Youtube: Hbomberguy er det absurdistiske modsvar til gamer-kulturens giftighed***

Hbomberguy eksisterer et ubestemmeligt sted på spektret imellem videospils-streamer og venstreradikal essayist, og hans unikke brand af sarkasme, absurdisme og passion gør ham til den rebelske lillebror iblandt Breadtubes kolosser. Dét han gør bedst er at tale direkte til internettets horder, med deres eget sprog.


Denne artikel er tredje installation i serien ”Fra Bolsjevik til Breadtube”, der dækker diverse venstreorienterede Youtubere og deres indhold. Hver artikel fungerer som en hurtig introduktion til en Youtuber, for så at udvælge enkelte af de karakteristika ved dem, som vi finder mest relevante, og udforske disse mere dybdegående. Find de første to installationer her og her.

Når folk forsøger at skrive historien bag den reaktionære diskurs på Youtube, der radikaliserer unge, hvide mænd i hobetal, er det ofte to urbevægelser, den nuværende kultur spores tilbage til: For det første er det den radikale ateistiske bevægelse fra midt- til slut-nullerne, der med mægtige buzzwords som ‘rationalisme’ og en nærmest patologisk hengivenhed til naturvidenskaben i arsenalet først gik til angreb på religionen, og derefter langsomt bevægede sig til at gå i krig med kvinder, transkønnede, sorte, antifascister og så videre. Denne ‘rationalistiske’ bevægelse er siden blevet til en slags moderne reproduktion af Oplysningstidens idealer og positivisme, med alle de kolonialistiske og xenofobiske implikationer, der dertil hører.

Den anden tråd, der ofte graves op, er gamerkulturen. Dengang internettet var et sted for nørder og udskud befolkedes de dengang små og isolerede online-fora primært af hvide mænd, der også dominerede når det gjaldt interessen for videospil. Da både internettet og videospillet med tiden blev langt bredere medier, med brugere af alle racer, køn og klasser opstod der pludselig en vis bitterhed i de gamle gamer-cirkler; hvor de unge mænd havde set videospillet (og til en vis grad, internettet) som deres egen niche, obskure interesser som de bar med stolthed, var det pludselig blevet for de mange. Denne bitterhed medførte en reaktion, der var hadsk og rasende, og som primært rettede sin galde imod kvinder. Det kulminerede i den såkaldte Gamergate-kontrovers i 2014, hvor dusinvis af kvinder indenfor gaming-miljøet, samt kvindelige spiludviklere og aktivister blev lagt for had, dox’et og truet på livet. Gamer-kulturen var, kort sagt, blevet giftig.

Og det er denne kultur, som Harry Brewis, manden bag Youtube-kanalen Hbomberguy, forsøger at bekæmpe. Hvor andre venstreorienterede Youtubere generelt holder fokus på videreformidling af politisk teori eller opgør med det bredere mediebilledes reaktionære moguler, er Hbomberguys interesse-område en del mere eklektisk. Hans politiske videoer ligger gemt blandt video-essays om hans kærlighed til Bloodborne-serien og mediehistoriske analyser af VHS-teknologi og spillefilm. Når han endelig går til angreb på højrefløjen er det sjældent tidens store navne, som Richard Spencer og Donald Trump, der dukker op, men nærmere de folk, der forpester hans egen kulturelle niche – nemlig reaktionære online-profiler, ofte gaming-Youtubere og -skribenter, der måske ikke er særligt kendte iblandt den bredere befolkning, men som hans tiltænkte publikum kender intimt fra det indhold algoritmen uundgåeligt sender deres vej. På denne måde er Hbomberguy måske den af Breadtubes mastodonter, der bedst kender sit publikum, eller i hvert fald den, der bedst kender internet-kulturens indspiste verden.

Den såkaldte Response Video er en populær genre Youtubere imellem, og én, hvor Hbomberguy brillerer. Hvor denne type videoer generelt består af en upoleret og polemisk improviseret monolog, leveret til et webcam og lagt ovenpå den video, der ‘besvares’, går Hbomberguy anderledes til værks. I hans videoserie Measured Response leverer han tredive til fyrre minutter lange, grundigt researchede og velproducerede analyser og demaskeringer af bevægelser som Flat Earth, klimakrise-benægtere og antifeminister, for det meste med sit karakteristiske forbitrede, grænsende-til-vanvittige udtryk, der til tider minder om en blond, britisk Jon Stewart i sin storhedstid.

Youtubere som Contrapoints og Philosophy Tube, som vi tidligere har dækket i serien, har deres baggrund i humaniora, og det er derfor også det felt, de primært bearbejder. Men Hbomberguy’s metode går i langt højere grad til den hårde videnskab bag emner som klimakrisen og Soy Boy-teori, og formår på den måde at fungere som et rationelt modsvar til de reaktionære Youtubere der bruger påstande om videnskab og logik som retorisk rustning. I denne genre findes hans to-parts-video Bill Nye Vs. Pseudoscience: A Measured Response, der formår at vende såkaldte Anti-SJW’s polemiske våben mod dem selv igennem en systematisk afdækning af det følelses-drevne hysteri, der råder i den antifeministiske liga. 

Med det sagt skal det ikke påstås, at han nødvendigvis er ‘fair’ i sine behandlinger. Til forskel fra f.eks Philosophy Tube taler Hbomberguy uden omsvøb internettets sprog, og dét er sarkastisk, spiddende og ikke åbent for kompromis. At hans response-videoer eksisterer for at ydmyge er ingen hemmelighed, og så længe det gøres sagligt og grundigt er det heller intet problem.

En anden af Hbomberguy’s specialiteter er dybdegående analyser af og fortællinger om obskure emner, som den førnævnte The Power of VHS, eller Lisa: the Analysis, der ofte indblander temaer som anti-kapitalisme og den psykologiske efterbyrd af misbrug og vold i barndommen i deres bredere narrativer. Et værdigt eksempel på denne genre er videoen CTRL:ALT:DEL, der kritiserer den navnkundige og mangeårige web-comic i et syret metanarrativ, der inkluderer en femten minutter lang parallel analyse af Tommy Wiseau’s The Room og en scene, hvor Brewis går i ét med et meterhøjt-print af tegneseriens mest berømte panel, for at genfødes på den anden side nøgen og dækket i slim, hvorefter han mødes af sig selv i et hjemmelavet og frastødende Sonic the Hedgehog-kostume.

Mest kendt er dog nok hans Donkey Kong 64-livestream, hvor han spillede førnævnte spil uden ophør i næsten 58 timer, med det mål at samle ind til den britiske og trans-aktivistiske velgørenheds-organisation Mermaids. Streamet endte med at indsamle 265.000 pund til transkønnede unge, og fik bl.a opmærksomhed fra The Guardian, der kaldte Brewis ”an anti-dote to the worst of gaming culture.”

Og på trods af, at ikke alle hans videoer er politiske, fortjener Hbomberguy sin plads iblandt Breadtubes helte. For selv når han ikke angriber højrefløjen, er hans indhold fascinerende og nærværende, for ikke at nævne ofte et absurdistisk mesterværk. Imellem videoer om, hvordan internationale selskaber approprierer progressiv aktivisme til reklame-formål, finder man 45 minutter lange monologer om den betydning Transformers-tegneserien havde for Brewis’ barndom, og videospils-tekniske manifester om hans kærlighed til Bloodborne-serien. Disse videoer er ikke for alle, men de er eksempler på den passion for faget, som Hbomberguy bringer til sin kanal. Han laver videoer, om det, der betyder noget for ham, og det kan mærkes.

Samtidig er det præcis diversiteten i hans videoer, der gør ham essentiel når det kommer til afradikalisering indenfor gamer-miljøet. Ved siden af sin Youtube-kanal er han også på Twitch, hvor han streamer playthroughs og speedruns akkompagneret af samtaler om progressiv politik. Problemet med den giftige gaming-kultur er præcis, at børn og unge mennesker, der introduceres til den ikke bliver præsenteret for alternativer; de Youtubere, streamere og mediepersonligheder de ser op til er i overvejende grad reaktionære og antifeministiske, og der er ikke meget modstand i miljøet. Nysgerrige gamere kan bringes til Hbomberguy’s kanal igennem hans videoer om Dark Souls og Dragon’s Lair, for så at mødes af den humor, menneskelighed og grundighed, hans politisk orienterede videoer tilbyder, sat i kontekst af deres interesser. Han forsøger at omforme gamer-kulturen indefra, ikke ved at tale ned til dens medlemmer, men ved at være én af dem og vise, at der er andet og mere end Pewdiepie og Holocaust-jokes at vælge imellem.

Der er ikke flere tekster