Mexico: Intet nyt under solen***

Flere medier og politikere betegner Mexicos nye præsident, Andrés Manuel López Obrador (AMLO), som venstreorienteret og sågar socialistisk. Men den vurdering deles ikke af den mexicanske venstrefløj eller af denne artikels forfatter.


Af aktivist i Internationalt Forum, der opholdt sig i Mexico City op til og under valget i juli 2018

AMLO var først medlem af PRI (centrum-højre) som styrede Mexico gennem 70 år, indtil PAN (konservativt) overtog magten i perioden 2000 – 2012, hvorefter PRI kom tilbage fra 2012 – 2018. Han forlod i 1989 PRI og var med til at danne PRD (Den demokratiske revolutions parti, et højresocialdemokratisk parti). I 2000 blev han valgt for PRD til den magtfulde post som borgmester i Mexico City.

Han stillede op til præsidentvalg for PRD i både 2006 og 2012, men uden at blive valgt. Han forlod herefter PRD og dannede Morena (bevægelsen for national genfødsel, en populistisk socialdemokrati-agtig bevægelse).

AMLOs luftige løfter   

AMLO stillede i 2018 op til præsidentposten som repræsentant for en koalition bestående af hans egen bevægelse Morena og to borgerlige partier: Arbejderpartiet (som ikke har noget med arbejderne at gøre) og PES (det sociale mødes parti).

AMLO vandt en jordskredssejr med 53 procent af stemmerne og fik flertal i kongressens to kamre (senatet og underhuset). Han blev måske valgt fordi befolkningen troede på hans løfter om Forandring Nul  og hans løfter om reformer. De var trætte af de gamle partier, af den skærpede økonomiske, politiske og sociale krise i samfundet, volden og fattigdommen. Mexicos borgerskab mente at AMLO – i en situation med dyb økonomisk, politisk og social krise – var velegnet til at varetage deres interesser.

AMLOs valgkampagne havde tre hovedtemaer: Bekæmp korruptionen, bekæmp volden og bekæmp fattigdommen,  – luftige paroler som også en Løkke Rasmussen ville kunne skrive under på.

Korruption er næppe hovedproblemet i et land som Mexico hvor 50 millioner ud af 125 betegnes som fattige, og hvor tæt på 10 millioner lever under fattigdomsgrænsen. I gennem de sidste ti år er 200.000 mennesker blevet dræbt eller er forsvundet.

AMLO’s politik i praksis?

PRI og PAN er altså sat fra magten for første gang i over 80 år. Og Moreno-koalitionen er kommet til magten. Men betyder det reelle forandringer?  Præsidenten understregede efter valget vigtigheden af ’den nationale enhed’ og forsikrede at han er præsident for hele befolkningen, altså ikke noget med klassekamp og samfundsforandring.

AMLO lancerede efter sejren parolen om ”Freedom of business” og forsikrede at hans regering ville respektere indgåede aftaler og eksisterende institutioner, fx Nationalbanken, WTO, NAFTA, IMF, Verdensbanken, de multinationale, dvs. institutioner hvis formål er at opretholde det kapitalistiske system. USA’s præsident Trump sendte sin lykønskning på dagen for hans indsættelse på præsidentposten, den 1. december, og Trumps datter var tilstede ved ceremonien. Tilsyneladende ingen forandringer i relation til USA.

På trods af AMLOs  mangeårige modstand mod åbningen af landets olieressourcer for udenlandske investeringer meddelte han efter sin indsættelse på præsidentposten at det ville han alligevel ikke ændre på. AMLO vil respektere de allerede indgåede aftaler om udenlandske investeringer i olie på næsten 200 milliarder dollars.

Præsidenten har lovet forbedringer for de fattige, for studenterne, osv.  Mange i Mexico og udenfor venter spændt på at se hvilke reformer det drejer sig om? Dette vil naturligvis afhænge af styrken i de faglige og folkelige bevægelser.

Den mexicanske venstrefløjs syn på AMLO-regimet

Zapatisterne (EZLN, den nationale befrielseshær) deltog ikke i valget. En kvinde (Marichuy) fra National Indigenous Congress (CNI) rejste rundt og deltog i valgmøder. Og CNI brugte valgkampen som talerstol for deres politik. Efter AMLOs valgsejr blev der udspredt rygter om at zapatisterne forhandlede med den nyvalgte præsident. Dette blev dog klart afvist af zapatisterne der erklærede at det var mange år siden at de havde været i dialog med en centralregering (PRI), og dengang det skete, blev de snydt og bedraget. Vejen til frihed går gennem modstand og kamp, erklærede zapatisterne i et af deres kommunikeer.

EPR (den folkelige befrielseshær, en ml-organisation) mener at valget af AMLO ikke gør nogen forskel, for også han repræsenterer borgerskabet. Uanset hvilken fraktion af borgerskabet der sidder i parlamentet vil de intet gøre for arbejderne, bønderne, studenterne og kvinderne. Kun gennem revolution vil vi kunne omstyrte kapitalismen, mener EPR.  

PRT (det revolutionære arbejderparti, mexicansk sektion af Fjerde Internationale) var før valget usikre på hvorvidt de mente man skulle stemme eller ej. De meldte ikke klart ud. De erkender at AMLO har en bred folkelig opbakning bag sig hvilket forklarer hans parlamentariske triumf. Men de er dybt kritiske i forhold til AMLO-regeringens fortsættelse af mange af de neoliberale ‘reformer’. Deres syn på AMLO vil derfor afhænge af regeringens kommende politiske udspil.

 

Der er ikke flere tekster