Vi bringer her en 1. maj hilsen fra International Forum, samt organisationens aktivitetsplan for 2021.
International Forum Aktivitetsplan 2021
International Forum 2021
Efter et år med nedlukning er der ved at komme gang i aktiviteterne i IF igen.
Landegrupperne Mexico-, Columbia-, Mellemøsten- og Sydøst Asien-gruppen har hver især deres aktiviteter.
Mexico-gruppen er fx i fuld gang med at planlægge, sammen med mange andre i et internationalt zapatist-netværk, et besøg for Zapatisterne til Europa til sommer. Colombia-gruppen har en repræsentant i Colombia for tiden, der rapporterer direkte fra den nuværende strejke. Mellemøstgruppen kører fortsat boykot-Israel kampagne.
Lokalgruppen i København, IF KBH, sælger bl.a. solidaritetsvarer som masker og plakater for at støtte op om palæstinensere i Libanon. Sammen med Mellemøst- og Boykot Israel-gruppen er de også gået i gang med at planlægge en større boykot-kampagne imod det danske landsholds deltagelse i kampe med det israelske landshold under kvalifikationskampene til VM 2022.
Butikken
Butikken i Solidaritetshuset Griffenfeldsgade 41 er åben igen, foreløbig mandag og onsdag 14-17.
I løbet af foråret vil vi renovere og ny-indrette butikken. Vi vil åbne et antikvariat for venstreorienterede bøger samt indkøbe nye bøger løbende, så vi bliver leveringsdygtig i klassisk og ny marxistisk samt anti-imperialistisk litteratur.
Hjemmeside
Vores nye hjemmeside går i luften først i maj – vi venter alle i spænding!
50 års fødselsdag og konference
Internationalt Forum (IF) blev dannet i september 1970, men grundet corona-lockdown har vi ikke fået fejret begivenheden for vores 50 års jubilæum, som vi rundede sidste år i 2020.
Det planlægger vi at gøre i september eller oktober i år. Dels med en konference om anti-imperialismen før og nu, dels med et brag af en fest. Det skal markeres, at vi er klar til 50 år mere, hvis det bliver nødvendigt!
Landsmøde
Vi holde vores landsmøde den 20.-21. november.
En global økonomisk krise har været under opsejling længe. Med Covid-19 pandemien blev verdens regeringer stillet overfor dilemmaet mellem at lukke samfundet ned for at redde liv eller holde det åbent for at holde gang i økonomien. Regeringer i vores del af verden begyndte at pumpe i hundredvis af milliarder ud i økonomien. De politikere, der havde vanskeligt ved at finde penge til at rede klimaet eller løse sociale problemer kunne pludselig finde i hundredvis af milliarder til at redde kapitalismen. Mens en reel løsning på klimaproblemerne udfordrer selve kapitalismens eksistens, så er corona-hjælpepakkerne beregnet til at redde systemet. Neoliberale politikeres kritik af statslig indgriben i økonomien er helt forstummet. Kapitalen tager gladelig mod milliarder af statslige støttekroner.
Det kan godt være den danske økonomi isoleret set og i første omgang, kommer helskindet gennem krisen. Men det gør verdensøkonomien ikke og det vil ramme Danmark. Den engelske, italienske, spanske, og amerikanske økonomi er hård ramt, for ikke at tale om lande i det globale “Syd”, der ikke bare kan optage stats lån til finansiering af hjælpepakker.
Corona-hjælpepakkerne har betydet at verdens samlede gæld er på 277 billioner dollars. Dette beløb svarer til 365% af det globale bruttonationalprodukt. Pengestrømmen er skab ved at lade seddelpressen køre og udstede statsobligationer. En gæld, der ikke modsvares af vækst i produktion af vare og tjenesteydelsen, der tvært imod er faldet under pandemien. De enorme gælds-og spekulations-bobler risikerer at sprænge i en nedsmeltning af verdensøkonomien. I det globale Syd er store økonomier som den Brasilianske, mexicanske og sydafrikanske hårdt ramt.
Uligheden i verden er øget under pandemien både nationalt og internationalt. Denne ulighed kommer også til udtryk i vaccine-egoisme og vaccine-imperialisme. De udbyttede lande kan ikke bare optage lån og udbetale lønkompensation og betale medicinindustrien for vacciner. Det er forbeholdt de rige.
Men økonomisk krise er ikke det eneste problem, der lurer i horisonten. Kapitalen har også politiske problemer. Neoliberalismen fungerer ikke længere. USA har ganske vist fået ny præsident – Joe Biden, men det har ikke løst problemerne. USA er blevet et to-hoved monster. Joe Biden forsøger at genstarte den globale neoliberalisme med USA som førerhund, men ved siden af er der stadigvæk en gevækst – Trump. Trump fik 47,2 % af stemmerne ved valget. 57 % af de hvide vælgere støttede Trump. Hans national-konservative politiske linje styrer stadig det republikanske parti og det splitter USA. Men en ting, er de to hoveder enige om: At søge bevare USA verdensherredømme. Det har ført til en øget rivalisering, primært mellem USA, Kina og Rusland. Kina har afløst USA som den førende industrination i verden. Kina tegne sig for 51% af den verdens økonomiske vækst i 2020-21. Samtidig er USA´s Europas og Japans økonomi stagneret. Det skyldes ikke mindst Kina håndtering af pandemien. Der er enighed i den amerikanske politiske elite om at Kina er USA’s hovedfjende.
Småstater som Danmark trækkes ind i konflikten mellem USA, Kina og Rusland. Det er i dette perspektiv, man skal se den amerikanske interesse i at købe Grønland i 2019. Klimaforandringerne betyder, at skibsruter syd og nord om Grønland bliver af strategisk betydning og Grønlands territorium vil være perfekt til at affyre og opspore interkontinentale missiler. Desuden er der vigtige mineraler in Grønlands undergrund. I oktober 2020 vedtog USA, Grønland og Danmark en aftale om nye militære initiativer samt handels- og investeringsprogrammer i Grønland. Udover konfrontationen mellem USA og Kina er der adskillige regionale konflikter. Store dele af den arabiske verden var været og er stadig plaget af krige. Hele nationer er lagt i ruiner fra Libyen og Irak over Syrien til Yemen. Som en loyal NATO-partner deltage Danmark på den amerikanske side i krige Libyen, Irak, Afghanistan og Syrien.
Udover de økonomiske og politiske kriser eller rettere som grundlag for al menneskelig virksomhed er der de voksende miljø- og klimaproblemer. Der er en sammenhæng mellem klodens økologiske og klimatiske problemer og imperialismen. Med outsourcing af store dele af industriproduktionen fra “Nord” er forureningen af luft, vand og jord flyttet til det globale “syd”. Konsekvenserne af klimaændringer i form af orkaner, tørke og oversvømmelser er ligeledes større i den fattige del af verden end i de rige lande. Klimakrisen og den igangværende pandemi er udtryk for de grænser, naturen sætter for vores måde at producere og forbruge på. Kapitalismen har simpelt hen ved at nå grænsen for, hvor meget profit der kan presses ud af klodens mennesker og naturlige ressourcer.
Det for løbne år har trods pandemien været præget af mere eller mindre spontane oprør mange steder fra Black Lives matter i USA og Gule Veste i Frankrig til opstande som resultat af økonomiske og politiske kriser fra Indonesien, Thailand, Libanon, Irak, Iran Sydafrika til Chile Argentina og Bolivia. Folk er ikke kun pressede økonomisk de er også utilfredse med regimers foragt eller tilsidesættelse af store gruppers problemer, som de sorte i USA, de fattige i Chile eller unge arbejdsløse i Iran. Disse oprør er ofte blevet mødt med brutal vold.
Hvad disse oprør har til fælles er ofte en mangel på en vision om hvad det er for et samfund de vil sætte i stedet og strategier og en organisering stærk nok til at nå dette mål. De har vanskeligt ved at bringe protesterne ud over demonstrationer i gaderne. Det er blandt andet det vores Første Maj handler om. En klar vision om socialisme og international kamp og solidaritet som vejen frem til at nå det mål.
Det er som om hele verden holder vejret og venter på hvad der følger når covid-19 er ovre. Kapitalismen gisper for at få vejret. Det er gode muligheder for forandring. Vi skal ikke “holde hånden under systemet” for at vende tilbage til “normalen”. Vi vil bruge kriserne til at presse på for radikal forandring. Vi skal ikke blot hytte vores eget skin. Vores solidaritet rækker ud over Danmark. Vi kan give vores bidrag til kampen for en anden verdensorden.