KonfrontTorkil Lauesen er forfatter, aktivist og fast skribent på Konfront. I nedenstående indlæg trædes et skridt tilbage for at dække de brede linjer og baggrunden for den igangværende krig i Ukraine. Vi opfordrer fra Konfronts side at man læser hele artiklen igennem og at man deltager i demonstration mod krigen i Ukraine nu på lørdag den 5. Marts. Link nederst i artiklen.
Artikel af Torkil Lauesen
Med neoliberalismens politisk og økonomiske nedtur er fyrre års globalisering under amerikansk dominans afløst af øget territorial rivalisering, primært mellem USA, Kina og Rusland. Rivaler accepterer ikke nødvendigvis konkurrence på markedsvilkår, men bruger alle midler til at fremme deres interesser.
I de seneste år har USA lagt politiske, ideologisk, økonomisk og militært pres på Rusland og Kina. USA’s militær budget er større end de syv følgende staters tilsammen. I december 2019 erklærede Trump, at militær dominans i rummet er afgørende for USA og har samtidig opsagt gamle nedrustning aftaler. Trump-administrationen anmodede om et militærbudget på 705 milliarder dollars for 2021, demokraterne har her i februar 2022 fået vedtaget et budget på 768 milliarder dollars. En oprustning, der udtrykkeligt er rettet mod Kina og Rusland. USA søger under Præsident Joe Biden at kompensere for USA faldende økonomiske betydning med militær aggressivitet for at bevare sin globale position i en stadig mere multipolær verdensorden.
USA s ”nye kold krig” mod både Rusland og Kina er mammon til krigsindustrien. Det øger truslen for en atomkrig og rivalisering er ødelæggende for ethvert forsøg på blot at begrænse de voksende globale klimaproblemer.
Lige nu er det konfrontationen med Rusland som er i fokus. Siden Sovjet Unionens opløsning har NATO flyttet sig sin grænse mod øst. Jeg er ikke nogen ven af Putin og hans oligarker, men han har en pointe når han påpeger at NATO har snydt Rusland. Den 9. februar 1990 sagde James Baker, daværende USA’s udenrigsminister: “Den tyske genforening vil ikke føre til en udvidelse af NATO’s militære organisation mod øst.” Dagen efter gentog den tyske kansler Helmut Kohl: “Vi mener, at NATO ikke bør udvide sit aktivitetsområde.”
I december 2017 offentliggjorde USA´s National Security Archive notater, referater og telegrammer hvoraf det fremgår, at sikkerhedsgarantier mod NATO-udvidelse til sovjetiske ledere blev givet af udenrigsminister Baker, præsident Bush, og de europæiske ledere Genscher, Kohl, Gates, Mitterrand, Thatcher, Hurd, Major og Wöerner. Dokumenterne med sikkerhedsgarantierne til Rusland kan ses her:
Garantier, blev der således givet, selvom de ikke er indeholdt i en egentlig traktat. Men et ord er ikke et ord. Under USA´s enevælde i midten af 1990erne besluttede præsident Bill Clinton at ignorere løfterne til Rusland og udvide NATO mod øst ved at optage nye medlemmer i bytte for en “bestikkelse” på 4 milliarder dollar, som Boris Jeltsin selv kaldte det. Allerede på det tidspunkt, foreslog den indflydelses udenrigspolitiske rådgiver for præsident Clinton, Zbigniew Brzezinski, at USA også burde inkludere Ukraine i NATO så hurtigt som muligt. Jo længere man tøvede jo svære ville det blive. I 1992 var NATO dybt involveret i at splitte Jugoslavien en proces, der sluttede med NATO bombningerne af Serbien i 1999 – også en krig i Europa.
I 2004 optog NATO syv nye stater og lovede medlemskab af Ukraine og Georgien. På 25 år har NATO fordoblet antallet af medlemmer, alle i øst: Polen, Ungarn, Tjekkiet, Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Albanien, Kroatien, Montenegro og Nordmakedonien. De købte alle nyt militært isenkram finansieret blev gennem store lån, for at blive kompatibel med NATOs militære hardware.
Samtidig har NATO på fremmarch andre steder i verden. Den første Golfkrig i 1991, Invasionen af Afghanistan i 2001; Irak-krigen i 2003; ødelæggelsen af Libyen og Syrien under påskud af humanitære interventioner mellem 2011 og 2019.
Rusland har på sin side undergået store forandringer i samme periode. ”Den reelt eksisterende socialisme” mistede i stigende grad sin troværdighed op gennem 1980erne, ikke kun i befolkningen, selv det kommunistiske parti ledelse mistede troende på projektet. Gorbatjov håbede i sin naivitet, at han kunne finde en tredje vej, afslutte konfrontationen med Vesten og skabe en fredelig verden gennem gensidig nedrustning. Warszawa-pagten blev nedlagt men NATO-bestod. Sovjet Unionen blev opløst under Jeltsin og han åbnede det tilbageblevne Rusland for neoliberalismens ”chok terapi” mod de resterende elementer af socialisme. Den kapitalistiske kur havde store negative sociale og økonomiske konsekvenser for den almindelige befolkningen, men den gamle elite og nye opkomlinge tog for sig af retterne og forvandlede sig til kapitalistiske oligarker. De havde håbet at kunne beholde, i det mindste det tidligere Sovjet Unionen interessesfære, som deres domæne. Men de blev skuffede. Østeuropa blev hurtigt indlemmet i EU og NATO presse på for at udvide ind i det gamle Sovjetunionen. Den russiske oligarker var splitte i to fraktion, en der ville imitere den liberale kapitalisme og en ønskede en mere nationalistisk russiske kapitalisme. Den sidste fraktion sejre med Putin ved magten. Den russiske kapitalisme blevet styrket det sidste årti, ikke mindst som eksportør af olie og gas til EU. Den hentede sin ideologi fra tsar-tidens ide om et stort russisk rige og have arvet et betydeligt militært potentiale fra det hedengangne Sovjet Unionen.
Det er derfor ikke overraskende, at Rusland, efter det amerikansk støttede kup i februar 2014 mod den demokratisk valgte ukrainske præsident Viktor Janukovitj, hvis fejl var at ønske, at Ukraine skulle søge en balance mellem Rusland og Europa, annektere Krim, hvis befolkning er pro-russiske. Den hovedsagelige russiske sinde befolkning i Donbass-provinserne gjorde ligeledes modstand mod det nye styre i Ukraine.
I mainstream medier bliver konflikten præsenteret som det liberale og demokratiske Ukraine kamp mod det totalitære Rusland. Et forhold der sjældent bliver nævnt er Ukraines højre radikalisme. Hjemmesiden ”Solidaritet” bragte for nylig en interessant artikel om emnet.
Af den fremgår det at den ukrainske forbindelse til moderne nazisme er veldokumenterede: Fra nynazister indlemmelse i den ukrainske ordensmagt og ukrainske embedsfolks forbindelser til den ekstreme højrefløj, til statsstøttede hyldester til nazi-kollaboratører og holocaust-benægtelse.
Sidste år stemte USA som ét af kun to lande (det andet var Ukraine) imod en FN-resolution, der skulle “bekæmpe forherligelse af nazisme, nynazisme og andre drivkræfter for nutidig racisme. ” Begge lande har konsekvent stemt imod den resolution hvert år siden 2014.
Men Putins krav om de-Nazifisering af Ukraine klinger hult i betragtning af Putins støtte til det yderste højre hjemme i Rusland og i Europa. Hykleri findes imidlertid også på den anden side. Vesten har været hurtige til indføre sanktioner som reaktion på Ruslands invasion og overtrædelse af ”international lov”. Hvor er sanktionerne mod Israel, for besættelsen af Palæstina eller mod Saudi Arabien for at angribe, Yemen og forårsage en humanitær katastrofe?
Det er positivt at så mange mennesker står klar til at hjælpe de mange ofre for Putins krig. Det står samtidig i modsætning til det samme Europas modvilje mod flygtning fra de kriser NATO´s krige har påført Mellemøsten og Afghanistan. Den tidligere indiske diplomat M. K. Bhadrakumar har samlet nogle citater fra medier den sidste uges tid:
- BBC
“It’s very emotional for me because I see European people with blue eyes and blonde hair being killed”
– Ukraine’s Deputy Chief Prosecutor, David Sakvarelidze
- CBS News
“This isn’t Iraq or Afghanistan…This is a relatively civilised, relatively European city”
– CBS foreign correspondent Charlie D’Agata
- Al-Jazeera [not exactly Western, but West-aligned]
“What’s compelling is looking at them, the way they are dressed. These are prosperous, middle-class people. These are not obviously refugees trying to get away from the Middle East…or North Africa. They look like any European family that you’d live next door to.”
– Peter Dobbie, Al Jazeera news presenter.
- BFM TV (France)
“We are in the 21st century, we are in a European city and we have cruise missile fire as though we were in Iraq or Afghanistan, can you imagine!?”
- The Daily Telegraph
“They seem so like us. That is what makes it so shocking. Ukraine is a European country. Its people watch Netflix and have Instagram accounts… War is no longer something visited upon impoverished and remote populations. It can happen to anyone.”
– Daniel Hannan
- ITV (UK)
“The unthinkable has happened…This is not a developing, third world nation; this is Europe!”
- BFM TV (France) (again)
“It’s an important question. We’re not talking here about Syrians fleeing…We’re talking about Europeans.”
- NBC News
“To put it bluntly, these are not refugees from Syria, these are refugees from Ukraine…These are Christians, they’re white. They’re very similar [to us]”.
– Kelly Cobiella, NBC News Correspondent, explaining why Poland, which was hesitant to take in refugees from West Asia and North Africa, is now accepting refugees.
——————–
Selv om det øjeblikket er konflikten mellem USA of Rusland der er i fokus er det Kina som er USA hovedmodstander i et lidt længere perspektiv.
I de sidste år er konflikten mellem USA og Kina vokset. Kina har afløst USA som den førende industrination i verden. Kina råder over en fjerdedel af verdens videnskabelige personale og faglærte arbejdsstyrke. Kinas kan efterhånden udkonkurrere USA på markeds vilkår selv inden for højteknologiske produkter. I de seneste år har USA lagt et øget politiske, ideologiske, økonomisk og militært pres på Kina for at bevare sit overherredømme.
I september 2021 indgik Australien, UK og USA den såkaldte AUKUS militærpagt. Formålet er ”at inddæmme Kina”. Kina har imidlertid ingen territoriale krav ud over genforening med Taiwan. Det er USA der har 700 militærbaser i 150 lande og en Marinekorps, hvis motto er: hvis er ”No Beach Out Of Reach”. USA er desuden ved at etablere langtrækkende missilsystemer på en kæde af øer omkring Kina: Taiwan, Okinawa i Japan og i Filippinerne. Man behøver kun at forestille sig, hvad der ville ske, hvis Kina begyndte at placere missilsystemer ud for den amerikansk kyst, for at forstå, hvem, der er den imperialistiske aggressor. Eller huske på hvad der skete, da Sovjetunionen forsøgte at sejle missiler til Cuba, efter det amerikanske mislykkedes invasionsforsøg i Svinebugten på Cuba 1962. Verden var på randen af en atomkrig.
————-
Det er ikke alle europæiske lande som lige så USA-venlige som Danmark. Krisen omkring Ukraine skal også ses som USA´s forsøg for at disciplinere især Tyskland og Frankrig til igen at underkaste sig USA´s interesser. Men danske regeringer har i årtier været en af USA mest trofaste støtter USA´s og bakket op om amerikansk krigsførelse fra Vietnam til Irak, Afghanistan og Libyen. I maj 2021 kunne DR afsløre, at den amerikanske efterretningstjeneste NSA har samarbejdet med Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) om at aflytte danske internetkabler og derigennem også spionere mod borgere i Tyskland, Sverige Norge og Frankrig. Siden er chefen for efterretningsvæsnet Lars Findsen blevet sigtet for at have afsløret statshemmeligheder over for pressen. Der er øjensynlig en splittelse i efterretningsvæsen om hvor frie tøjler man skal give USA, siden nogen i systemet får chefen og den tidligere forsvarsminister sigtet for landsskadende virksomhed.
Småstater som Danmark trækkes ind i konflikten mellem USA, Kina og Rusland. Det er i dette perspektiv, man skal se den amerikanske interesse i at købe Grønland i 2019. Klimaforandringerne betyder, at skibsruter syd og nord om Grønland bliver af strategisk betydning og Grønlands territorium vil være perfekt til at affyre og opspore interkontinentale missiler. Tilbuddet om at købe Grønland blev afvist, til stor fortrydelse for Trump. Som et plaster på såret var Danmark imødekommende over for øget amerikansk tilstedeværelse i Grønland. Ud over Thule Air Base, som siden Anden Verdenskrig har været en vigtig amerikansk militærinstallation vil amerikanske krigsskibe bruge havne lufthavne i Grønland og Færøerne til reparationer, tankning, udskiftning af besætningsmedlemmer og andre service- og vedligeholdelsesopgaver og så er der de aftaler, der er hemmelige.
Samtidig fremsatte USA ønsker om egne tropper og service faciliteter i Danmark og regeringen er imødekommende. Den nye socialdemokratiske forsvarsminister Bødskov proklamerede at: “ USA har i generationer stået sammen med Danmark i kampen for frihed og demokrati”. Regeringen er klar til at åbne Danmark for amerikanske tropper og vi har selv allerede tropper i Polen og Estland tæt ved Ruslands grænse. Tidligere danske udsendte i Estland klagede ifølge Berlinske Tidende 11 januar 2022, over, at opgaverne var lidt for kedelige. Nu kan det være det bliver lidt mere spændende.
Det er Ukraines befolkning der betaler prisen. De er kommet i klemme mellem NATO´s stadige pres mod øst og Ruslands forsøg på at genoprette et russiske imperium. Verden synes på vej ind i en ny spiral af oprustning og militære trusler. Vi skal ikke lægge mere brænde på bålet. Derfor nej til Danske tropper uden for vores grænser og nej til fremmede tropper i Danmark.
Der er demo mod krigen ved Ruslands og USA´s ambassade på lørdag den 5, kl. 11.