Afsløring: Porno og nøgenbadning med Paludan***

Efter Rasmus Paludan blev bannet fra Youtube, har han fundet en ny måde at være kontakt med unge mænd på nettet. På Rasmus Paludans Discord-server kan man både finde pornoanbefalinger og invitationer til nøgenbadning.

 


 

Advarsel om indhold: beskrivelser af seksuelle handlinger, pædofili

Discord med aldersforskel

I foråret 2021 oprettede Rasmus Paludan en Discord-server. Discord er en af de mest benyttede spil- og kommunikationsservices på verdensplan, da den kan tilpasses til mange forskellige slags fællesskaber, er nem at sætte op og både indeholder muligheden for voicechats og samtaler på skift. Den bruges af alt fra strikkeklubber til gamer fællesskaber, men er særligt populær blandt børn og unge. 

På Rasmus Paludans server findes der mange forskellige rum, både til voicechat, deling af musik og debatter. Der er et virkelig bredt mix af emner, som bliver behandlet derinde; forskellige hobbyer og aktiviteter man kan dele erfaring omkring. Alt fra cryptoinvestering, spil, håndbold og poker. 

Chat forummet bærer tydeligt præg af, at det er meget yngre gruppe end hvad Rasmus Paludan selv er. Hans profilbillede på Discord er også en meget ung udgave af ham.

Ud over Rasmus Paludan selv, er der også en række moderatorer, med mere eller mindre racistiskklingende brugernavne. De hjælper med at moderere serveren og er blevet udvalgt på baggrund af deres engagement på onlineforummet. Hvorvidt det er moderatorer eller Paludan selv der står for udmeldingerne er ikke til at se, da afsenderen er “Dansk Ungdom”, altså navnet på serveren.

Vinterbadning

Ud over de mange online-rum som unge i alle aldre kan deltage i derinde, er det også ud fra discord-serveren at Rasmus Paludans vinterbadeklub udspringer. Serveren har næsten 12.000 medlemmer, og i og med at der er lavet specifikke rum til folk over 18 år, må man antage, at Paludan er klar over at mange af de besøgende på serveren er under 18 år. Dette bliver endnu tydeligere, når man ser på hans vinterbadeklub, hvor man kan tage ud med den fallerede fascist og nøgenbade. 

I reglerne for vinterbadeklubben fremgår det nemlig, at man skal have en voksen med, hvis man er under 15 og vil deltage. Det fremgår også at man skal være nøgen.

Indkald til onani og aftenmesse

På Discord er der en funktion der gør at man kan sende beskeder ud til samtlige medlemmer på en server. Det er den mest effektive måde hvorpå man kan engagere så mange som muligt på sin server. Disse kanal beskeder kan kun sendes af moderatorer, og Paludan bruger blandt andet denne funktion til at skrive ud om kommende demonstrationer og om hvornår han holder online-prædiken. Dog har han også brugt denne funktion til at sende seksuelt suggestive beskeder ud til alle serverens medlemmer, hvoraf en større del er under den seksuelle lavalder.

Alle disse ting ser i serverens samtalerum, og det er derfor svært at dokumentere hvad der sker i de svært tilgængelige voice chats og om der rent faktisk er medlemmer på serveren der onanerer for åben mikrofon. Paludans begejstring er ikke til at tage fejl af, da der findes flere af den slags fælles beskeder på serveren. Hans samtalerum er også flittigt benyttet.

 

 

Pædofilimistanker og en generel deroute

Det er ikke første gang at Paludan er omdrejningspunktet for pædofilimistanker. I 2019 kunne Redox afsløre at han havde inviteret en person, anklaget for krænkelser mod børn, til at være med på sit fodboldhold for unge drenge, primært i folkeskolealderen. Vedkommende var tidligere blevet afvist af andre klubber på grund af upassende opførsel, men det var ikke noget problem på Paludans hold.

Derudover har Paludans liv været turbulent de sidste par år. Han politiske projekter har været præget af interne stridigheder, hvor hans partikammerater smed ham ud af hans eget parti. De har så efterfølgende leget katten efter musen, når det kommer til at oprette domæner og foreninger samme tone som Stram Kurs. Generelt er Rasmus også kendt for at være et så anstrenge bekendtskab, at folk sjældent holder til at være i parti eller andet selskab med ham i mere end et års tid ad gangen. Du kan læse mere om fascisternes interne cirkus på EB her.

Endnu en udvikling i Paludans politiske karriere så vi sidste år, hvor han meldte sig ind i Alternative för Sverige, som er kendt for deres ekstremt racistiske profil. Alt dette skete efter at han først blev afvist ved den Svenske grænse, fordi han ville afbrænde koraner, for så at blive svensk statsborger nogle måneder efter, for at komme udenom indrejseforbuddet. Han har planer om at tage til Stockholm og demonstrere i september og der går også rygter om at han går med overvejelser om at stille op til Riksdagen (svarende til Folketinget) i Sverige.

Ud over at Rasmus Paludan stadig lader til at forsøge sig med en politisk karriere, har han også besluttet sig for at starte sin egen kirke. I Skt. Jacob Maurerdræberneskirke, kan man dog primært udøve sin religiøse praksis gennem den lumre Discordserver. Alt dette samtidig med at hans ankesag om racisme er lige på trapperne.

 


 

Den 27. august 2021 har Ekstra Bladet opsnappet historien om Paludans Discord server. I forlængelse af det er Rasmus Paludan kommet med en udtalelse, hvor han frasiger sig al ansvar for at sikre sig sine medlemmers alder. Derudover inviterer hans til yderligere samtale, med medlemmer der kunne have følt sig krænkede. Han virker uforstående overfor, hvor upassende hans adfærd er, og henviser til at han blot snakker med de unge mennesker om hvad der sker i deres liv og at sex er en naturlig del af et ungdomsliv.

Der er ikke flere tekster