KonfrontAf Komiteen til støtte for iranske kvinder
I 1979 overtog islamiske kræfter under ledelse af ayatollah Khomeini magten i Iran. En af de første ting det nye regime indførte var tørklædetvang for Irans kvinder. Ikke ‘bare’ tørklædet som et religiøst patriarkalsk symbol, men tørklædet som selve det islamiske regimes ‘flag’. Gennem kontrol med kvindernes påklædning signalerer regimet kontrol med befolkningen. Tabes kontrollen med kvinderne, frygter regimet at miste magten.
Kvinderne blev rasende over tørklædetvangen og samledes til kæmpe protestdemonstrationer den 8. marts 1979. Regimet slog hårdt ned på dem – som det siden har gjort hver gang kvindernes har protesteret.
I de godt 40 år der siden er gået har regimet befæstet sin magt. Den iranske befolkning er frataget de mest elementære politiske rettigheder. De har ikke ytrings- og organisationsfrihed eller ret til at bestemme over egen krop. Kvinder der har sex uden for ægteskab stenes, og homoseksuelle hænges i offentlige lygtepæle. Fagforeningsledere fængsles.
Mahsa (Zhina) Amini
Hvis kvinderne ikke følger den islamiske dresscode, kommer ‘moralpolitiet’ efter dem. Kvinderne standses på gaden, de arresteres, piskes, sendes på genopdragelsescentre, trues, voldtages. I yderste tilfælde tages livet fra dem. Det har kvinderne protesteret imod masser af gange. Men i sidste uge skete noget der satte ild til mange års ophobet kvinderaseri!
Fredag den 16. september døde den 22-årige iranske kurder Mahsa Amini i politiets varetægt. Hun var blevet arresteret af ‘det moralske politi’ foran en metrostation i Teheran- på besøg hos sin bror – og tævet og hendes hoved banket mod en bil. Alt sammen fordi hendes hår var synligt under tørklædet. Efter tre dage i koma døde Mahsa på hospitalet. Politiet hævder at Mahsa Amini døde af et hjerteslag. Hendes familie siger at Mahsa ikke havde hjerteproblemer. Lørdag den 17. september blev Mahsa begravet i byen Saqqez i Iransk Kurdistan. Og så brød et oprør ud. Først i Iransk Kurdistan. Og hurtigt sluttede befolkningen i store dele af Iran sig til oprøret.
Massedemonstrationer, generalstrejke, afklipning af hår, afbrænding af biler
Der blev organiseret generalstrejke i Iransk Kurdistan. Ikke én kiosk eller bagerbutik var åben. Der blev kastet sten mod politibiler, og politifolk og efterretningsfolk blev angrebet af demonstranter med bare næver.
Snart sås demonstrationer i Irans store og små byer. Selv i den ‘hellige’ by Mashhad (Lille Mekka) hvor den shia-muslimske ottende imam ligger begravet, var der demonstrationer. Hver by har sin imam. Og også imamernes kontorer blev angrebet og besat. Der var masseprotester over alt i Iran og Iransk Kurdistan hvor kvinder og mænd klippede deres hår af og smed det på bål, mens de råbte “Frihed til kvinderne – Død over undertrykkeren”.
Kamp mod strukturel kvindeundertrykkelse – kamp mod det reaktionære kapitalistiske regime
Drabet på Mahsa Amini – som hendes mor kalder Zhina – har udløst de mest omfattende protester i mange år. Det er ikke kun venstrefløjen som går på gaden, der er også markant deltagelse af borgerlige kræfter, herunder royalister som ønsker shahens søn som regent. Og selv om kvinderne fører an i oprøret, deltager mændene massivt.
Kvinderne har været udsat for det islamiske regimes undertrykkelse i over 40 år og har gennemført mange protester. De er hver gang blevet brutalt slået ned. Denne gang er det anderledes, mere omfattende. Mere hårdnakket, “nu har vi fået nok”. Mahsas død ses som et symbol på den strukturelle kvindediskrimination der finder sted i Iran, og som kvinderne ikke længere vil finde sig i.
De ved at de risikerer fængsling, tortur – ja at miste livet. Men de satser denne gang alt. Det kalder på vores dybeste respekt.
Oprøret er ikke kun vendt mod undertrykkelse af kvinderne. Det er også vendt mod angreb på fagforeningsaktivister, studerende, mod mangel på politiske rettigheder. Mod fattigdom og ulighed. Oprøret er vendt mod selve det islamiske kapitalistiske regime i Iran.
Der afholdes solidaritetsdemonstrationer over store dele af verden, fra Libanon til Berlin til Stockholm og København. Det islamiske regime i Iran er tydeligvis forskrækket over omfanget af protesterne og forsøger sig dels med at love en ‘uvildig undersøgelse’ af Mahsas død, dels at lukke de sociale medier. Men de sociale medier koger over med fotos og videoer af gadekampe mellem demonstranter og politi, af kvinder der smider deres tørklæder og afklippede hår på gadernes bål, af rasende folkemasser der råber Død over diktaturet. Hashtagget #mahsaamini er blevet brugt næsten to millioner gange på twitter.
Indtil torsdag aften er 31 personer blevet dræbt af det islamiske regimes bødler og mange hundrede arresteret og såret.
Drabet på Mahsa satte ild til oprøret. Lad oprørets flammer brede sig! Støt de iranske kvinders oprør. Støt det iranske folks kamp mod det islamiske kapitalistiske diktatur.