Digt: Post-festival blues***

Roskilde festival er ovre, og festival bluesen sænker sig over landet. Konfront har modtaget et digt der beskriver det.


af Freja Ro

 

dopamin crasher

ned i sofaen

efter aftensmad

vegansk fryse kebab

fra spir

i tomatsovs med ris

roskilde festival

i går

jobcenteret på gammel køge

landevej i dag

trækker lige vejret

her et øjeblik

sammensunket

hold mig puder

for min hjerne kryber

ind i velkendte planer

om flugt fra

ubehag

og mangel

på stimuli på stimuli

kan mærke øreproppernes

form i øregangen

som en pressen

eller noget ørene har slugt

og nu et mærkeligt

rum hvor der var masse

før vi skiltes

på stationen

Der er ikke flere tekster