede i starten af juli måned tre kæmpe krydstogtskibes afgang fra Kiel, som en del af en aktion ved navn Stop Cruise Shit! afviklet i havnebyen Kiel i Nordtyskland. Krydstogtskibe kombinerer ekstrem forurening med elendige arbejdsvilkår i en blanding af neokolonialisme og fuldstændig rovdrift på miljøet.

Omkring 50 aktivister på 30 fartøjer blokerede den 3. juli tre krydstogtskibes afgang fra Kiels travle industrihavn. Aktionen tiltrak affinity-grupper fra hele Tyskland samt en gruppe aktivister fra København, der deltog i aktionen under banneret QUEERS CRUSHING CRUISES. Aktionens formål var at forsinke skibene, skabe kaos og forvirring blandt gæsterne, samt udstille krydstogtskibenes massive forurening og vanvittigt dårlige arbejdsforhold.

 

 

Krydstogtskibe beror sig på udnyttelse. Det sker først og fremmest igennem neokoloniale strukturer, hvor størstedelen af de ansatte på skibene, som står for rengøring, madlavning og underholdning til de hovedsageligt hvide gæster, er fra det globale syd, typisk fra lande som Indonesien, Filippinerne og Malaysia. De arbejder op til 70 timer om ugen, syv dage om ugen til 2-3 dollars i timen.

 

Et andet aspekt af udnyttelse, er den massive miljøpåvirkning krydstogterne har. Udover støjforurening i havene, så udleder skibene enorme mængder CO2 når de afbrænder bunkerolie (Heavy Fuel Oil), det absolut mest beskidte fossile brændstof. Med en konsistens som flydende asfalt resulterer forbrændingen også i massiv partikelforurening, og de sorte partikler lægger sig på isen i polerne, hvilket får dem til at smelte hurtigere. Et enkelt krydstogtskib udleder den samme mængde CO2 som 840.000 biler. Krydstogtskibene er begyndt at blive bandlyst i nogle byer og lande, fordi de ingen mening giver! Men vi er langt fra i mål, og husker på, at København er endnu en destination for disse skibe.

 

Blokaden varede i to timer, hvor krydstogtskibene ikke måtte starte deres motorer eller sejle. Desværre blev Kiel og omegn ramt af flere voldsomme tordenstorme samme aften, hvilket satte aktivisterne i svære situationer. Gennem decentrale beslutningsprocesser blev blokaden hævet ved to af krydstogtskibene, mens et mindre antal aktivister fortsat blokerede det tredje. Aktionen blev tolket som en succes af mange, der mest af alt håbede på at skabe opmærksomhed, mediedækning, ballade og forvirring. For andre blev aktionen set som et uundgåeligt nederlag, begrundet i dårlige vejrforhold, som gjorde at skibene kun var blokeret i relativt kort tid.

 

Politiet i Schleswig-Holstein gik i fuldt beredskab og tilkaldte forstærkninger fra hele staten. Stort set alle aktivister blev anholdt og sat i detentionen i løbet af aftenen, de fleste i isolationsceller. Aktivister blev arresteret på vandet af politiets speedbåde, mens andre blev arresteret på land. En koordineret beslutning om ikke at vise ID, og en mangel på lovhjemmel med hensyn til blokader til vands, betyder at ingen aktivister indtil videre har modtaget sigtelser. Der var dog adskillige eksempler på politibrutalitet og voldsom adfærd fra private sikkerhedsfirmaer, der må tælles med i myndighedernes repression af aktivister.

 

 

Hele dagen var politiet stærkt synlige i gaderne og arresterede og chikanerede alle, der ifølge dem lignede aktivister, heriblandt flere journalister fra nationale medier. Derudover blev aktivister, der i solidaritet med aktionen spontant var mødt op på havnen i Kiel, arresteret og sat i forbindelse med aktionen.

 

Vi hæfter os ved at aktivisme kun er bæredygtigt, når vi selv sætter rammerne og forbereder os på, hvor farlige situationer, vi vil sætte os i. Torden og repression er gode eksempler på ting, som er uden for vores hænder. Dermed ikke sagt, at vi ikke kunne være bedre forberedt og vi mener altid at aktivister kan lære af hinanden. Derfor gengiver vi nederst i artiklen et par ting, som aktivister bør forberede sig på, når de planlægge aktioner på vandet.

 

Vi ser frem til en verden uden krydstogtskibe, uden grænser og uden neokolonialisme. Indtil da – STOP CRUISE SHIT.

HVAD LÆRTE VI?

– Husk hjelme, fordi havnefronter er pisse farlige

– Forbered jer på al slags vejr, og lav planer for, hvad I gør, når det ændrer sig

– Affinitygruppe-strukturen gjorde, at vi kunne tage decentrale beslutninger hurtigt. Vi manglede dog fag-viden om farlige situationer på vandet, og havde dem desværre ikke sig selv

– Det er pisse svært at høre hinanden på vandet, når det blæser op og regner. Håndsignaler virker godt, men det er svært at give komplekse beskeder videre

– Superlim og glitter på dine fingre, varer ikke længe, når du skal føre en kayak (sikkaflex var et bedre valg for anonymitet)

– Oppustelige både er ikke egnede til denne slags aktioner

– Forbered en vej ud, hvis I slipper ud, og ikke bliver anholdt. Det er opsigtsvækkende at tage en bybus iført våddragt og uden sko på

– Back office og legal team har fordel af at være i en helt anden by. De var tæt på at blive spottet, fordi politiet fulgte en journalist derhen

Der er ikke flere tekster