Valg i Spanien: Højrefløjens krig mod kvinder***

Den 28. april går Spanien til stemmeurnerne. Modsat tidligere år er dette valg anderledes idet det højreorienterede parti VOX står til en massiv valgsejr. Dette vil gøre det til det første højreparti til at vinde sæder i det nationale Parlament siden overgangen til parlamentarisk demokrati efter den fascistiske diktator Francos død i 1975.


VOX

VOX blev stiftet den 17. December 2017 af udbrydere af Spaniens konservative parti PP ( Partido Popular ) Siden da har VOX branded sig på at forsvare traditionelle spanske værdier og føre krig i mod indvandring, feminisme, multikultur og abort.

Den 2. december 2018 vandt partiet VOX 12 sæder i Andalusiens parlament. Siden da har VOX arbejdet på at mobilisere nationalt til valget i april, hvor det står til sit bedste valg nogensinde. Med deres valgsejr formåede VOX at vælte den socialistiske delstatsregering ledet af PSOE ( Socialdemokrater ), der havde siddet ved magten i Andalusien de sidste 36 år. Det højreorienterede parti under den lokale leder Francisco Serrano er gået i koalitions regering med det konservative PP ( Partido Popular )

Krig mod særlove og u-spanske værdier

En af VOX’ mærkesager har været modstand mod indvandring og en aggressiv kampagne imod kvinders rettigheder. Blandt andet har Serrano stillets spørgsmålstegn ved nødvendigheden af at have offentligt ansatte, der arbejder med kvinders rettigheder og vold i hjemmet. Partiet har således forlangt en liste over alle ansatte på området og bestilt en undersøgelse af hvad Serrano kalder ‘uegnede og ideologisk fordrejede individer, der aflønnes med offentlige midler’. VOX fører ligeledes en række kampagner imod hvad de betegner som ‘usædelige og uspanske værdier’ i form af homoseksualitet, feminisme og multikultural identitet’.

VOX leder i Andalusien. Francisco Serrano

Står til 10% af stemmerne

I den seneste tid har en række pro-feministiske demonstrationer sat fokus på hvorledes partiet vil afskaffe retten til abort, speciallove om vold mod kvinder, homoseksuelles rettigheder og på sigt nedlæggelsen af de regionale selvstyreparlamenter. Partiets kampagner, der samlet set betegnes af VOX som ‘La reconquista’ ( reference til kristne korstogs erobring af Spanien fra mooriske emirater ) har indtil videre sendt højrefløjs bevægelsen på himmelflugt i meningsmålingerne, hvor de står til 10% af stemmerne på nationalt plan.

Et sådant valg resulatet vil gøre partiet til det eneste succesfulde højrefløjs parti siden Spaniens overgang til demokrati efter Francos død, og have en væsentlig effekt på en fremtidig regeringskoalition.

Krig mod kvinder og feminisme

I de seneste måneder har en række voldtægtssager og protester herimod sat fokus på den høje rate af vold mod kvinder, som finder sted i det Spanske samfund, hvor 47 kvinder i 2018 blev dræbt af deres daværende eller tidligere partnere. En sag, der har trukket meget opmærksomhed har været frikendelsen af 5 mænd fra en gruppe kendte som ‘ulvekoblet’, der gruppe voldtog en 18 årig kvinde under Pamplonas årlige tyreløb. Gruppen blev trods flere vidneudsagn og beviser frikendt. Dette har siden medført en bølge af demonstrationer imod macho kultur og sidestilling af domstolene med ‘Ulve floks’ mentalitet, hvor mænd støtter andre mænd uanset anklagen.

Demonstranter i Andalusien går på gaden mod voldtægskultur

Politikere fra VOX har udtalt at de så sagen imod de fem som en krig imod alle mænd og et forsøg fra feminister på at mobilisere for egen vindings skyld.

En Andalusisk aktivist fra protesterne i mod VOX udtaler til Konfront:

” Det eneste øjeblik hvor en kvindes krop har nogen betydning for dem, er når hun voldtages af udlændinge. Når voldtægtsmanden er Spansk så er det hendes skyld og hun anklages for enten at have klædt sig krænkende, været fuld eller bare råbe op for at få opmærksomhed”

VOX vil i denne sammenhæng fjerne alt offentlig støtte til bevægelser med et radikalt feministisk eller LGBTQI rettet fokus.

Særligt vinder partiet sympati fra tidligere konservative vælgere, der traditionelt har været tilhængere af PP ( Peoples Party ) som de er udbrydere af. Disse vælgere har ved flere lejligheder udtalt at de finder særlovene diskriminerende overfor mænd. Lovene blev vedtaget af det spanske parlament i 2014 med det formål specifikt at kunne straffe vold rettet mod kvinder og straffe overtræderne, der i overvejende grad var daværende eller tidligere partnere. Til trods for dette så vidner de 47 drab sidste år om at der stadig er lang vej endnu.

VOX’ Francisco Serrano ønsker sideløbende med afskaffelsen af lovene, at føre en kampagne for at bevare hvad partiet ser som Spaniens maskuline identitet i form af lempelse af love om jagt og tyrefægtning.

VOX har i den seneste tid ladet sig inspirere af andre populistiske bevægelser, herunder USA’s Donald Trump som partiet ser som et bolværk mod ulovlig indvandring. VOX har således forlangt 52.000 papirløse immigranter udvist.

Der er ikke flere tekster