I år er det andet år at Roskilde Festival i samarbejde med en række organisationer, heriblandt Everyday Sexism Project Danmark har skabt opmærksomhed omkring sexisme og voldtægtskultur gennem kampagnen Orange Together.

Som en del af den kampagne uddeler de forskellige organisationer et kortspil som skal igangsætte en samtale, om hvordan man undgår at overtræde andres grænser på Roskilde. Det handler om alt fra hvordan man flirter uden at gøre andre utrygge, til ubehagelige tilråb og overgreb. Projektet har de sidste par dage fået negativ omtale, blandt andre af Louise Lebeck Gammelgaard, som for tre år siden blev gruppevoldtaget på Roskilde Festival. Hun har i et interview med Politiken kritiseret Roskilde for ikke at gøre nok for at sikre at alle kan have en tryg festival. Hun oplevede at folk bare gjorde grin med Orange Together-projektet og at de frivillige servicevagter ikke ser det som andet end en nem måde at få en billet til festivalen. Jeg har sat mig ned med forperson for ESPD, Linda Meta Korsholm, som er med til dialogarbejdet og også uddeler kortspillet.

Føler I at I gør en forskel?

Ja, jeg er sikker på at vi gør en forskel. Pointen med det her kortspil er at ramme den brede gruppe af festivalgæster. Der vil jo desværre nok altid være nogen, der er svære at nå, og derfor bilder vi os ikke ind at dialog alene kan stoppe alle overgreb. Men ved at præsentere både de nye og de gamle festivaldeltagere, for nogle genkendelige scenarier omkring flirt og sex, kan vi via dialog få dem til at tænke over deres eget ansvar for ikke at overskride andres grænser. Kortspillet giver mulighed for at de kan sætte ord på følelser omkring grænser og samtykke, og tale med dem om hvordan man flirter på en god måde, og de hører også hvad deres venner og veninder mener. En stor del af indsatsen handler også om gruppefølelsen, og vide hvad de andre synes er okay adfærd, og få mod til at gribe ind overfor hinanden. Måske kommer vi også til at tale med nogen, der har tænkt over det i forvejen, men det gør bestemt ikke noget, for vi når også ud til dem, som ellers ikke ville reflektere over de her situationer vi præsenterer dem for. Det kan være med til, at de fremover måske vil handle anderledes i forskellige situationer.

Har folk taget godt imod det?

Vi starter om formiddagen, hvor folk måske sidder og keder sig lidt. Så kommer vi, som er friske og gerne vil lave en aktivitet med dem. Det fungerer rigtig godt og de fleste synes det er rigtig sjovt. De er også ret vilde med at tale om det emne kortspillet omhandler, nemlig grænser, flirt, sex og samtykke, og de vil faktisk virkelig gerne dele ud af oplevelser og er meget glade for at vi skaber et rum, hvor man kan tale åbent og uformelt om det. Nogle lejre, har selvfølgelig ikke lyst til at være med, men tilbagemeldingerne har været overvejende meget positive.

Nu var der den artikel i går med Louise Lebeck Gammelgaard som ikke mener at festivalen gør nok for at forhindre overgreb og som spørger efter en mere aktiv indsats. Hvordan forholder du dig til det?

Jeg kan jeg godt forstå, at man kan føle at det ikke er godt nok, når man har haft så voldsom en oplevelse. Men under Orange Together, prøver vi netop at gøre en indsats for at ændre på en kollektiv adfærd, en kultur, hvor det at sørge for at sikre sig samtykke ikke er i fokus, men tværtimod at det er den andens ansvar at sige fra.

Under Orange Together, prøver vi også at tale med gæsterne om bystander-adfærd, det at folk ikke griber ind i situationer, hvor de er usikre på om der er ved at ske et overgreb. Jeg tror, at det er noget af det vi virkelig skal tale om, hvis vi gerne vil have en kultur, hvor andre mennesker griber ind i, når de er vidne til situationer, hvor et andet menneske kunne se ud til at befinde sig i en situation, de ikke har lyst til at være i. De fleste mennesker er med rette bange for at gribe ind i en situation, man ikke helt kan aflæse. Man kan være i tvivl om, om det er nogen der kender hinanden og om man blander sig i noget, der ikke kommer en selv ved. Man kan også være bange for at blive overfaldet selv. Ved at have en dialog om de her situationer, prøver vi at skabe et rum for refleksion, og har man allerede tænkt højt og reflekteret over hvilke handlemuligheder man har, hvis sådan en oplevelse skulle ske i fremtiden, kan man lettere træde til og hjælpe, eller sørge for at tilkalde hjælp.

Jeg vil også gerne understrege, at det er et udvalgt hold af frivillige, som vi har med på Roskilde Festival, og som vi har opøvet i at facilitere spillet og dialogen. Langt de fleste er mennesker, som i forvejen er frivillige i organisationen og som er engageret i sagen i forvejen. Roskilde Festivals hensigt med at lave en indsats med ca. 120 frivillige [i Orange Together], og ikke bare at dele kortspil gratis ud, er jo netop at sørge for at dialogen skabes.

Hvad laver i ellers i Everyday Sexism Project, når I ikke er på Roskilde?

Everyday Sexism Project Danmark er en frivilligdrevet forening, der arbejder bredt med hverdagssexisme og ligestilling i Danmark. I det daglige, arbejder vi mest fra  facebook og Instagram, hvor vi oplyser om hverdagssexisme. Vores fokus i ESPD, er den strukturelle sexisme kvinder i Danmark oplever, i form af alt fra kønsstereotype repræsentationer, sexisme i medierne og cat-calling til seksualiserede overgreb, partnervold og fuldbyrdet voldtægt. Vi anerkender at sexisme har konsekvenser for alle køn, men vores fokus er på kvinder, fordi det hovedsageligt er kvinder, der udsættes for sexisme.

Hverdagssexisme kommer til udtryk på mange områder, eksempelvis så vi helt aktuelt her i forbindelse med valget, hvordan kvindelige politikere seksualiseres og bliver bedømt på deres udseende. Men hverdagssexismen starter allerede for små børn, der bliver påduttet kønsroller og voksne putter dem i hhv. lyserøde kjoler, eller giver dem skældud hvis de græder og siger “vær en rigtig dreng”.

Vi mener, at det ikke er okay at kalde hinanden ”bøsserøv”, “sure kælling”,“luder” eller ”tøsedreng”, eller værre – joke med voldtægt og eksempelvis skrive “voldtægtstelt” på et telt i sin camp, som man kunne se i BT i går. Mange vil synes at det slags er harmløst og ’jo bare er for sjov’, men ved at bruge sproget på en så nedgørende og kønnet måde, og dyrke fastlåste kønsstereotyper, er man med til at fastholde en kultur, hvor nedgørelse af kvinder er tilladt, og som potentielt kan føre til alvorligere overgreb, da det kan føles mere tilladt på baggrund af den eksisterende nedgørende kultur. Det er det, som vi gerne, gennem oplysning, formidling og dialog, vil stoppe og sige fra overfor.

Nogle af de områder vi for nyligt har haft særligt fokus på er samtykkebaseret voldtægtslovgivning, sexisme i det offentlige rum og medier, kriminalisering af psykisk vold, sexisme på festivaler og i nattelivet og seksuel chikane i offentlig transport. Vi har de sidste fem år været repræsenteret på RF og vi har været høringspartnere hos justitsministeriet iht. Kriminalisering af psykisk vold, lavet lobbyarbejde for en samtykkebaseret voldtægtslovgivning, vi deltager i debatter, udtaler os til interviews, holder foredrag på skoler og indgår i så mange brede samarbejder som vi kan.

Derudover, har vi blandt andet også her på Roskilde, en flirteworkshop hvor vi snakker om hvordan man flirter på en god måde og hvordan man flirter på en dårlig måde.

Du kan finde ESPD’s flirteworkshop på festivalpladsen torsdag og ude i campingområderne i alle opvarmningsdagene.

Orange Together er et samarbejde mellem Roskilde Festival, Everyday Sexism Project Danmark, Amnesty, Sex og Samfund, Dansk Kvindesamfund, Dare Gender og Askovfonden.

Du kan finde ESPD på www.danmark.everydaysexism.com og på Facebook.

 

Ifølge Politiken undersøger politiet allerede fire sager om voldtægt på årets Roskilde Festival.

Der er ikke flere tekster