KulturPå Teater Grob er Rædslen flyttet ind. Men Grob gør ikke, som andre ville gøre: De griber Rædslen i nakken og rusker den rundt for at få svar på, hvorfor den er kommet, hvad den vil og hvordan man får den til at flytte ud igen.
Af O.T.
RÆDSEL
Jeg tror nok verden går under om lidt
RÆDSEL er skrevet af Anna Bro der tidligere har skrevet komedien BØRN ER DUMME til Teater Grob og senest har haft stor succes med forestillingen VARMESTUEN på Husets Teater og rundt i landet.
Iscenesat af Rune David Grue der var en del af Det Røde Rum på Det Kongelige Teater og senest har haft succes med forestillingen KUNSTEN AT VÆRE LYKKELIG på Betty Nansen Teatret og SE DAGENS LYS på Aarhus Teater.
Rædslen bliver dog slet ikke så rædselsfuld i dette kompetente teams hænder. Anna Bro leverer et skarpt skrevet manuskript, som giver plads til det humoristiske, såvel som det fortvivlende. Instruktør Rune David Grue får alt ud af den minimalistiske scenografi og viser, at man ikke behøver meget for at skabe noget stort. På scenen forvandler Ida Cæcilie Rasmussen og Alexander Clement rædslen til fornøjelse. De to skuespilleres kemi er som brygget af en mester alkymist: ingredienserne er tilsat, kolben er rystet og ud hældes en sand fornøjelseseliksir.
Sammen formår teamet både at fortælle en nærværende og personlig historie om Evas vej ind, igennem og ud af angsten, men lykkes samtidig med at inddrage generelle overvejelser om angstens essens. Som en person der selv har kæmpet imod angsten, kunne jeg spejle og genkende mange af Evas oplevelser. Men stykket skaber mere en blot en befriende spejling: Stykket giver én lov til at grine af angsten, den udstiller angsten og latterliggør angstens selvmodsigende karakter.
På det generelle plan reflekterer stykket også over angsten. En psykoanalytisk vinkel ser på barndommens betydning. En anden vinkel ser på sociokulturelle årsager, og en tredje kigger på biologien. Der bliver dog aldrig givet nogen forkromet årsagssammenhæng eller moraliserende pointe, hvilket virkelig er stykkets force.