Kultur
Af Leonard Mortensen (også kendt som Kosmus) som er forfatter, reikihealer og beboerdemokrat fra Odense der skriver magtkritiske bøger om en bedre verden.
Materien og den kulturelle udvikling
Man kan ikke afvise at der med kapitalismens komme for århundreder tilbage er kommet megen kulturel udvikling på forskellige fronter, eks. indenfor diverse billedlige kunstarter af stilarter som eks. kubisme, ekspressionisme, minimalisme og surrealisme, og indenfor musikken kom eks. disco, hiphop, pop og elektronisk musik i alle afskygninger. Det er dermed et indiskutabelt faktum at kapitalismen har ført et hav af kultur med sig. Men man kan stille skarpt på om kapitalismen også har forhindret en udvikling af endnu højere kvalitet af kultur.
Materien, herunder især samfundsøkonomien, kan ikke afvises som have indvirkning på vores samfundskultur. Dens omfang vil man kunne mene at man kan diskutere, men den har dog i sin helhed uanset hvad en høj grad af indvirkning på samfund og bevidsthed. Netop fordi samfundsøkonomien har stor indvirkning på samfundet i det hele taget, er det et must at kigge på den ifm. den kulturelle udvikling.
Kapitalismens farver og tilfældighed
Med den liberale kapitalismes indtog skete der en kulturel udvikling, fordi historien har vist os at de mest frie samfund har ført den højeste kvalitet af skabelse af kultur, bl.a. kunst og filosofi, med sig. Den liberale kapitalisme satte fantasien løs, i kombination med videnskabens udvikling, og det er netop denne relative frihed der har skabt så mange moderne kunstarter, farverige festivaller, højteknologisk stadie og fornøjelige sociale aktiviteter henad vejen. Den liberale kapitalisme har altså skabt historisk høj grad af kulturel udvikling og mangfoldighed på kort tid. Men det var ikke kapitalismen selv der skabte dette. Det var en del af en større historisk logik, den dialektiske materialisme, hvor de undertrykte masser frigjorde sig fra den herskende klasse, ved at kræve deres frihed, som også uundgåeligt er sket under andre systemer, her nævnt som slavesystemet og feudalismen. Ingen konflikt og frigørelse, ingen kapitalisme, og dermed ingen højkulturel udvikling på sigt.
Men fordi det frie marked er lettere tilfældigt skruet sammen, har den medført et hav af gode produkter af god kvalitet, eks. internet, mobil og luksusshampoo, blot for at nævne få eksempler, men også en lang række dårlige produkter, hvormed der både er gode og dårlige produkter gennem tiden der har fået succes og gode og dårlige produkter der har medført fiasko. Denne samfundsøkonomiske sammensætning påvirker selvfølgelig også selvsagt kulturlivet, der er en del af markedet, hvormed god kultur har overlevet og dårlig kultur gået til grunde, men desværre også det omvendte, hvor god kultur er gået til grunde, evt. pga. manglende kapital eller forbindelser fra projektarrangørernes side af.
Kapitalismens gråtoner og forhindringer
Udover det farverige ved kapitalismen, har den også sine gråtoner. Og udover dens tilfældigheder, som kan være negative til tider, så har den også en anden negativitet med sig præget af forhindringer.
Fordi kapitalismen er baseret på synlig såvel som usynlig topstyring, da kapitalismen ikke er i folkets hænder, men kapitalisternes hænder, tvinges, ud fra de materielle forholds realitet, et ”usynligt” autoritært lag nedover hovedet på folket, som vi fra historiens side af ved er det modsatte af opblomstring, og med dette autoritære lag er demokratisk frihed noget der ikke kan blomstre op og medføre endnu større kulturel udvikling med sig. Med en demokratisk frihed, dvs. folkelig medvirken, ville kulturen dermed kunne blive mere mangfoldig og farveri, fordi den ville være ejet af alle personer i stedet for de få på markedet, således at der ifølge denne logik ville komme mere af den kulturelle udvikling. For at gøre kulturen til folkeeje og dermed skabe mere og bedre kultur, på et højere udviklingsmæssigt stadie end i dag, kræves derfor fuld demokratisering af økonomien, ikke gennem staten, da den spiller en rolle i omfattende bureaukrati og kontrol, men gennem fra neden, af folket selv, eks. gennem kooperativer og lokaldemokratisk produktion, som ånder økonomien bedre og mere frit end statens ensporethed. Spørgsmålet er dermed således: Stiller du dig tilfreds med den store kulturelle udvikling som kapitalismen har medført samt dens retfærdige og uretfærdige tilfældigheder, eller skal vi træde et trin højere op på historiens udviklingsmæssige vej?