Roskilde Festival: Moshen danner et kønnet rum, men der er ikke mange løsninger i sigte***

De sidste mange år har moshing bredt sig fra punk- og metal over i andre, mere mainstream genrer. Det kan gøre det sværere for mange at være med helt oppe foran scenen. Konfront har talt med Roskilde Festivals sikkerhedschef Morten Therkildsen, om hans og festivalens syn på fænomenets udbredelse. Han mener at det er vigtigt med et historisk perspektiv, og at det kan være fejlagtigt at sammenligne med de kulturer, som har en etableret moshing-etikette. I stedet peger han mod moshings rødder i den tidlige punk.

Af Jonas Wedel-Brandt

 

Moshing-kultur har de sidste mange år bredt sig fra metal- og punk- koncerterne og over i mere ”mainstream” musikgenrer som hip-hop, electronica og sågar også popmusikken. Bare i 2022 har dansestilen og koncertfænomenet trukket overskrifter i forbindelse med kunstnere som Andreas Odbjerg, Artigeardit og Stormzy. I november sidste år døde 10 festivalgæster til en koncert med rapper Travis Scott ved den amerikanske Astroworld Festival. Tinderbox tillader ikke moshing, og Tivolis Fredagsrock har forsøgt at indføre nye regler for indgang ved deres koncerter, for at dæmme op for de mest voldsomme oplevelser.

På Roskilde Festival er der udvalgte koncerter, som er markeret ’High Energy’ for at advare festivalens gæster om, at det kan blive voldsomt til disse koncerter. I mange år har der været en kultur i metal-miljøet om at man hjælper hinanden og sikrer sig at alle er sikre og trygge i og omkring moshpits. Den kultur eller ”etikette”, som en skribent på Soundvenue kalder det følger tilsyneladende ikke altid med til de nye publikummer som har adopteret moshing. ”Der er nemlig særlige spilleregler, når man laver moshpits til koncerter. Man hjælper hinanden og tager hensyn. Sådan har det været siden moshpits var et fænomen, man primært kunne finde til punk- og metalkoncerter. Men de regler bliver tilsyneladende ikke altid fulgt til koncerter som Lil Tjays optræden i Tap1.” skriver Soundvenues Kristian Karl.

De voldsomme moshpits består typisk af unge cismænd, og det kan være svært at følge med i de hårde fysiske udfoldelser, for folk med en lettere fysik, ciskvinder, folk med fysiske handicap og folk som af forskellige grunde ikke føler sig trygge i nærheden af de voldslignende udfoldelser. Selvom det for det meste ikke er ’rigtig vold’, der foregår, kan det skabe et rum, hvor det er svært at deltage, for folk som ikke er unge cismænd af en vis bygning.

På årets Roskilde Festival har tryghed og safer spaces været et meget omtalt emne, som fra festivalens side er blevet sat fokus på gennem forskellige initiativer. Konfront har snakket med Roskilde Festivals sikkerhedschef Morten Therkildsen, for at spørge ind til hans og sikkerhedsteamets oplevelse af moshing-kulturen.

Therkildsen fremhæver at det er vigtigt med et historisk perspektiv for at forstå, hvad der foregår. Udviklingen den sidste håndfuld af festivaler er en del af et mønster, som ikke er forståeligt hvis det bliver sammenlignet med vores tids metal- og punkkoncerter. ”Moshing kommer oprindeligt ud af punk-miljøet. Her var det et oprør imod samfundet og de tidligere generationer. Det handlede om at afvise rock-scenens og hippiernes tidligere fokus på peace, love and harmony. Siden blev det så adopteret af metal-kulturen og er blevet fast inventar der. I metal-kulturen er gennemsnitsalderen ofte højere, og der er opbygget en masse erfaringer med hvordan man mosher, som bliver videregivet til nye deltagere.” udtaler Therkildsen.

For ham, er det ikke helt dækkende at sammenligne metal-scenens meget etablerede moshing-kultur med den nye kultur i hip-hop og electronica. ”I dag bliver oprør og frustrationer over samfundet oftere kanaliseret igennem hip-hop og electronica. Så det er ikke så meget metal-kulturen, men den tidlige punk-kultur, det giver mening at sammenligne med. Den var jo også meget voldsommere end det, vi er vant til i dag. De unge til hip-hop- og electronica-koncerterne mangler nogle af de erfaringer, som punk- og metal- koncerternes gæster har, men vi ser faktisk, at de unge er gode til at hjælpe hinanden. Som sikkerhedsteam til koncerterne, er det en del af vores opgave at hjælpe med erfaringerne.”
De unge hip-hop-gæster er faktisk bedre til at hjælpe hinanden, end man skulle tro. Alligevel kan Therkildsen godt genkende problematikken, når jeg spørger om han oplever at det er sværere for andre end unge mænd at være i fronten til koncerter.

”Det er nok en del af det. Der er noget tribal over moshing, og det er ikke for alle. Det er en bestemt gruppe, som dyrker det, og det er mere opdelt. Det er derfor vi har High Energy-mærket nogle af koncerterne. Så kan man undgå dem, hvis man ikke er til moshing, eller placere sig væk fra de områder, hvor der er moshing. Vi mener også at moshing er en del af nogle bands kultur, og det er en del af indholdet, når man tager til en bestemt koncert.”

Roskilde Festival har i år stort fokus på tryghed, safer spaces og at alle uanset køn, race og seksualitet skal have adgang til festivalen. Derfor spørger jeg også Therkildsen, hvordan det harmonerer med udbredelsen af moshing til festivalens koncerter. Her mener han at det er vigtigt at se på at Roskilde Festival booker meget bredt, og at der er mange bands fra forskellige koncertkulturer til stede. ”Jeg ser ikke en clash i det. Der er forskellige kulturer som følger med forskellige bands og artister. Vores bookinger er et bredt udsnit og reflekterer rummelighed ved at give plads til mange forskellige bands og kulturer.”

Det er selvfølgelig ikke nemt at finde ud af, hvad man så skal gøre, hvis man er superfan af Ashnikko eller Tessa, men ikke er over 170 centimeter og i besiddelse af over 70 kilos kropsvægt. Det må delvist overlades til kunstnernes fan-kultur og til den overlevering af sikker moshing-kultur, som festivalens sikkerhedsteam forsøger at facilitere. Indtil da, må man enten finde sig i den voldsomme moshing eller i ikke at stå helt oppe foran. Det vil nogen måske mene er mangelfuldt, men det er hvad der fra festivalens side er gjort og hvad de mener, de kan gøre. Moshing-kulturen er nok kommet for at blive, så længe hip-hop og electronica bliver ved med at lægge op til det høje energiniveau.

Der er ikke flere tekster