Blog Reclaim feminism!***

Det går da meget godt for feminismen – gør det ikke?
Onlinehandlen boomer med ”feminist T-shirts” på Amazon og Zalando, ”feministiske” notesbøger fra Saxo.com, ”feminist” krus og kopper fra Kritisk Pynt.dk – og selvfølgelig: Det helt rigtige dress til 8. marts, kan du købe på feministshop.org  …

* En kommentar fra femi-redaktionen i autonom infoservice
___

#MeeToo debatten har også boomet det seneste år. Medierne står nærmest i kø for at fortælle om seksuelle krænkelser, ikke mindst i medieverdenen selv eller blandt kultureliten og politikerne. Her vanker der stigning i læser- og seertallet.
Mode – og kosmetikkoncerner lancerer gerne deres produkter som ”empowerment”. Februarnummeret af reklamebladet ’Skøn’, der udgives af Matas, slutter således: ” I anledning af kvindernes internationale kampdag 8. marts kigger vi nærmere på begrebet styrke. Få masser af inspiration til en sund og stærk krop”.
Ingen tvivl om det: Martsudgaven vil strutte af produkter, som lover, at du kan fejre feminismen ved at købe dig til en stærk krop.
Faglige og erhvervsorienterede netværk for kvinder udvikler sig på mange niveauer for at hjælpe kvinder til en lettere, hurtigere vej til chefetagerne.
Enhver virksomhedsleder ved efterhånden, at uden ’diversity’ går det ikke godt med forretningen.
Når Kvinfo arrangerer 8. marts med onlinebegivenheden ’Fest. Frihed. Fremtid’, er det ikke uden grund, at arbejdsgiverforeningen Dansk Industri og verdens største revisionsfirma Deloitte står øverst på listen over sponsorer.
Jo, det går da ganske godt for feminismen, vil nogen mene. Måske vil noget af alt denne bejlen til feminismen ud fra kommercielle motiver sive videre ud i samfundet og forbedre vores liv? Indtil videre er det ikke sket – og netop dette er problemet.

Hvorfor lige nu?

Hvorfor bliver feminismen i disse år omfavnet af dem, hun oprindeligt har bekæmpet : Skønhedsindustrien, mainstream-medierne, kulturindustrien og de politiske eliter. Hvordan kunne det ske, at feminismen i den grad er blevet omformet til et profitabelt produkt?
68-oprørets kvindebevægelse har efterladt slagkraftige slogans som: ”Our Bodies, Ourselves”, der udtrykker kravet om at kunne bestemme over sin egen krop samt ”Det private er politisk”, der peger på, at frigørelse skal ske på alle områder af vores liv. Autonomi, selvbestemmelse, selvværd, frihed.
Disse centrale begreber i feminismen er også det, som konsumkapitalismen lover kan blive opfyldt hurtigt og let ved at købe de rigtige produkter.
En T-shirt med slogans som ”Girl Power” eller ”The Future is Female” hjælper jo lidt. Skaber en rar følelse af fremskridt.

Kapitalismen og neoliberalismen omfavner feminismen

Men produkterne leverer ikke kun en illusion om at være kommet nærmere målet om autonomi, selvbestemmelse, selvværd og frihed, de skaber også en vidunderlig ramme for neoliberale praktikker, som stiller privatisering og egetansvar i forgrunden, mens sociale sikkerhedsnet og solidaritet som samfundsmæssig værdi bliver mere og mere udhulet.
Kapitalismen og neoliberalismen omfavner feminismen. Og det i en grad så feminismen bliver kvalt som social og politisk bevægelse, fordi alle modsætningsforhold presses bort og alle de facetter, der udgør kernen i feminismens kritiske tænkning og praksis går tabt.

Den åbenlyse hype omkring feminismen står i grel modsætning til kvinders levevilkår og den generelle politiske tilstand.
Der er ikke sket fremskridt i forhold til at bekæmpe vold mod kvinder.
Der er ikke gjort op med manglende ligeløn og udbredt fattigdom blandt især kvindelige pensionister. Og samfundet er fortsat baseret på, at kvinders uundværlige arbejde med pleje, omsorg, rengøring osv. i privatsfæren ikke betragtes som arbejde og derfor ikke aflønnes.
For blot at nævne et par eksempler.

I coronaens tid

I pandemien er det hele blot blevet værre. Corona-krisen skærper ulighederne. Virussen er biologi og frygten for åndenød deles af de fleste mennesker, men denne fælles sårbarhed er en flygtig størrelse.
De sociale processer, der udløses af coronakrisen diskriminerer på mange måder. De eksisterende uligheder uddybes og rammer kvinder på særlig vis.
Det er især kvinder, der på usle vilkår arbejder som frontpersonale på plejehjem og hospitaler, hvor smitterisikoen er størst.
Det er kvinder og deres børn, som udsættes for øget vold i hjemmet og mister deres tilflugtssteder i hverdagen.
Det er især kvinder, som har mistet deres arbejde som følge af lockdown.
Det er især kvinder, som under pandemien belastes med endnu mere omsorgsarbejde for børn og ældre.

Pandemien stiller også disse grundlæggende spørgsmål:
* Hvem kan arbejde i homeoffice og hvem skal afsted på arbejde med risiko for liv og helbred?
* Hvem er i sikkerhed derhjemme og hvem er truet af vold bag hjemmets fire vægge?
* Hvem har overhovedet et hjem og hvem har ikke engang tilgang til rent vand?
* Hvem kan bevæge sig hinsides lockdowns og hvem er indespærret i overfyldte fængsler eller lejre?
* Hvem bliver i nødstilfælde lagt i respirator og hvem ikke?
* Og: Hvis liv er ikke i langt større fare pga. racistiske eller sexistiske voldshandlinger, grænseregimer, tørker, krige eller miljøkatastrofer?

Body-Positivity?

Mens neoliberalismen hærger, de rigeste forgyldes, de fattigste får mindre, sociale strukturer krakelerer og kulturlivet kvæles, har mode- og kosmetikfirmaer lanceret en ny parole til kvinder, som føler sig presset: Body-positivity!
Efter at de i årtier har bombarderet kvinder med de mest forkvaklede kropsidealer, lyder det nye slogan: ”Elsk din krop!” Det er ikke altid så nemt, så rådgiverindustrien står parat til at hjælpe os på vej.
”Meditér, vær omhyggelig, hold den rigtige vejrtrækning, kontroller din daglige træning med skridttæller og pulsur. Du har masser af arbejde at gøre på dig selv. For du har alene ansvaret for dig selv” …
Det er denne form for individualisering, der gennemsyrer alle de områder, hvor feminisme idag bliver solgt med succes.
Det drejer sig ikke om politiske mål for flest mulige, men om enkelte kvinders succes indenfor de gældende rammer. Således er autonomi og selvbestemmelse blevet omdannet til neoliberale praktikker.

Reclaim feminism!

Hvis feminismen skal befri sig selv fra konsumkapitalismens kvælende omfavnelser må den for alvor blive intersektionel, i såvel teori som praksis.
Feminismen må især kæmpe for alle dem, der lever i skæringspunktet mellem flere former for undertrykkelse. Den skal kæmpe for såvel sorte kvinder, som underbetalte arbejdere, interseksuelle mennesker, flygtninge, alenemødre, lesbiske og transpersoner. Feminismen skal bekæmpe såvel sexisme som racisme, økonomisk ulighed samt homo- og transfjendtlighed.
Feminism without intersectionalism is bullshit!

Det handler ikke om at dreje på skruerne i systemet, men om at forandre samfundet fra grunden af
I 2019 udkom manifestet “Feminism for the 99%“, skrevet af Cinzia Arruzza, Nancy Fraser og Tithi Bhattacharya. Manifestet er udsprunget af  Women’s March i 2017 og bygger på erfaringerne fra initiativet ‘International Women’s Strike’.
Manifestet opfordrer os til at solidarisere os med de store skarer af underbetalte og udbyttede kvindelige arbejdere bag de kendte feministiske ikoner og de liberale marketingsstrategier, som kun bruger ordet feminisme for at fremme salget af alverdens produkter.
Det handler ikke om, at nogle kvinder kan bryde gennem glasloftet, mens flertallet samler skårene op. Det handler ikke om at dreje på skruerne i systemet, men om at forandre samfundet fra grunden af . For at kunne skabe en sådan samfundsforandring må de forskellige kampe finde sammen i fælles fodslag.
Manifestet, der er oversat til mere end 20 forskellige sprog ( inkl. dansk) indledes med denne tilegnelse:
“For the Combahee River Collective, who envsioned the path early on and for the Polish and Argentine feminist strikers, who are breaking new ground today”.

               Demo for fri abort i Argentina

De seneste år har vist konturer af denne nye feministisk bølge.
Opblomstringen af stærke og slagkraftige feministiske bevægeler i Argentina, Chile og Mexico, kampen for fri abort i Polen, kvinde-strejkerne i Spanien er nogle af de højdepunkter, hvor feminister er gået offensivt på gaden med krav om grundlæggende systemforandringer.
Kampen fortsætter!

Relateret
autonom infoservice:
* ”Feminism for the 99%” – Manifest for en radikal og kollektiv feminisme
Er en ny feministisk bølge på vej?
*
Tidens feminismer – Strejftog gennem feminismens modstandstraditioner, brudflader og kontinuitet

 

 

 

 

 

Der er ikke flere tekster