BLOG Herstory: Suffragetternes guerillakrig i England***

Den 4. marts 1912 gik Suffragetterne på gaden i London. I protest mod regeringens manglende vilje til at indføre stemmeret for kvinder.  Butiksruder langs demoruten knuses.

Kvinderne havde indledt en militant kamp med direkte aktioner for stemmeret. Det blev en guerillakrig, som for alvor satte parlamentet under pres, da alle legale midler viste sig at føre til ingenting…

Dette er 2. del af vores historieserie om forskellige bevægelseskampe for forandring af de eksisterende samfundsforhold.


* Direkte aktioner udfordrer statsmagten

* Over 1.000 sultestrejkende kvinder blev  tvangsfodret i fængslerne

* Nye politiske vinde

1884 havde 75% af alle mænd i England stemmeret – udelukket var kvinder, straffede personer og sindslidende …

Mary Wollstonecrafts flammende manifest

Forfatteren Mary Wollstonecraft skrev allerede i 1793 ”A Vindication of the Rights of Woman” –  et flammende manifest for samfundsmæssig og politisk ligestilling af kvinder og mænd. Men det var først med den såkaldte ’Education Act’ fra 1870, at der blev oprettet de første pigeskoler og der langsomt – langsomt – begyndte at sætte sig ændringer igennem for piger og kvinder i England.

Det var minimale fremskridt der var tale om: Uddannelsessystemet kunne højst give kvinder en tilværelse som ugifte lærerinder, ellers var målet for kvinders uddannelse at gøre dem til ”gode hustruer og mødre”

I 1869 offentliggjorde den politiske filosof John Stuart Mill det berømte essay ”The Subjection of Women”, hvori han i klare vendinger analyserede datidens patriarkalske samfund og fastslog, at det som nogle af hans samtidige kaldte “kvindens natur” ikke var andet end en legitimering af kvindeundertrykkelsen, som der reelt ikke var noget grundlag for at forsvare. Mills udsagn vakte furore og satte en offentlig debat igang, som ikke var til at standse.

Kamp for stemmeret og bedre arbejdsforhold

1897 dannedes National Union of Women’s Suffrage Societies (NUWSS), som arbejdede tæt sammen med arbejderforbund og fagforeninger, f.eks. i kampen for mindsteløn og bedre arbejdsbetingelser.

I begyndelsen af 1870erne opstod de første rene kvindefagforeninger i England. I 1874 dannedes National Union of Working Women i Bristol. 1891 demonstrerede flere tusinde vaskekoner i Hyde Park i London for bedre arbejdsforhold og højere løn.

Resultatet var lig NUL …

Arbejderkvinderne var blevet til en politisk magtfaktor, som ikke længere kunne ignoreres og kvindestemmeretsbevægelsen indså på et tidligt tidspunkt, at der måtte etableres et samarbejde med arbejderkvindernes organisationer. Således gik kvinders kamp for politisk ligestilling og for bedre arbejdsforhold hånd i hånd.

Der blev gennemført et utal af petitioner, skrevet stribevis af artikler, essays og taler, holdt et væld af møder og forsamlinger. Alt dette blev tolereret…Resultatet var lig 0.

Direkte aktioner udfordrer statsmagten

Dette forandrede sig, da Emmeline Pankhurst i oktober 1903 dannede ”Women’s Social und Political Union”  (WSPU). Det var lige fra starten af foreningens mål at overskride de legale grænser, fordi hun havde erkendt, at indenfor disse ville kvinderne ikke opnå deres mål. I 100 år havde stemmeretsbevægelsen kæmpet for kvinders stemmeret, og intet havde forandret sig.

En af de første Suffragette demonstrationer , London 1891

Medlemmerne af WSPU kom fra alle lag i samfundet. De udgav tidsskriftet ’Votes for Women‘ med et oplag på 40.000 hver uge.

Emmeline Pankhurst var imidlertid en egenrådig kvinde, som ikke var meget for procedurer som afsteminger og nedsættelse af kommitéer. Hun traf beslutningerne selv og handlede derefter.

Det førte til, at forskellige arbejderkvinde organisationer vendte sig imod hende og dannede en ny organisation: ”East London Federation of Suffragettes”, hvis medlemmer næsten udelukkende var arbejderkvinder. (Samt Sylvia Pankhurst – Emmeline Pankhurst’s datter).

Emmeline Pankhurst anholdes

Emmeline Pankhurst’s strategi: en kombination af provokation og protest. Hun og andre suffragetter forstyrrede diverse partiforsamlinger – rullede transparenter ud og råbte slagord. Det indbragte dem fængselsstraf – og megen opmærksomhed. 1908 kædede en række medlemmer fra WSPU sig fast til gelænderet i Downing Street 10, mens andre aktivister demonstrerede klædt i kvindebevægelsens farver hvid, grøn og violet.

Suffragette og rådssocialist Sylvia Pankhurst

Politiet opløste som regel de større Suffragette-demonstrationer. Kvinderne svarede igen ved at knuse butiks og bankruder i det centrale London. Talrige Suffragetter blev under konfrontationerne med politiet  såret af knippelslag og tusinder blev  anholdt og fængslet.

Over 1.000 kvinder blev tvangsfodret i fængslerne

De fængslede aktivister krævede løsladelse og gik i sultestrejke for at få deres krav opfyldt. Regeringen og premierminister Henry Herbert Asquith – en svoren modstander af stemmeret til kvinder – lod over 1.000 kvinder tvangsfodre i fængslerne. Med slanger som med vold blev ført ind i næse, mund eller anus…

Bomber og nedbrændte togstationer

Kvinderne tog fra nu af mere militante midler i brug. Det fik bla. Winston Churchill at mærke, da en WSPU-aktivist i oktober 1909 gik til angreb på ham med en hundepisk. Kvinderne blev stadig mere kreative i deres protestaktioner.

De kastede døde katte på politikere og afholdt opsigtsvækkende demoer og  parader.  Da premierminister Aquith forhindrede parlamentets behandling af et forslag om stemmeret til kvinder, stod det klart for aktivisterne, at de måtte øge presset.

Ruder blev knust på offentlige bygninger, flere kvinderetsaktivister blev anholdt. Emmeline Pankhurst flygtede til Paris, men modstanden fortsatte.

Telefonledninger blev skåret over, golfbaner ødelagt, bådehuse, sommerhuse, kirker og togstationer blev brændt ned og i Doncaster eksploderede flere bomber. I klubber og saloner blev ruderne smadret. Kvinderne havde indledt en decideret guerillakrig over hele England – og især i London.

Som svar herpå enedes parlamentet om en plan, der havde til formål at knække kvindernes modstand: De tvangsernærede kvinder skulle løslades, men lige så snart de var kommet sig, skulle de uden begrundelse anholdes igen og underkastes tvangsernæring påny. Denne behandling kostede en suffragette livet og det udløste voldsomme gadekampe med politiet.

Nye politiske vinde

Under 1. Verdenskrig afbrød Emmeline Pankhursts  Women’s Social und Political Union  (WSPU) deres kamp for kvinders stemmeret og udviste ”patriotisk støtte” til den engelske regering. Men East London Federation of Suffragettes (ELFS), der var præget af  socialistisk ideologi, forblev krigsmodstander. 1915 kom en koalition af Labour og de liberale til magten. For første gang skete der fremskridt i forhold til kvinders stemmeret. Fra den 6. februar 1918 kunne 8,4 millioner kvinder i England gå til valg, dog med en anden aldersgrænse end der gjaldt for mænd …

Valgret til kvinder i 1928

Efter loven om kvinders stemmeret fulgte en række love som forbedrede de sociale vilkår for kvinder og deres børn. Den endelige ligestilling ift. stemme- og valgret fik kvinderne i 1928 i kraft af den såkaldte ’Representation of the People Act’. Da var der også “kun” gået 135 år siden Mary Wollstoncraft havde leveret argumenterne herfor i manifestet ”A Vindication of the Rights of Woman” …

Relateret

autonom infoservice: Tidens feminismer

 

 

Filmen SUFFRAGETTE (2015)

Litteraturhenvisninger

Toni Liversage: Da kvinderne måtte gå under jorden. Suffragetternes kamp for stemmeret i England. Gyldendal, 1975.
Jill Liddington: Rebel girls : their fight for the vote. Virago, 2006.
Antonia Raeburn: The militant suffragettes. New English Library, 1974.
Beatrix Geisel: Klasse, Geschlecht und Recht – Vergleichende sozialhistorische Untersuchung. Nomos Verlagsgesellschaft, Baden-Baden 1997
Jana Günther: “Suffragetten. Mediale Inszenierung und symbolische Politik”, in Gerhard, Paul (Hrsg.): Das Jahrhundert der Bilder 1900 bis 1949, Vandenhoeck & Ruprecht, Göttingen 2009, S. 108-115
Jana Günther: Die politische Inszenierung der Suffragetten in Großbritannien. fwpf-Verlag, Freiburg 2006
Melanie Phillips: The Ascent of Woman – A History of the Suffragette Movement and the ideas behind it. Time Warner Book Group, London 2003

 

 

Der er ikke flere tekster