Nej tak: Konfronts afslag på forskningsprojektet ‘PROTEST!’***

I Juni 2019 sagde Konfront nej til at deltage i forskningsprojektet ‘PROTEST!’ fra Aarhus universitet. ‘PROTEST!’ er baggrunden for Arbejdermuseets udstilling ‘Aktivist‘.  Her kan du læse baggrunden for vores afslag:

Mange gange undskyld for det meget sene svar, vi har haft meget om ørerne her og beklager meget at det er gået ud over jer.

Det korte svar på jeres henvendelse er, at vi gerne vil takke nej til at deltage. I får dog også her et længere svar, som vi håber, I vil tage til overvejelse.

Da vi mødtes, fremførte vi en bekymring for, hvordan vi kommer til at indgå i jeres analyse. Vi spurgte ind til, hvordan I beskæftiger jer med forholdet mellem “den undersøgende” og “de undersøgte” – om I aktivt forsøger at modarbejde en binær subjekt/objekt-relation i jeres forskning. I forskningen om aktivisme og politiske bevægelser placerer denne relation konkret forskeren som den eneste analyserende, den der har begrebsværket til at forstå og fortolke aktivisternes overvejelser og fortællinger, mens aktivisters analyser ikke ses som legitime analyser, men i stedet som “motivationer”, “erfaringer” og “oplevelser”. Vil vil argumentere for, at disse overvejelser generelt er relevante at gøre sig i alt forskning, og at det specifikt giver mening i en undersøgelse som jeres, der beskæftiger sig med aktivister, der selv har et teoretisk og analytisk – og ideologisk og strategisk – udgangspunkt for deres praksisser.

Vi fik at vide, at I skam er interesserede i vores analyser, men når vi læser jeres interviewguide, spørger I aldrig direkte ind til dem. “Diagnoser af den politiske virkelighed” gøres til et spørgsmål om “motivation” og “meninger” med udgangspunkt i konkrete oplevelser og erfaringer, mens vores ideologiske udgangspunkt gøres til et spørgsmål om vores praksisser og opfattelser af succes, eller “slutmål”. Det står altså klart, at I netop placerer jer selv som de “analyserende”, mens vi udelukkende har “motivationer”, “meninger”, “erfaringer”, “oplevelser” og praksisser, og vores ideologiske udgangspunkt reduceres til et spørgsmål om, hvorvidt vi “har politisk succes”. I forlængelse heraf oplever vi, at I ikke direkte virker interesserede i at forstå vores bevægelse på vores egne præmisser. I stedet i pålægger i os analytiske kategorier, som “demokratiopfattelse” og “slutmål”, ligesom vores intentioner og politiske visioner skrives ind i en analyse af “muligheder for at påvirke det politiske system” og “skabelse af resonans”. Herunder er vi også kritiske over for jeres reproduktion af idéen om en specifik “aktivist-identitet”, som noget der “står udenfor” det “almindelige” – som noget der fx ville lede til, at vi omgiver os med specifikke genstande, der er meget anderledes end de genstande resten af samfundet bruger i hverdagen, og dermed interessante.

I lyset af dette, står det os stadig uklart, hvordan I kommer til at bruge vores udtalelser – men vi kan altså forstå på jeres interviewguide, at de højst sandsynligt bliver brugt i en analyse, vi ikke har indflydelse på, da I ikke har tænkt jer direkte at involvere os i den. Vi stiller os derudover stadig skeptiske over, hvordan aktivisten som arketype udelukkende gøres til én person med én personlig historie og erfaring og ikke gøres til en del af en bevægelse med en legitim politisk analyse. Vi gøres til eksperter i vores egen smerte (eller “motivation”), men ikke til eksperter i det politiske landskab, vi indgår i og forholder os til, og som udspiller sig omkring os og påvirker vores liv. Vi ser desværre denne analytiske strategi i meget forskning om bevægelser som vores, men der findes også mange stemmer, der behandler politiske bevægelser som vidensproducenter, og placerer forskeren som “en af mange” vidensproducenter – stemmer der dog ofte udgrænses på akademiet.

Vi synes det er ærgerligt, særligt fordi vi sagtens kan se et stort potentiale i at være til stede i et rum som Arbejdermuséet, og at vores overvejelser om aktivisme kan være med til at gøre aktivisme generelt mere tilgængeligt for en større del af befolkningen. Men vi er ikke overbeviste om, at de præmisser I sætter for undersøgelsen, kommer til at gavne vores bevægelse, snarere er vi bekymrede for, at undersøgelsen kan medvirke til det modsatte.

Vi forstår godt, at det måske er lidt sent at ændre jeres empiriske og analytiske fokus, men håber I måske en anden gang vil tage nogle af de overvejelser, vi har præsenteret for jer, med jer, hvis I skal forske i vores bevægelse en anden gang – her hovedsageligt, at det generelt er god forskningsstil i højere grad at forsøge at inddrage vores bevægelse på vores bevægelses præmisser, særligt når forventningen er, at vi skal lave gratis arbejde, der (også) understøtter at I kan manifestere jeres egen akademiske position inden for forskningen i aktivisme på venstrefløjen.

Vi glæder os dog til at se udstillingen, og I kan se frem til en anmeldelse af udstillingen på Konfront.

Mvh Konfront

En del af kritikken ovenfor er baseret på indholdet i interviewguiden for det interview, Konfront sagde nej til at deltage i

Der er ikke flere tekster