Vold mod sorte borgere i USA er ikke noget nyt, i hvad der uden kontrovers kan beskrives som et dybt racistisk og klasseopdelt samfund. Ligeså er episoder hvor vreden koger over, heller ikke usædvanlige. For kun få år siden hvor den ligeledes sorte Michael Brown Jr. blev kvalt af en hvid betjent, så verden til mens byen Ferguson stod i flammer og protesterne bredte sig til hele USA og store dele af verden. Den 25. maj skete det igen, men denne gang så intet mindre end 19.000 mennesker til over nettet, mens George Floyd blev myrdet på åben gade af en hvid betjent der langsomt kvalte ham mens han ytrede de samme ord som også blev Eric Garners sidste ’ I can’t breathe’. Konfront har samlet en række links til artikler, analyser og aktivist portalen Unicorn riot der har sendt live siden mordet på George Floyd den 25. Maj


 

Murder by cop

Drabet på 46 årige George Floyd var ikke en undtagelse eller en sjældenhed. Tværtimod udgør Floyds død blot en dråbe i et hav af magtmisbrug og uindskrænket brutalitet mod etniske minoriteter, LGBTQ+ og folk af anden hudfarve end hvid fra en primært hvid politistyrke.  Statistikker viser at politiet i USA i år alene har dræbt 228 personer hvoraf 31 var sorte. Sammenlignet med det samlede tal fra 2019 hvor sorte udgjorde 235 ud af 1004 dræbte.

 

 

Minneapolis i flammer

Allerede samme dag som George Floyd blev myrdet, gik videoen af hans død viralt og sendte folk på gaden i Minneapolis til trods for den igangværende Corona pandemi. Tusindvis af mennesker stimlede sammen foran Minneapolis tredje distrikts politistation og knuste ruderne, samt smadrede talrige biler og materiel på stationens parkeringsplads. Indsatsstyrker drev midlertidigt demonstranterne væk, mens protesterne fortsatte, blandet andet udenfor hjemmet til Derek Chauvin, betjenten der kvalte George Floyd. Samtidig blev de fire betjente der deltog i drabet fyret. Efterfølgende er flere blevet såret, nogle livstruende, af politiets magtanvendelse i form af gummikugler, tåregas og peberspray, hvoraf flere er blevet ramt på klods hold af hvad der er særdeles dødbringende våben. I dag den 29. Maj vendte demonstrationerne tilbage til stationen i tredje distrikt og satte den i brand, mens politiets taktiske udstyr blev fordelt ud i gaderne. Minneapolis borgmester ‘Jacob Frey’ har offentligt krævet de fire betjente anholdt for drab. Ligeledes har utallige tv og sportsstjerner annonceret deres solidaritet og sat fokus på såkaldte ’murder-by-cop’ hvor betjente som ’uforstyrret kan slippe af sted med mod på sorte’. Til trods for at Derek Chauvin er blevet arresteret og sigtet for tredjegrads mord, fortsætter demonstrationer over hele landet.

Som en respons på begivenhederne har guvernøren for Minnesota indsat nationalgarden og indkaldt forstærkninger fra hele delstaten og er erklæret udgangsforbud i Minneapolis. Presset på myndighederne har endda nået præsident Donald Trump der ”lover” en retfærdig undersøgelse, ligeledes har USA’s føderale efterforsknings instans ’FBI’ indledt en efterforskning af drabet. Donald Trump er siden vendt 180 grader og har lovet at folk der plyndrer vil blive skudt.

 

 

Middelklassens solidaritet stopper ved den gule politi tape

Som et andet dansk netmedie beskrev det hengangne modkraft ”så sendte man jo live hver gang der var en brændende container på nørrebrogade”. Ligeledes har borgerlige medier kastet sig over synet af plyndrede butikker og bål i gaderne og kaldt opstandene for opportunistisk og vildledt af kriminelle elementer. Denne typiske forskrækkelse over ødelæggelse af den private ejendom viser hvor langt den velhavende middelklasse er villig til at gå i solidaritet med samfundets fattigste og mest diskriminerede lag. Optøjerne skal ses i forlængelse ikke blot af en vrede mod et racistisk politi og politisk system, men også som udtryk for en dyb økonomisk krise der kun er blevet forværret af Corona krisens nedlukning af samfundet og har sendt mere end 42 millioner amerikanere ud i arbejdsløshed med kun ringe kompensation fra staten.

Under optøjerne har en enorm solidaritet vist sig i lokalsamfundet på flere forskellige planer. Blandt andet har buschauffører og transportarbejdere nægtet at fragte anholdte for politiet, og Minneapolis universitet har opsagt alt på nær essentielt samarbejde med Minneapolis politi. Kirker, moskeer og jødiske synagoger har åbnet deres døre for demonstranter og assisteret med førstehjælp til folk ramt af tåregas, peberspray og knippelslag. Lokale bandegrupperinger har tilsluttet sig demonstrationerne og aktivt beskyttet demonstrationer mod politiets forsøg på knibtangsmanøvre og masseanholdelser.

Internationalt har mordet tiltrukket udbredt fordømmelse med solidaritetsdemonstrationer i flere store byer, herunder København. Der er indkaldt til en ny demonstration foran den amerikanske ambassade søndag den 31. Maj.

Der er ikke flere tekster