KonfrontEt nyt parti har set dagens lys i den danske politiske offentlighed. Med intet mindre end 10 politiske partier – foruden de Grønlandske og Færøske repræsentanter, skulle man måske tro vi havde nok af dem, men ikke des mindre blev partiet “Momentum” stiftet d. 6 Marts 2021.
Af Henrik Skaaning
Den lille ny er, ifølge pressemeddelelsen som blev frigivet efter stiftelsen, hverken rød eller blå – men grøn, og partiet bliver således det 4. i rækken af partier som har hovedfokus på klimadagsordenen – og ambitionerne er store. Klimakrisen skal (som de fleste forskere også peger på) løses inden for de næste 10 år – og der skal der ifølge stifteren af momentum gennemgribende regulering til. Momentum er således den hippe nye dreng i klassen, der kan opfylde enhver teknokrats våde drøm; klimakrisen skal løses ved at kapitalisere på den styrke klimabevægelsen har opbygget og omsætte den til apolitisk regulering og opbakning til et parti der placerer sig solidt i den såkaldte “midte” af dansk politik
Hvem er Scavenius?
Momentum ledes af den ambitiøse lektor og klimapolitiske forsker ved Aalborg Universitet i København, Theresa Scavenius. Scavenius har tidligere har været medlem af radikale venstre fra 2016-2017, et parti hun forlod umiddelbart efter at have lidt et syngende nederlag i forbindelse med valget til posten som næstformand i partiet. Herefter slog Scavenius sine folder i Alternativet indtil hun i 2020 – i kølvandet på Uffe Elbæks exit som formand samme år, tabte opgøret om formandsposten i det skrantende parti til Josephine Fock. Scavenius var en kontroversiel kandidat i Alternativet – særligt efter det blev offentligt kendt, at hun havde modtaget op mod 300.000 kr. i donationer – herunder fra investeringsfolk med tilknytning til kapitalfondene Goldman Sachs og Capital Four. Med et glimt i øjet kan det således bemærkes at momentum allerede på første dag fik drømme til at gå i opfyldelse; specifikt hovedsageligt Scavenius drøm om at opnå en plads i et politisk partis formandskab.
Endnu et grønt parti – what’s not to like?
Klimadagsorden er uden tvivl et af de vigtigste hvis ikke dét vigtigste politiske spørgsmål på verdensplan. I European Social Survey (ESS) fra 2020 svarer ca. 79% af de adspurgte at spørgsmålet om klima vækker seriøs bekymring for dem. Hver gang undersøgelsen laves stiger niveauet af bekymring og i 2011 var det således kun 68% af de adspurgte der svarede at klimaet var kilde til alvorlige bekymringer i deres liv. Derfor kunne man måske også være lovligt undskyldt for at se det positive i et nyt grønt parti som prøver at bejle til vælgerne og sætte klimaet øverst på dagsordenen, men hvor seriøst kan vi tillade os at tage det nye parti? I de seneste år har snart sagt alle partier fra de Konservative til Enhedslisten gjort klima og miljø til centrale omdrejningspunkter i deres politiske platforme – men kun ganske få af disse partier leverer reelle løsninger på de udfordringer klimakrisen stiller os i udsigt.
Den såkaldte “greenwashing” af partier og politiske projekter er så godt i gang at absurde enhjørninger som eks forslag om at udskifte gamle biler med nye “klimavenlige biler” har bred opbakning og klimalove der lover en 70% reduktion af Danmarks Co2-udledning, men kun leverer godt 1/3 af målet, ikke får ellers klimafundamentalistisk partier som Enhedslisten til at ryste på hånden ifht. til fortsat at bakke op om Mette Frederiksens Socialdemokratiske regering. Om Momentum er anderledes og om der også gemmer sig handling bag flosklerne kan kun fremtiden vise, men noget kunne tyde på at barnet allerede er hældt ud med badevandet når midlet til forandringen kan findes i donationer fra kulsorte investorer eller olieselskaber og skal findes inden for rammerne af det etablerede politiske system som nu i 50 år har vist sig enten ude af stand eller uvillige ifht. at løse klimakrisen og igangsætte den omfattende regulering og kursændring som allerede dengang havde været bydende nødvendig hvis man ellers ville have gjort forsøget på at redde kapitalismen fra sig selv. Vejen til frelse fra klimakatastrofen går således igennem etablerede kanaler og institutioner, godt hjulpet på vej af de oplyste teknikere og videnskabsfolk som i stigende grad skal have adgang til de bonede gulve og i hvis hænder fremtiden skal lægges.
Klimareform eller klima-revolution?
En socialistisk og rød-grøn revolution der ville lægge magten i hænderne på folket og gøre op med den kapitalisme som har bragt os til randen af klimakollaps skal vi ikke forvente fra momentum det er der ifølge Scavenius ikke tid til – og det kan der være meget sandhed i, særligt hvis den klimapolitiske dagsorden konstant afspores og approprieres af det ene mere eller mindre Neo-liberale systemprojekt efter det andet. Kan vi overhovedet have tillid til – endsige tage et projekt der ønsker at redde klimaet uden at levere de grundlæggende forandringer af vores samfund der skal til for at netop det kan lade sig at gøre, seriøst? Jeg tror desværre at svaret er at vi ikke kan tage hverken Scavenius eller det nye parti momentum seriøst – og her er det måske relevant at vende tilbage til donationerne fra Goldman Sachs og Capital-Four: dengang udtalte Scavenius at donationerne var uproblematiske og at fondene havde afgivet støtten fordi de mente Scavenius “var et politisk godt projekt” – og for oliegiganterne, bilproducenterne og bankerne er det uden tvivl en god forretning at investere i politikere, der ikke ønsker at forandre systemet der har givet dem mulighed for at smadre planeten og blive stinkende rige samtidigt. Så kan de ellers grine røven i laser på vejen hen til deres beskyttede bunkere. Glatpolerede middelklasse-projekter der pynter sig med grønne fjer mens de ligger i ske med kapitalfondene er blot endnu en forhindring for reel forandring og løsninger på klimakrisen. Scavenius har dog ret i én ting: vi ikke kan læne os tilbage og vente på en socialistisk revolution der kommer lige rundt om hjørnet. Den rød-grønne klimarevolution der skal til for at redde planeten må vi selv stå for.
Arbejdere!
I disse dage, hvor grønne partier popper frem som paddehatte på en våd græseng. Hvor grønne politikere går i byen med en tændt mikrofon i lommen, og venter på at sætte den i hvor de kan – og råbe og skrige tilfældige grønne programmer, må vi stå sammen – og samle styrkerne imod de falske klimakrigere.