Feminisme & KropEmnet menstruation har været omgærdet af skam, afsky og ligegyldighed gennem mange århundreder. Dette er sket på baggrund af et patriarkalsk, kapitalistisk system som sygeliggør menstruation som en tilstand eller lidelse, og stempler den som noget der må gemmes væk, i stedet for at skabe en kultur bygget på forståelse og viden. Selvom den nuværende samtale om menstruation bevæger sig imod forståelse, neutralitet og sommetider endda entusiasme omkring emnet, er der stadig mange mennesker, hvis viden om menstruation er utilstrækkelig og ukorrekt. For at denne samtale kan udvikle sig, er vi nødt til at uddanne hinanden og os selv – hvilket er præcist hvad denne artikel er et forsøg på.
AF LOEKA SCHOPENHOUER
Content warning: I den første del af teksten vil vi se på nogle eksempler, der viser hvordan kvinders sundhed og reproduktive helbred, er blevet set på og håndteret gennem historien. Køn vil blive beskrevet i binære termer, da mange kilder om emnet er skrevet fra et binært perspektiv, som samtidigt er et tidstypisk perspektiv (og ligeledes et moderne perspektiv), vil dette også blive reflekteret i teksten. I anden del af teksten, som er en form for mini uddannelses mulighed for at lære om menstruation, har jeg forsøgt at undgå denne form for binære kønsopdeling, der sammenholder køn og biologi.
Hvordan nåede vi her til?
For helt at forstå samfundets nuværende syn på menstruation, er det hjælpsomt at kigge på historier fra vores fortid. Undertrykkelsen af kvinder og samtidigt undertrykkelsen af kvinders viden om deres omgivelser og deres kroppe, går meget langt tilbage. De følgende eksempler er på ingen måde udtømmende, da dette ville kræve en hel bog om emnet, men det er i stedet meningen af de kan skabe et billede af, hvilke absurde metoder og retorik der har været anvendt, med det formål at diskriminere mod kvinders kroppe. En ovariektomi (fjernelse af en eller begge æggestokke), var i det 19. Århundrede et indgreb, der blev udført på kvinder, som blev beskrevet som ‘besværlige’. Diagnosen ‘besværlig’ dækkede på det tidspunkt i historien, over kvinder der var: overseksuelle, diskussionslystne, viljestærke eller alt andet der ikke var synonym med fuld underkastelse af mænd. En ovariektomi ville efter sigende gøre kvinder til ‘ordentlige, flittige og renlige’, som Ehrenreich og English beskriver det i bogen For Her Own Good. En anden behandling for ‘besværlige’ kvinder som Ehrenreich og English ligeledes omtaler, er en såkaldt ‘hvile-kur’. Denne metode var baseret på en idealisering af barnlige og svage kvinder. I slutningen af det 19. Århundrede var sygdom, og med det en svagere krop, et mål for tiltrækningskraft.
Kvinder gjorde sig selv syge, ved at drikke eddike og arsenik, så de kunne leve op til tidens skønhedsidealer. Kvinder fra middelklassen blev forbudt at arbejde og at tage uddannelse, for at holde dem svage og underkastede – dette forbud ramte ikke kvinder af arbejderklassen af indlysende økonomiske årsager. Årsagen til kvinders lidelser var troet at være ‘den iboende konflikt’ imellem hjernen og livmoderen. Man troede dengang, at livmoderen var det organ som styrede kvinders kroppe, og at den kunne holde kvinder fra at tænke rationelt og logisk. Sammenstødet imellem irrationaliteten iboende i livmoderen og hjernens logik, troede man på var det, der skabte kvinders lidelser. Man kan sige at kvindens biologi, var hvad der gjorde hende syg.
Kvinder brugte i nogle tilfælde imidlertid også denne forherligelse af sygdom til deres fordel. Ved at foregive sygdom over længere perioder, kunne de til dels undgå byrden og ansvaret ved reproduktion. Man kan derved sige, at nogle kvinder vendte sygdom til en kilde til magt og kontrol over deres situation. Dette skabte et stort problem for læger og medicinalindustrien, da disse sygdomme i kvinder, forhindrede dem i at blive gravide – med den begrundelse at en syg person ikke burde blive gravid, da sygdommen ville skade barnets udvikling.
Medicinalindustrien var på daværende tidspunkt nærmest udelukkende fokuseret på reproduktion, og det at vise sig fødedygtig og opdrage sine børn ordentligt, var en yderst vigtig del af det at være en respekteret borger og leve op til samfundets forventninger. I et forsøg på at løse dette dilemma, opfandt man ‘hysteri’. Kunne man bevise at en kvinde ikke var syg men ‘hysterisk’, så kunne hun fortsætte med at få børn. Senere hen i 1950’erne, var alt hvad der var relateret til menstruationssmerter eller fertilitetsproblemer, tænkt at være forårsaget af, hvad der blev kaldt ‘ufuldstændig feminisering’. Havde en kvinde udtrykt nogen former for negative følelser i forhold til hendes rolle i samfundet, i familien, på arbejde m.v., så var der kun én årsag der var gyldig: hendes ‘afvisning af sin femininitet’. Det vil sige, at hvis en kvinde var ulykkelig, så var det hendes egen skyld – hun havde simpelthen forårsaget det, ved ikke at være den perfekte kvinde, der tjente sin mand og sin familie uden at beklage sig. Problemer med menstruation eller fertilitet blev set som intet andet end en kropslig reaktion på et problem, der var udelukkende psykologisk, hvilket kvinden selv var skyld i, ved at have afvist sin egen femininitet.
Bogen “Sweetening the Pill” kommer med en uddybende forklaring på præcist dette:
“En misogynistisk medicinsk forståelse for kvinders biologi, var grundlag for retfærdiggørelse af kvinders undertrykkelse. Imødekommelse af denne opfattelse af kvinders biologi, krævede ligeledes en accept af undertrykkelsen. Denne kvindelighed beskrevet i begrænsende og negative termer, var ikke noget som kvinder ville associeres med. Man kan sige, at kvinder afviste den feminine konstruktion som samfundet havde fremlagt dem – en konstruktion som de ingen del havde i at skabe. Deres utilfredshed med deres pålagte rolle i samfundet, var protester fremfor patologi. Reproduktivt helbred var ikke selvforskyldt eller psykosomatisk, selvom sådanne problemer kunne være forværret af kronisk stress. Ved at bebrejde kvinder selv, satte den sundhedsfaglige elite en kile, og altså en andetgørelse i mellem kvinder og deres kroppe, og gjorde derved den kvindelige krop til et objekt, og til grundlag for frygt og undertrykkelse. Hvis kvinder havde fysiske helbredssproblemer, fik de at vide, at skylden lå hos dem selv og deres svage kroppe.”
Indenfor den medicinske verden er kontrol over kroppe med en livmoder stadig fremherskende. Splittelsen mellem kvinder og deres kroppe som nævnt i citatet ovenfor, eksisterer stadig til den dag i dag. Tænk for eksempel på unge mennesker (fra 12 års alderen) der får udskrevet recepter på p-piller, selvom deres problemer kunne løses på mange andre måder. Tænk på NGO’er der tvinger kvinder fra lavindkomst lande til at tage Langtidsvirkende Reversibel Prævention (LARC’s), til tider gennem bestikkelse eller intimidering (se Betsy Hartmann, Reproductive Rights and Wrongs: The Global Politics of Population Control for mere information). Tænk på smerter der bliver ignoreret, mangel på opmærksomhed på- eller behandling af endometriose og polycystisk ovariesyndrom (PCOS). Endometriose er en tilstand hvor celler fra livmoderhalsen vokser udenfor livmoderen, ofte i æggelederne eller æggestokkene, og det kan være meget smertefuldt. PCOS er en tilstand forårsaget af et højt niveau af androgener. Symptomer på PCOS er mange, fra overdreven hårvækst til menstruationssmerter og problemer med at blive gravid. Både endometriose og PCOS er overraskende udbredt og bliver italesat påfaldende lidt. (PCOS rammer ca. 4-12 % af mennesker med en livmoder, og endometriose rammer ca. 10 % af mennesker med en livmoder – tallene varierer ud fra hvilket studie du kigger på, og hvilken metode der er anvendt)Endometriose og PCOS
Forestil dig et menneske der har en mistanke om, at de har en vaginal infektion eller en urinvejsinfektion og derfor går til lægen, alene fordi de ikke kender forskel på en helt almindelig og sund livmoderhalsvæske og et symptom på en infektion. Forestil dig mennesker der skamfuldt forsøger at gemme en tampon, et bind eller en menstruationskop for andres øjne når de skal på toilettet, fordi det ville være en katastrofe at blive afsløret i at menstruere. Mange mennesker lader til at mene, at det er et privat anliggende, som under ingen omstændigheder burde være synligt for andre.
Det er vigtigt at pointere, at personlige beretninger fra BIPOC (Black Indigenous People of Colour) med en livmoder, viser at de i langt højere grad end hvide mennesker, ikke bliver lyttet til og bliver mødt med mistro, hvilket ikke burde komme som en overraskelse for nogen. Et studie viser for eksempel, at dobbelt så mange hvide kvinder bliver diagnosticeret med endometriose som gør BIWOC (Black Indigenous Women of Colour). Dette skyldes ikke at endometriose er mere udbredt hos hvide, men alene at læger ikke diagnosticerer på lige vilkår. Det vil sige at mange BIPOC med en livmoder, lever med ubehandlet endometriose. Læger og sundhedsfagligt personale invaliderer symptomer og smerter når det kommer fra BIPOC, hvilket utallige personlige beretninger samt forskning har vist.
Kort fortalt så oplever mange mennesker med en livmoder fortsat undertrykkelse der bunder i et sexistisk syn på deres kroppe. Den måde som medicinalindustrien og det patriarkalske system kontrollerer mennesker fysisk og psykisk på, er ofte knap så åbenlys, som det har været i de forrige århundreder. Det har i stedet bare skiftet form; kontrollen kommer nu i form af at overbevise folk om, at p-piller og andre langtidsvirkende præventionsformer er den eneste løsning, ansvarspålæggelse for fertilitetsproblemer hos mennesker med en livmoder, (fertilitetsproblemer kan faktisk også forekomme hos mennesker med penisser), den generelle misogynistiske opfattelse af PMS, osv. Ud fra de tidligere eksempler kan vi se, at der tydeligvis er gjort fremskridt, men der er stadigvæk et stort stykke arbejde foran os.
Lad os gennemgå det basale
Manglen på uddannelse omkring vores kroppe, som vi der har en livmoder oplever, har væsentlige konsekvenser. Det leder til en del fejldiagnoser fra læger, smerter der kan være både fysiske og psykiske for ubehandlede symptomer, at blive mistænkeliggjort eller simpelthen ikke lyttet til, en generel forvirring omkring hvad der sker med ens krop, uønskede graviditeter, en følelse af magtesløshed, skam og skyldfølelse. Så lad os begynde med at uddanne os selv. Det følgende vil beskrive hvordan menstruation fungerer, og hvilke signaler vi kan observere i forbindelse med menstruation, der kan give os værdifuld information om vores menstruelle helbred.
Mange der læser dette tænker nok; okay fint nok, men det er nok ikke relevant for mig fordi a) jeg ved det allerede b) jeg har ingen livmoder og menstruerer ikke, så derfor er dette ikke relevant for mig. Jeg vil opfordre alle til at læse videre alligevel, da jeg mener at man trods alt kunne lære noget. Hvis du ikke menstruerer eller ikke har en livmoder selv, er det at lære mere om emnet, en del af det, at være en god ven, allieret og kammerat for de mennesker som du kender der gør. Jeg skriver ud fra præmissen om, at du har en basal forståelse af biologien bag det reproduktive system, men hvis det ikke er tilfældet, kan du søge på “det reproduktive system/de reproduktive organer”, og du vil finde de oplysninger som du mangler.
Jeg vil gerne demontere myten, som vi alle er blevet lært, om at en cyklus er 28 dage lang, og at ægløsning forekommer på den 14. Dag. Selvom dette muligvis er tilfældet for nogle få, så er det for størstedelen af os, langt fra virkeligheden. Derfor vil jeg ikke beskrive cyklussen i disse termer, men jeg vil i stedet tillade meget længere perioder for hver fase, hvilket vil give plads til at mennesker kan observere deres egne kroppe, og finde ud af hvad som er sandt for lige netop dem.
Figur 1 A – Det reproduktive system
Kort om menstruationens cyklus
Menstruation er en cyklisk proces, der forbereder kroppen på graviditet. Ved starten af hver cyklus, lige efter blødning, bliver der udskilt et hormon kaldet follikelstimulerende hormon, (FSH) som modner 15-20 æg i hver æggestok. Hvert æg er omgærdet af follikler, som begynder at producere østrogen. Østrogen er det hormon, der udløser ægløsningen senere i cyklussen. Blandt de modnede æg indeni folliklerne, begynder nu et kapløb om, hvilket et der kan vokse sig størst hurtigst. Ægløsningen forekommer, når en af æggestokkene frigiver et æg fra den største follikel, altså den der har vundet kapløbet. De resterende follikler bliver nedbrudt. Denne proces tager imellem 8 og 21 dage, endda længere for nogen. Det afhænger generelt af, hvor lang tid det tager for din krop at nå sit østrogen niveau. Et højt østrogen niveau leder til en forøgelse af luteiniserende hormon (LH), hvilket sørger for at ægget passerer fra æggestokken, gennem æggestokkens væg og ned i bækkenhulen. Dette sker en dags tid efter æggets frigivelse. Æggelederens fimbria (et rør mellem æggestokke og livmoderen), opsamler ægget. Det er ofte en vældig hurtig proces, der tager under et minut. Folliklen fra det æg der frigives, kollapser og omdannes derefter til corpus luteum (oversat: gul krop). Det bliver tilbage i æggestokken, og begynder at producere progesteron, hvilket det fortsætter med i omkring 12-16 dage. Perioden imellem ægløsning og menstruation, hvor corpus luteum producerer progesteron, kaldes for den luterale fase. Den luterale fase er for hvert individ omtrent det samme antal dage (ca 2 dage). Den ændrer sig ikke under stresspåvirkning eller under andre eksterne påvirkninger, da det hele foregår indenfor æggestokkens vægge, der beskytter det mod ekstern indflydelse, som for eksempel hormoner forårsaget af stress. Det progesteron der bliver produceret af corpus luteum, har flere forskellige funktioner a) det forebygger frigivelsen af yderligere æg under denne proces, for at sikre sig, at kun ét æg bliver frigivet under hver cyklus, b) den gør livmoderslimhinden tykkere, indtil corpus luteum opløses efter 12-16 dage c) det ændrer de tre mest observerbare fertilitets tegn; livmoderhalsvæske, kropstemperatur og hældningen på livmoderhalsen. Efter at corpus luteum er blevet opløst, og progesteron niveauet er faldet, vil livmoderslimhinden udstødes (=menstruation) og hele processen starter forfra igen.
Figur 2 – Hormonniveau igennem hele cyklussen
For at huske de forskellige hormoner og hvornår de kommer i spil kan man bruge denne huskeregel (på engelsk): FELOP
Follicle Stimulating Hormone (Follikelstimulerende hormon)
Estrogen (Østrogen)
Luteunizing Hormone (Luteiniserende hormon/Lutropin)
Ovulation (Ægløsning)
Progesterone (Progesteron)
Forsinkede cyklusser
Jeg har oplevet mange mennesker omkring mig misforstå hvordan en menstruation kan være forsinket, hvilket er fuldt forståeligt når man tænker på, hvor lidt vi bliver uddannet i emnet. Derfor vil jeg i det følgende forklare, hvordan en menstruation kan blive forsinket. Perioden imellem menstruation og ægløsning kan variere temmelig meget. Dette kan være på grund af stress, rejser/skift i tidszoner, skift i dagsrytmer (for eksempel natarbejde), sygdom og mange andre eksterne eller interne faktorer. Men den luterale fase, som er perioden mellem ægløsning og menstruation, er stort set konstant. Forskellige mennesker kan have forskelligheder i deres luterale fase, men for hvert individ er der meget minimale udsving. Lad og sige at person A har en luteral fase på 11 dage og person B har en luteral fase på 15 dage, så vil person A’s luterale fase altid være omkring 11 dage og person B’s luterale fase vil altid være omkring 15 dage. I praksis betyder dette, at hvis du leder efter en årsag til at din menstruation er forsinket, bliver du nødt til at se på de ting, der er sket mellem din menstruation og din ægløsning. Folk kigger ofte efter årsager til forsinkelsen lige før deres menstruations begyndelse, men siden den luterale fases længde nærmest ikke ændrer sig, og ikke kan påvirkes af stress, er det det forkerte sted at lede efter en årsag.
Befrugtning
Et æg er omtrent på størrelse med punktummet i slutningen af denne sætning. Når et æg er frigivet fra æggestokken, passerer det gennem bækkenhulen og videre ind i æggelederen. Æggets fulde levetid er på omkring 24 timer. Det er over disse 24 timer at befrugtning er mulig, og hvis det ikke sker, så vil ægget blive opløst. Hvis ægget bliver befrugtet, sker det i den ydre del af æggelederen tæt på æggestokken, hvor ægget befinder sig i timerne efter ægløsning. Efter befrugtning vil det tage omkring en uge for det befrugtede æg at rejse gennem æggelederen til livmoderen. Men befrugtning er imidlertid ikke helt så simpelt. For at befrugtning overhovedet kan finde sted, skal der være de følgende tre ting til stede:
1) Æg
2) Sædcelle
3) Væske som sædcellen kan svømme gennem for at nå til æggelederen. Denne væske hedder livmoderhalsvæske og den kan være af forskellig kvalitet, der gør det lettere eller sværere for sædceller at svømme igennem det og derved frem til æggelederen. Livmoderhalsvæske er produceret under indflydelse af stigende niveauer af østrogen, før ægløsningen indtræder. Hvis livmoderhalsvæsken er af god kvalitet, kan sædceller holde sig i live i den, i op til 5 dage. Livmoderhalsvæske er afgørende for, om befrugtning kan finde sted. Dette betyder at du kan have penis-i-vagina-sex, i op til 5 dage inden ægløsning, og stadigvæk risikere at blive gravid. Der er meget at sige og lære om de tre primære tegn på fertilitet. For nemheds skyld vil jeg adressere disse i en separat artikel, som forhåbentligt vil udkomme meget snart. At lære, observere og forstå tegn på fertilitet kan være en hjælp til at lære om, og forstå sin egen cyklus.
Hvis du gerne vil lære mere, kan jeg anbefale følgende læsestof:
– “Taking Charge of Your Fertility” af Toni Weschler, hele bogen er meget binær og dele af den er meget fokuserede på graviditet/prævention. Jeg vil imidlertid mene at bogen stadig er lærerig, og at en del af indholdet kan være nyttigt, selv uden for emnet fertilitet.
– “Sweetening the Pill” af Holly Grigg-Spall, adresserer meget af historien omkring prævention og patriarkalske relationer, og hvilken rolle medicinalindustrien har spillet i det. Den er også skrevet ud fra et binært perspektiv.
– “Kvinde Kend din Krop“, findes kun på dansk.
– “Our Bodies, Ourselves” skrevet af Boston Women’s Health Book Collective. Bogen blev udgivet i 1960’erne og var revolutionerende for at opfordre kvinder til at udtrykke deres seksualitet, omgå heteronormative manuskripter i sengen og for at promovere kvinders seksuelle nydelse. Den nyeste version udkom i 2011 og er mere inkluderende end tidligere udgaver, dog stadig ikke perfekt.
De sidste to billeder er fra Our Bodies, Ourselves’ postkort serie.