Tre Konfront-aktivister har over det sidste års tid med stor hjælp fra nær og fjern arbejdet på at sammensætte en historisk oversigt over venstrefløjen i Danmark, der i dag udkommer som plakat. Vi takker for samarbejdet og fortæller her historien om plakaten, der kan købes på revoshop.dk


Historien om venstrefløjen i Danmark er lang og kompleks, og at forsøge at fremstille den i en så konkret og overskuelig form som et stamtræ er på sin vis en frygtindgydende opgave. For det, der startede som et hobbyprojekt – kun drevet af vores egen nysgerrighed – har med tiden fået karakter af en offentlig fremstilling, og da den nærmest er den første af sin slags, risikerer plakaten at få en udbredelse, der medfører, at dens fremstilling og de beslutninger, vi har taget i den forbindelse, kan få en vis indflydelse på, hvordan folk tænker sig venstrefløjens historie i Danmark. Med det følger også et ansvar, som vi har forsøgt at leve op til efter bedste evne. Herunder fremlægger vi tankerne bag vores valg.

Plakaten måler 68 x 100 cm. Den kan købes hos  Revoshop og ses i fuld størrelse HER

Baggrunden

Projektet tog sin begyndelse i efteråret 2017, da tre kammerater med forskellige ideologiske ståsteder på venstrefløjen fik den idé at lave et overblik over venstrefløjsgrupperinger i Danmark i form af et grafisk flowchart. Vi havde hver især bakset med tanken før og besluttede os for at slå kræfterne sammen for at skabe et overblik, som vi syntes manglede. Udgangspunktet for projektet var vores personlige nysgerrighed over for den historie, vi er rundet af, og et ønske om at skabe overblik, både for os selv og for andre. Det er således et amatørprojekt – både i den forstand, at ingen af os er faghistorikere, og i den forstand, at projektet er båret af nysgerrighed og kærlighed til venstrefløjen og dens historie.

Motivationerne

Det oprindelige udgangspunkt for plakaten var altså vores egen nysgerrighed. Vi undrede os over, at vi ikke kunne opstøve et grafisk overblik over venstrefløjens historie nogen steder, og da vi selv havde brug for et, valgte vi så at forsøge selv at skabe det. Når vi i dag udgiver frugten af vores anstrengelser i form af en plakat, ledsages den af en række konkrete hensigter.

Konfronts ståsted er baseret på grupperinger og politiske ideologier, som for de flestes vedkommende til næsten alle tider har indtaget minoritetspositioner i samfundet. Da et samfunds historieskrivning som regel afspejler majoriteternes og/eller magthavernes ståsted, oplever vi ofte, at vores egen historie i bedste fald negligeres – eller i værste fald ligefrem forvanskes eller miskrediteres. Det vil vi ikke affinde os med, så med denne plakat ønsker vi at give et bud på vores egen historieskrivning. Vi nærer ikke nogen illusion om, at en objektiv fremstilling er mulig, og derfor kvier vi os ikke ved at melde klart ud, at vores eget udgangspunkt er et venstreradikalt ståsted.

Rundt omkring på plakaten har vi indsat faktabokse med korte beskrivelser af nogle begivenheder, der har været vigtige omdrejningspunkter i venstrefløjens historie.

En anden afgørende motivation har været at gøre vores egen historie mere tilgængelig for flere af vores kammerater og bidrage til at demokratisere adgangen til vores egen baggrund. Ikke alle har tid til eller mulighed for at søge i arkiver, at læse gamle støvede bøger og at lede i de yderste afkroge af internettet. Vi håber derfor, at plakaten vil tjene som et springbræt, der kan anspore kammerater og andre interesserede til nysgerrigt selv at gå på opdagelse i vores egen historie med udgangspunkt i de fremlagte oplysninger.

Sidst, men bestemt ikke mindst, vil vi også gerne øge forståelsen og nysgerrigheden over for hinanden internt mellem venstrefløjens mange forskellige tendenser. Selv om vi tre alle er venstreradikale, kommer vi fra vidt forskellige dele af venstrefløjen, som undertiden er tilbøjelige til at forskanse sig i sine egne kredse, hvad plakaten da også antyder. Men fra venstrefløjens tidligste begyndelse har marxister og anarkister, feminister og syndikalister, socialister af enhver slags, kæmpet side om side, og også i dag mødes vi på kryds og tværs i samtidens mangfoldige kampe. Vi tror, at det er vigtigt at lære hinanden at kende på tværs af tendenser, at kunne forstå og værdsætte hinandens tilgange og analyser, selv når vi er uenige, for derved at skærpe hinanden og se os selv udefra, gennem andres øjne. Vi håber, at plakaten vil anspore til nysgerrighed også over for hinandens traditioner.

Udvælgelsen af grupperinger

Selv om plakatens vildtvoksende krat af mere end hundrede forskellige organisationer forbundet på kryds og tværs kan virke ret uoverskuelig, så er virkeligheden imidlertid langt mere kompleks og uoverskuelig. For hver organisation, vi har medtaget, er der mange, vi har udeladt, og for hver, vi har udeladt, er der sikkert mange flere, vi har aldrig har kendt til. En plakat som denne må nødvendigvis være en forenklet fremstilling af historien, og det er der flere grunde til.

Først og fremmest ville det næppe rent grafisk være muligt at medtage samtlige organisationer med forbindelse til den danske venstrefløj, uden at plakaten ville få størrelse af en mindre fodboldbane. For det andet har formålet været at skabe et overblik, og det kræver i sig selv en vis prioritering, hvor man udelader nogle detaljer for at visse hovedlinjer kan træde tydeligere frem. For det tredje ville det rent praktisk og ressourcemæssigt være en uoverkommelig opgave at efterforske samtlige lokalafdelinger og mindre grupperinger.

Efter krigen er DKP stort set det eneste parti til venstre for S, men også på venstrefløjen tiltager kritikken af Sovjetunionen og der opstår et behov for et parti, der ikke er knyttet til Moskva. Med SF’s stiftelse i 1959 skyder der en ny vildtvoksende gren på venstrefløjens stamtræ, som har afgørende betydning for det politiske landskab i Danmark i dag.

Derfor har vi valgt at begrænse os mht. hvilke organisationer, vi har medtaget på plakaten. Vi har som altovervejende hovedregel begrænset os til politiske organisationer på venstrefløjen i Danmark med et generelt samfundssigte – altså ikke bogcaféer, socialistiske idrætsklubber, rene fagforeninger, studiekredse, studenterforeninger, rene tidsskrifter og lign. Det er vigtigt for os at understrege, at dette ikke skyldes, at vi underkender disses ofte store og vigtige bidrag til såvel venstrefløjen som samfundet som helhed, men én plakat kan desværre ikke rumme hele den fantastiske kompleksitet der ér og har været i de små 150 år, som plakaten dækker.

Vi har heller ikke medtaget individuelle lokalafdelinger af landsdækkende organisationer eller disses interne fraktioner, ligesom vi ofte har udeladt ungdomsorganisationer, når deres organisationshistorie ikke adskiller sig væsentligt fra moderpartiet. Dog er vi visse steder gået på kompromis med disse overordnede principper af forskellige årsager, fx når det har kunnet forklare andre organisationers opståen eller har kunnet forbinde ellers fritsvævende organisationer. Sluttelig har vi af samme hensyn som ovenfor også ofte udeladt organisationer med kort levetid eller meget begrænset medlemstal.

Som den opmærksomme kammerat måske bemærker, er der betydeligt flere grupper, jo længere frem i tiden vi kommer. Dette har to grunde. Den ene er, at vi har overordentlig god adgang til forskellige slags kildemateriale, og ikke mindst førstehåndskilder, når det kommer til grupperingerne i vores egen samtid og nærmeste fortid, hvorimod det bliver mere sparsomt med tilgængeligt kildemateriale jo længere, vi går tilbage – ikke mindst, hvad de anarkistiske og syndikalistiske grupper angår. Den anden er, at vi har ønsket at vise bredden af vores organiseringer i samtiden, idet vi håber, at plakaten tillige kan vække begejstring over den mangfoldighed af aktiviteter, der udfolder sig også på nutidens venstrefløj.

Læsevejledning

Produktet er blevet en én meter høj plakat, hvor flere end hundrede forskellige grupperinger i en 147-årig periode er repræsenteret. Stamtræet tager udgangspunkt i Den Internationale Arbejderforening for Danmark, der blev oprettet i oktober 1871 som den danske afdeling af Første Internationale efter inspiration fra arbejderoprøret i Paris i marts samme år, hvor arbejderne havde oprettet Pariserkommunen – et revolutionært, omend kortlivet, folkestyre med udgangspunkt i socialistiske og anarkistiske idéer. Arbejderforeningen blev forbudt af den danske øvrighed allerede i 1873, men fra denne rod skyder et væld af skud, der med tiden bliver til et rent og skært vildnis af forskellige venstrefløjsgrupperinger, som er med til at forme det danske politiske landskab gennem de følgende 147 år.

Nederst på plakaten finder du foruden en tidslinje også en række fremhævede årstal med beskrivelser af skelsættende begivenheder internationalt, som også påvirkede venstrefløjen i Danmark.

Mange af disse grupperinger vil nok være ukendte for de fleste i dag, og derfor så vi et behov for at karakterisere grupperne lidt nærmere end ved blot at angive navn og årstal. Derfor har vi efter bedste evne forsøgt at vise de væsentligste strømninger inden for hver gruppering ved hjælp af en række symboler, selv om vi derved løber en risiko for at placere nogen i kasser, de ikke selv kan genkende. Symbolerne dækker anarkisme, socialisme, kommunisme, socialdemokratisme, libertærsocialisme, syndikalisme, trotskisme, stalinisme, maoisme, antifascisme, anarkafeminisme, feminisme, autonomisme og humanisme. Læs dem ikke som fuldstændigt dækkende beskrivelser af de forskellige gruppers politik, men snarere som praj om de hovedstrømninger, der har kendetegnet grupperingerne.

Fra udgangspunktet i 1871 længst mod venstre forgrener stamtræet sig mod højre i takt med tidernes skiften og denne bevægelse ledsages af forskellige slags faktabokse. Under tidslinjen i bunden af plakaten beskrives internationale historiske begivenheder, som i vores opfattelse har haft afgørende indflydelse på det politiske landskab. Rundt om på plakaten findes bokse, der tilsvarende beskriver betydningsfulde historiske begivenheder i Danmark samt de væsentligste politiske strømninger og ideologier i Danmark gennem tiden. Linjerne i forlængelse af de forskellige grupper angiver deres levetid – undertiden med angivelse af navneskift undervejs – og pilene angiver væsentlige medlemsstrømme mellem grupperingerne, hvad enten på grund af splittelser, udbrud, sammenlægninger eller af andre årsager.

Vi lærer af historien og hinanden

I brede termer har formålet med plakaten altså været at være et oplæg til vidensdeling, debat og refleksion over vores politiske ophav på en visuelt overskuelig facon. I det projekt har vi fået stor hjælp fra mange kammerater fra nær og fjern, der har givet uvurderlig feedback, ikke mindst som høringssvar på vores tidligere udkast. Vi siger stor tak for samarbejdet og håber, at plakaten er blevet præcis nok til, at vi kan bruge den som udgangspunkt for spændende snakke og til at gå yderligere på opdagelse i vores egen historie i bredeste forstand.

I starten af 1900-tallet spiller især syndikalistiske og anarkistiske bevægelser en afgørende rolle i Danmark. Der er næsten revolutions-stemning, hvilket bl.a. kommer til udtryk, da arbejdsløse syndikalister stormer Børsen i 1918.

Vi har som sagt måttet træffe mange valg under udarbejdelsen af plakaten: prioritere organisationer, knytte forbindelser, udvælge symboler, historiske begivenheder osv. Vi har efter ydmyg evne forsøgt at træffe de bedste valg, og vi håber, at vi har lagt snittet godt nok til, at plakaten kan tjene sine formål. Men hundrede hjerner kan mere end tre, så har du rettelser, kommentarer eller spørgsmål, skal du endelig skrive til os på teori@konfront.dk – så tager vi det med i betragtning, hvis vi en dag trykker et revideret oplag på basis af jeres feedback. Hvis andre kammerater anspores til selv at lave andre stamtræer med andre snit og andre kriterier, vil det kun glæde os.

Vi takker endnu engang ydmygt for den store hjælp, interesse og opbakning, som vi har nydt godt af i forløbet, og så håber vi, at plakaten vil finde sin berettigelse ude i verden – ude af vores hænder.

/Mette, Rune og Rasmus

Der er ikke flere tekster