Krigen i Ukraine: Mere krig og sanktioner er ikke løsningen***

Krigen i Ukraine går lige nu ind i en meget farlig fase. Den russiske lynkrig blev ikke til noget, og det risikerer at drage Rusland og Ukraine ind i en længerevarende, langstrakt krig. Hvad skal socialister mene?

-Af Charlie Lywood, Internationale Socialister

Der er en massiv stemning af solidaritet med det ukrainske folks lidelser i resten af Europa. Mange almindelige mennesker, specielt i nabolande som Polen, har stillet deres biler og huse til rådighed. Folk står i kø til at hjælpe i Danmark, og penge strømmer ind til hjælpeorganisationer.

Men krigsstemningen og krigsliderlige kommentator som Anders Fogh Rasmussen som i Lippert taler om at slå russerne til ”plukfisk”, og den ensidige placering af ansvaret for krig på Rusland, driver også mange ellers fredselskende til at bøje af over for krav fra de forskellige regeringer om at optrappe krigen – både med hensyn til militær hjælp til Ukraine og den tilsyneladende mere fredelige udgave af hjælp: sanktioner.

Massiv militær hjælp fra EU-landene

Uanset sympatien for den ukrainske befolkning ville en militær hjælp til dem ved at levere f.eks. panserværns-våben eller mandbårne Stinger-missiler til nedskydning af fly og kamphelikoptere er en farlige eskalering af krigen. Alt dette vil blot forværre lidelserne for ukrainerne og styrke den vestlige imperialisme, der ønsker overherredømmet i regionen.

Tyskland har ophævet sit forbud mod militærhjælp til krigsførende lande. EU har ophævet restriktioner om det samme. Ud over den allerede optrappede militære aktivitet fra NATO’s side overalt i regionen, kommer der nu en lind strøm af militært isenkram til Ukraine.

Den ildevarslende beslutning om, at give Ukraines militær råderet over nogle MIG jetfly stillet til rådighed af Polen, som så erstattes af nogle nye F16 fly faldt heldigvis til jorden. USA og Nato valgte i denne omgang heldigvis at sige nej tak – for man forstod, at det ville udfordre Rusland alt for meget. Men som Lars Løkke sagde i Debatten i DR2 – ”Det er taget af bordet lige nu men det kan tages frem igen”.

Danmark leger også med ilden og har besluttet at sende 2700 panserværns granater til Ukraine. Symbolsk måske, men det er bare begyndelsen. Nu er princippet brudt. Desværre kollapsede Enhedslisten over for det massive pres og stemte for bevillingerne.

Sanktionerne – er det et relevant svar til invasionen?

Men sanktionerne er også en blindgyde for socialister og antikrigsbevægelsen. For det første er sanktioner ikke bare noget, der rammer en lille elite og nogle rige personer. Hvis man virkelig vil ramme et samfund, som man gjorde i Irak i 1990erne så koster det liv. Det blev til en humanitær katastrofe under FN-sanktionerne i Irak i 1990’erne pga. mangel på medicin og fødevarer. Mange døde.

For det andet vil Putin bruge eventuelle sanktioner mod Rusland til at styrke sin position og frame det som forsvar for russiske interesser. Vi bør kun overveje sanktioner, hvis vi er sikre på, at modstandsbevægelsen mod Putin mener, at det kan fremme deres sag, som for eksempel i Sydafrika i kampen mod apartheid.

Sanktioner er nemlig ikke fredelige midler, de er økonomisk krigsførelse. Men næsten al kritikken af sanktionerne i medierne er, at de ikke går langt nok. ”Vi” har brug for mere effektive sanktioner mod Ruslands befolkning, pibes der op om – noget, der i øvrigt aldrig anvendes mod Europas og USA’s befolkninger under Vestens imperialistiske krige. Enhedslisten piber mest op, desværre.

Hårde sanktioner vil ramme almindelige mennesker. Dette har ført til et massivt inflationspres i Rusland. Rublen er styrtdykket. Og i gaderne der er kø til pengeautomater. Olie- og gaspriserne vil stige, hvis konflikten fortsætter. Da Tyskland blokerede godkendelsen af Nord Stream 2-gasledningen fik det benchmark-gaspriserne i Europa til at skyde i vejret med helt op til 13 procent. Dette vil sandsynligvis føre til russisk gengældelse. Endnu en optrapningsspiral.

Sanktioner dræber

Afbrydelsen af verdenshandelen vil ramme nogle af de fattigste mennesker i verden. Prisen på fødevarer er allerede steget kraftigt på grund af covid-19-pandemien. Mellem april 2020 og december 2021 steg prisen på hvede med 80 procent ifølge data fra Den Internationale Valutafond. Dette er på niveau med stigende priser på majs og højere end stigninger for sojabønner eller kaffe. Med konflikten står fødevarepriserne til at stige yderligere.

Sammen producerer Ukraine og Rusland omtrent en fjerdedel af verdens hvede. Omkring 12 procent af hvede- og 13 procent af majsproduktionen kommer fra Ukraine. Eksport af korn fra Rusland vil sandsynligvis være på hold eller stå over for forsinkelser, ifølge den russiske union af korneksportører. Forsinkelsen vil i høj grad påvirke store købere af korn fra Sortehavet. Et stop for russisk hvede vil medføre voldsomme prisstigninger i verden, og det vil ramme helt uskyldige mennesker i primært Mellemøsten og Afrika med sult-katastrofe.

Den tunesiske regering er allerede begyndt at se på import af hvede fra andre steder. Og i Egypten, som importerer 50 procent af sin hvede fra Rusland og 30 procent fra Ukraine, kunne forsinkelser betyde, at almindelige mennesker kommer til at sulte.

Vores svar

Denne krig er et resultat af lang tids imperialistisk rivalisering over Østeuropa og specielt NATO’s forsøg på at omkranse Rusland militært. Det russiske modsvar – en invasion af Ukraine, som kunne glide Rusland af hænde til rivalernes fordel – er et led i denne rivalisering. Socialister og antikrigsaktivister bør ikke vælge side. Uanset sympati for den ukrainske befolkning, ville en eskalering af krigen ikke løse problemet, men blot forstærke lidelserne for mange flere.

Begejstringen i den russiske befolkning for krig er nemlig begrænset, og krigsmodstanden er stor. Den russiske arbejderklasse har ingen interesser i krigen, den vil ikke tjene det mindste på, at Ukraine bliver erobret. Ca. 30 procent af den russiske befolkning er ifølge meningsmålinger imod invasionen. Men dette tal vil snart kunne stige i takt med, at stadigt flere russiske soldater bliver dræbt i Ukraine. Mange tusinde har været på gaden i over 60 byer. Den 8. marts blev over 12.000 arresteret. Alt dette tyder på stor opbakning til protesterne.

Putin har måttet vedtaget nye drastiske, undertrykkende love, med op til 15 års fængsel for at protestere mod krigen. Det viser panikken i Kreml over bredden af protesterne. Her ligger vores største håb. Men også mytteri blandt russiske soldater har der været rapporter om.

Her i Danmark må kampen mod vores egne hjemlige imperialister føres, imod deres krigsoptrappende handlinger. Vi må sige stop for krigsmateriel til området. Træk NATO-tropperne tilbage fra regionen.

Samtidig må vi fastholde, at det, som driver denne krig, ikke er en ny Hitler i Rusland, men imperialistiske rivaliseringer i et system, som er i krise. En økonomisk krise, en klimakrise og en politisk krise.

Slåskampen om Ukraine er en slåskamp om overherredømmet i regionen. Vi vælger ikke side, men ønsker alle de imperialistiske magters undergang – med almindelige menneskers handlinger i fællesskab som det centrale middel. Både i den russiske antikrigsbevægelse og i resten af verden. Vi siger: Hverken Washington, Moskva eller Bruxelles, men international socialisme.

Der er ikke flere tekster