Feminisme & KropRevolting Prostitutes er skrevet af sexarbejderne og aktivisterne Juno Mac og Molly Smith. Den handler om den voksende globale bevægelse for sexarbejderes rettigheder, samt forhindringerne for at implementere og gøre brug af disse rettigheder for sexarbejdere over hele kloden.
Af Iben Cecilie Nilsson
“For the prostitute died as a legal subject only after having died a thousand times on the stake as a witch”
Silvia Federici, Caliban and the Witch s. 197
Subaltern
Ordet subaltern kommer fra tysk og betyder underdanig eller underordnet.
Gayatri Chakravorty Spivak
Spivak er professor ved Columbia University, hvor hun underviser i videnskabsteori, litteraturteori og filosofi.
Derudover er hund forfatter til bogen “Can the Subaltern Speak?” som er en af de mest brugte tekster indenfor post-kolonialisme.
Wikipedia skriver: “Spivak er mest kendt for sine kritiske teorier om samtidens kultur, der udfordrer arven fra kolonialismen og den gængse forståelse af litteratur og kultur. Hun fokuserer ofte på de kulturelle tekster, der stammer fra de grupper, der marginaliseres i den vestlige kultur, immigranter, arbejderklassen, kvinder og andre marginaliserede positioner.”
Du kan læse mere om Spivak her.
To dele
Revolting Prostitutes kan deles op i to dele. Kapitel 1-3 er en kulturhistorisk gennemgang af temaerne sex, arbejde og grænser, som binder fortidens og nutidens regulering af prostitution sammen. Forfatterne læner sig op ad Wages for Housework bevægelsen, som i 1970’erne satte fokus på kvinders ulønnede reproduktive arbejde. Fokusset på den kønnede arbejdsopdeling og stigmaet, der omgiver seksuelt og reproduktivt arbejde, tillader forfatterne at bevæge sig udover det ofte stillede spørgsmål: ”er prostitution godt eller dårligt?” og i stedet undersøge rødderne til afskyen for sexarbejde, samt devalueringen af sexarbejde som arbejde. Forfatterne dedikerer derudover et helt kapitel til grænser som en gennemgående forhindring for sexarbejderes rettigheder, og fortsætter integrationen af grænser i deres analyse gennem hele bogen.
Anden halvdel af bogen er en grundig analyse af fem forskellige modeller for prostitutionslovgivning – delvis kriminalisering, fuld kriminalisering, ”den svenske model”, legalisering og afkriminalisering – hvori Mac og Smith sætter historien og teorien fra første halvdel af bogen i forskellige nutidige kontekster. Forfatterne forsøger aldrig at fremstå neutrale i deres tilgang til lovgivning. Bogen er et stærkt argument for afkriminalisering af alt sexarbejde. Ikke desto mindre erkender de, at afkriminalisering af sexarbejde alene ikke er nøglen til at sikre trygge arbejdsbetingelser for sexarbejdere verden over. Ved at integrere problemerne i migrationsregulering, narkotikalovgivning, juridisk og kulturel stigmatisering af transkønnede personer, samt fattigdom og hjemløshed, problematiserer forfatterne spørgsmål langt udover legaliteten af sexarbejde, og viser hvordan alle disse problemer tilsammen forhindrer sexarbejdere i at gøre brug af endimensionelle sexarbejderrettigheder.
Marginalisering
I diskussioner om kvinders rettigheder bliver den prostituerede som figur ofte brugt som metafor for alle kvinder, og derved bliver fokusset placeret omkring spørgsmål om, hvad eksistensen af sexindustrien betyder for kvinders frigørelse generelt, imens sexarbejderes materielle behov ignoreres. Dette fokus marginaliserer sexarbejdere i prostitutionsdebatten, mener Mac og Smith. I diskussioner som disse repræsenteres den subalterne af andre, som hævder at ville befri den subalterne, men samtidig nægter at lytte til hende. Denne form for repræsentation nedtier subalterne stemmer, da de klemmes inde mellem selverklærede frelsere og undertrykkere (i virkeligheden overlapper de to kategorier ofte, som Mac og Smith fint demonstrerer i deres bog).
Der er mange, som hævder at repræsentere sexarbejdere i prostitutionsdebatten, fx sexarbejderorganisationer, politikere, kvindesagsorganisationer og individuelle feminister. Sjældent hører vi fra sexarbejderne selv – eller måske lytter vi bare ikke efter, når vi har muligheden. Mac og Smith er selv sexarbejdere, men repræsenterer samtidig andre sexarbejdere gennem deres aktivisme og forfatterskaber. De er ikke subalterne i Spivaks forstand, da de, udover at være marginaliserede i deres kapacitet af sexarbejdere, er feminister fra det globale nord, som har adgang til midler for politisk forandring gennem deres øvrige identiteter som fx nationalitet, statsborgerskab og etnicitet. Spivak understreger, at undertrykte befolkninger ikke er en universel masse med ens historier og kampe. En arbejder i det globale nord har ganske anderledes erfaringer end den postkoloniale arbejder i det globale syd.
Sexarbejder eller prostitueret?
Fra Killjoy.dk:
Ordene sexarbejder og sexarbejde anerkender at sexarbejde er ARBEJDE.
Mange mennesker der sælger sex, foretrækker at blive kaldt sexarbejdere, og finder ordet “prostitueret” nedladende og stigmatiserende.
Når man kalder en sexarbejder for prostitueret, trækker man flere lag af antagelser ned over hovedet på personen; om hens værd, hens forhold til euforiserende stoffer, barndom, integritet, renlighed og helbredsstatus.
Det er, med andre ord, et yderst ladet ord, der på mange måder fratager sexarbejderen hens egen stemme, og ikke mindst selvbestemmelse.
Anti-prostitutionsfeministerne kan bare tie stille!
Forfatterne er opmærksomme på denne afstand mellem dem selv og de allermest marginaliserede i sexindustrien – migranter, racialiserede, transkønnede og ikke-binære, m.fl. – og arbejder gennem hele bogen på at identificere de strukturer, der forhindrer disse grupper i at blive hørt. Mac og Smith benægter ikke, at de sexarbejdere, der alligevel får hul igennem til offentligheden og bliver lyttet til, ofte er de mest privilegerede. Derimod kritiserer de anti-prostitutionsfeminister for at udlede heraf, at denne gruppes stemmer ikke bør tages seriøst, da de ikke er repræsentative for sexarbejdere generelt. Mac og Smith argumenterer for, at det vil være katastrofalt at efterlade analysen der. I stedet må vi undersøge hvilke strukturer, der nedtier de subalterne, og konstant udfordre og bekæmpe disse.
Epistemologisk vold
Diskussionen illustrerer det umulige i en sandfærdig repræsentation af den subalterne. Så snart en person taler og bliver lyttet til, løftes vedkommende samtidig ud af den subalterne position, fordi hun træder ind i et rum, som per definition er nægtet den subalterne. At hævde at sådanne stemmer, såvel som mere priviligerede sexarbejderes stemmer, ikke har værdi i prostitutionsdebatten, er ikke desto mindre en fejlfortolkning af Spivaks teori. Lyttes der alligevel ind imellem til sexarbejdere, bliver deres vidnesbyrd om hårde vilkår i sexindustrien ofte fordrejet indtil narrativen passer ind i den dominerende diskurs om prostitution. Denne fordrejning af narrativer kalder Spivak epistemologisk vold, og den betyder, at selv når den subalterne forsøger at bruge sin stemme i offentligheden, udviskes stemmen, og hun forbliver i sin subalterne position, mens vi andre fortsætter debatten uden at få vores tilgang til emnet udfordret. Mac og Smith påstår ikke at være repræsentative for alle sexarbejdere, men ved at gengive stemmer fra mindre privilegerede sexarbejdere, samtidig med at de udfordrer forhindringerne for at disse stemmer kan nå igennem til offentligheden, forsøger de at centrere den subalterne i deres analyse.
Geografisk begrænsede analyser
Selv med integrationen af migrante sexarbejdere og sexarbejder-ledede organisationer i det globale syd, undersøger bogen hovedsageligt sexarbejde i USA og Europa. På trods af titlen på kapitel 5: Prison Nation: The United States, South Africa and Kenya tildeles de to afrikanske nationer kun meget lidt plads i analysen, sammenlignet med den omfattende diskussion af kriminalisering af sexarbejde i USA. Der er mange mulige grunde til dette fokus (tilgængelighed, eksisterende litteratur, forestillet kulturel genkendelighed etc.), men det illustrerer hvor svært det er at repræsentere grupper i asymmetriske globale magtrelationer ligeværdigt. På trods af disse begrænsninger er bogen exceptionelt relevant. Især i disse dage, hvor der netop er blevet nedsat en arbejdsgruppe, der inkluderer politikere, sexarbejdere og fagfolk, som skal se på reguleringen af sexarbejde i Danmark. Er man i tvivl om de skadelige effekter af regulering, som ikke tager udgangspunkt i sexarbejderes arbejdsvilkår, tilbyder Revolting Prostitutes et solidt grundlag at diskutere ud fra. Bogen viser os hvordan kombinationen af undertrykkende magtstrukturer, udgrænsende lovgivning om narkotika, migration mv., samt neoliberale regeringer som skærer i de sociale ydelser, som ellers kunne hjælpe mennesker ud af sexarbejde – sammenlagt med hel eller delvis kriminalisering eller regulering af prostitution, gør det umuligt for sexarbejdere at gøre brug at de rettigheder, de har, og arbejde under sikrede forhold hvor risikoen for vold er minimeret.
Bogen udfylder et tomrum
Den detaljerede historiske gennemgang af grænser, politi og kapitalismens udvikling efterlader læseren med en overbevisende redegørelse for, hvordan hadet til den prostituerede stammer fra bevidstheden om kvinden som en essentiel aktør i social forandring, og den misogyne mission for at udrydde hende og konkretisere devalueringen af kvindearbejde.
Revolting Prostitutes
Kilder
Mac, J. & Smith, M. (2018): Revolting Prostitutes. The Fight for Sex Workers’ Rights. London: Verso.