Wall Street Journal skrev torsdag d. 15. august 2019, at Donald Trump havde taget sagen om opkøb af Grønland op på uformelle møder og ved middage med sine rådgivere. Sagen var yderligere blevet fulgt op af det Hvide Hus. Den fremsatte interesse begrundede Trump bl.a med, at Danmark måske havde ”en lidt for stor opgave med at finansiere Verdens største ø”.


I forbindelse med det planlagte officielle besøg i Danmark i september offentliggjorde Trump, at hans intention på mødet bl.a. var at foreslå et opkøb af Grønland. Det var Trumps opfattelse at – et køb af Grønland måtte være at ligne med et køb af et stort boligkompleks -.

Når Trump er interesseret i Grønland, skal det ses som et element i den amerikanske sikkerhedsstrategi og i den amerikanske kapitals bekymring over henholdsvis russisk og kinesisk ekspansion. Den amerikanske sikkerhedsstrategi pegede allerede i 2017 helt entydigt på, at Kina og Rusland er de største trusler imod USA. De udfordrer USA’s plads i verden; Kina i handel og Rusland militært og strategisk.

Set fra det perspektiv giver Trumps tanker langt mere mening og er ikke en gal mands værk, men en meget forurettet mand, der ser verden forandre sig til USA’s ugunst.

Aktuelt ligner Mellemøsten mere og mere et nederlag set i forhold til tidligere præsident Bushs propaganda om ”kampen mod terror”. Det står lysende klart, at uanset ideologisk eller politisk ”label” drejer det sig om ressource-adgang, militærstrategi samt våbenudvikling og meget lidt om kampen for de enkelte landes konkrete demokrati.

Så når den tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen kommenterede Trumps udmelding om køb af Grønland med at være en aprilsnar udenfor sæson, så er det en fejltolkning af alvorlige dimensioner. Trumps udmelding skal ses i forlængelse af hans politiske strategi om at gøre ”America Great Again”. Det er ikke en tom frase, men hans forsøg på at genplacere verdensherredømmet hos USA. Med andre ord har Trump og Pentagon lanceret en kamp om verdensherredømmet igen – nu med fokus i Arktis.

Den grønlandske regering svarede prompte, at de gerne ville ”make businesses” med amerikanerne, hvad de allerede gør, men at de ikke er til salg. De er til gengæld chokerede over at præsidenten for USA i 2019 stadig kan tro, at oprindelige befolkninger ikke skal spørges, og at de fortsat kan købes på et marked. ”Vi er ikke længere i kolonitiden mr. Trump”. Det er Grønland som ifølge Folkeretten træffer beslutning herom – principielt! Hvad Danmark også skal huskes på, når de lægger sig ned for USA og sjældent har vovet at tale stormagten midt imod – selvom det gjaldt vitale interesser både for Rigsfællesskabet og ikke mindst når det har omhandlet Grønlands interesser.

Grønlands Selvstyre blev indført den 21. juni 2009 og er stadfæstet ved “Lov om Grønlands Selvstyre”. Selvstyret afløste Grønlands Hjemmestyre, der havde fungeret i perioden fra 1. maj 1979 og frem til 21. juni 2009. Med indførelsen af selvstyre anerkendes det grønlandske folk endelig – som et eget folk i henhold til Folkeretten -officielt af Danmark. Den folkeretslige status som eget folk er en betingelse i international ret for en eventuel løsrivelse og ny statsdannelse.

Tidligere forsøg på opkøb af havområder til Arktis

Det er ikke første gang USA vil købe sig til strategisk vigtige områder.

I 1867 opkøbte USA Alaska. USA har ikke haft en direkte kyststrækning til Arktis før de opkøbte Alaska af Rusland i 1867. * Alaskas oprindelige befolkning, levede som fangere og jægere, ved den arktiske kyst og i de store skove. Alaska blev først i 1958 den 49. delstat i USA. Det var præsident Eisenhower, der underskrev den såkaldte Alaska Statehood Act, der indebar, at Alaska fra januar 1959 fik stemmeret til Kongressen og befolkningen fik mulighed for at blive amerikanske statsborgere. * note 1. Wikipedia.

I 1867 – samme år – forsøgte den daværende amerikanske udenrigsminister William Seward yderligere at købe Grønland, Island og De Vestindiske Øer fra Danmark. Seward så opkøbene som et forsøg på at skabe et kontinentalt stor – rige med ekspansioner bl.a i de arktiske områder. Men forhandlingerne med Danmark gik i hårknude.

I 1917 solgte Danmark så De Vestindiske Øer til amerikanerne for 25 millioner dollars. Det amerikanske købstilbud blev godkendt ved folkeafstemning i Danmark. Lokalbefolkningen blev ikke spurgt.

I 1946 lige efter afslutningen af 2. verdenskrig forsøgte præsidenten igen. Nu var det præsident Trumans administration, der ifølge AP* igen ville købe Grønland efter først at have været interesseret i at bytte et landområde i Alaska for Grønland. Prisen lød efter sigende på 100 millioner dollars, men også denne gang sagde Danmark nej. Et nej, der blev undergravet både fra USA og skiftende danske regeringer op gennem den kolde krig.

* note 2 Kilde: Den nyhed blev først offentliggjort 45 år senere i maj 1991 af AP- AssociatedPress og formidlet af Jyllandsposten til danske aviser.

USA og NATO etablerer sig i Grønland

Grønland kom efter 2. verdenskrigs begyndelse til at spille en fremtrædende rolle i USA’s overordnede militære tænkning og planlægning. Den 9. april 1941 var en traktat blevet afsluttet mellem den danske gesandt i Washington (Henrik Kaufmann) og den amerikanske regering om USA’s ”midlertidige” overtagelse af forsvaret af Grønland mod nazisterne.

Den danske samarbejdsregering protesterede – men kunne ikke ændre forholdene. Umiddelbart efter krigen blev traktaten af 1941 enstemmigt godkendt af Folketinget. Den amerikanske tilstedeværelse anerkendtes som et bidrag i kampen mod Hitlers Tyskland. USA forblev på Grønland med deres baser.

Da efterfølgende regeringer igen rejste spørgsmålet om USA’s rømning fra Grønland var amerikanerne ikke villige til at give slip på de etablerede baser. De påpegede i en svarskrivelse på dansk henvendelse, at for dem var det afgørende, at Grønland fortsat blev anskuet som en del af den vestlige halvkugles forsvarsinteresser. Grønlænderne blev ikke spurgt.

Og senere under de skandinaviske forhandlinger i 1948-49 om et *neutralt forsvarsforbund mellem de nordiske lande – gentog amerikanerne, at ”det for dem var afgørende, at Grønland som en del af den vestlige halvkugle og som et af de strategiske knudepunkter i hele vores system, ved traktatlig aftale, knyttedes til det nordatlantiske forsvarssystem. Hvis dette ikke blev tilfældet, ville det være absolut håbløst at få Kongressen til at se velvilligt på Danmarks indtræden i en evt. neutralt skandinavisk forsvarsforbund og på våbenleveringen til Danmark.” af H. Kaufmanns depeche af 12.02 1949.  *Kilde: Vietnamsolidaritet nov. 1969 og *note 2b.

USA slog to fluer med et smæk 

Det nordiske forsvarsforbund led et endeligt skibbrud med Danmarks indtræden i NATO. NATO var blevet oprettet i 1949 som et ”fælles forsvar af den vestlige halvkugle”. 

Danmark blev indskrevet som medlem i 1949, som et af de første lande. Både Færøerne og Grønland blev også indlemmet i NATO – også denne gang uden at blive spurgt. Færøerne protesterede – uden nogen virkning.

Grønland var, som nævnt, en vigtig brik i NATOs nordligste strategi, og den store interesse for Danmark var begrundet i ud- og indsejlingen til Østersøen. 

Med forsvarsaftalen, der blev indgået i 1951 udleveredes dele af Grønland til USA. 1941-traktaten blev ophævet med den nye overenskomst og byggeriet af Thulebasen gik i gang.

USA fik omsider legitimeret sin adgang til Grønland. En adgang, der blev anvendt som en vigtig brik i den kolde krig. De oprindelige folk blev tvangsforflyttet ved baseetableringerne. Ingen befolkninger blev spurgt. 

Aftalen tillod USA at oprette flyvepladser, radiostationer, og metrologiske stationer, bygge havne, veje, fæstningsanlæg, samt leje de fornødne områder dertil. Aftalen af 1951 kan kun opsiges, når begge parter er enige heri. * ”Overenskomsten skal forblive i kraft, indtil der er enighed om, at de bestående farer for det amerikanske kontinents fred og sikkerhed er ophørt”. * note 3 Kilde: Forsvarsaftalen af 1951.

Begge lande i Rigsfællesskabet modtog som følge af aftalen NATOs militære ”installationer”, i flådehavne og ved store flyvepladser, som NATO – depoter og i form af kommandobunkers. Installationerne behøvede ikke dansk eller grønlandsk deltagelse eller betjening. De fungerede som overvågnings ”territorier” under jurisdiktion af USA, rettet mod østblokken, hvor Rigsfællesskabet ikke længere havde afgørende indflydelse. 

Amerikanerne opnåede i efterkrigstiden en dominerende magtposition i det krigshærgede Europa ved hjælp af – våbentilførsel, Marshalhjælpens mange millioner dollars til genopbygning, og en ideologisk kamp mod kommunismen. 

I løbet af 1950’erne og 60’erne blev Airbase Thule og Sønder Strømfjord voldsomt udbygget. Baserne dækkede ikke kun over flyvepladser, men alle anlæg, der forsynes via disse lokaliteter eks. vis radarsystemer, vejrmeldingsstationer og radiotjenester samt nogle forsøgsområder. Der fandtes på det tidspunkt * ca. 50 anlæg. Fra disse anlæg blev hele det arktiske og nordatlantiske område overvåget. Udgifterne blev på det tidspunkt delt mellem Danmark og amerikanerne og delvis af NATO-fonde. 

*Note 4 Kilde: Feltrapport 34 s. 41: Anlæg under den kolde krig. Fog Jensen, Inge og Bisgaard og

Misbrug af baserne

Der har været meget lidt åbenhed omkring de konkrete opgaver og funktioner. Baserne har været omgivet af hemmeligholdelse af politiske handlinger, farefulde eksperimenter, og miljøforureninger. Stik imod officiel dansk lovgivning og politik. Men danske regeringer har set gennem fingrene med USA’s overtrædelser. 

Vi nævner ganske kort 4 områder med grove overtrædelser af aftalerne. De uddybes i *note 5

  1. Thulesagen: Amerikanerne har bragt kernevåben ind over dansk luftrum, på jorden og under isen. Den daværende statsminister accepterede i hemmelighed overtrædelsen af dansk atomlovgivning. 
  2. USA og Nato har brugt Grønland til eksperimenter med biologisk og kemisk våbenudvikling. 
  3. Base Century. Der er afsløret et baseanlæg til opstilling af hundrede atommissiler. – Baseanlæggets cirka 9.200 ton skrot er blevet efterladt. Blandt andet blev millioner af liter olie, diesel og væsker med rester fra driften af atomreaktoren hældt direkte ned i isen. 
  4. Rendition. Senest i 2009 afsløredes det, at lufthavnen i Narsarsuaq var blevet anvendt af CIAfly på hemmelige missioner, blandt andet ved transporter af fanger til og fra hemmelige fængsler – rendition kaldes det. *se note 5 til dette afsnit.

Forsvarsaftalen 2004  

Forsvarsaftalen af 1951 ” miljømoderniseret” og fornyet i * 2004 og underskrevet af udenrigsminister Per Stig Møller, landsstyreformand Jonathan Motzfeldt og udenrigsminister Colin Powel for USA. Aftalen blev 50 år senere korrigeret i forhold til praksis og de faktiske forhold. De faktiske forhold var, at Rusland og Kina nu var begyndt at udvise stor interesse for det det arktiske område, hvor klima, miljø og natur var blevet ændret. Begge lande var i gang med at udbygge områder og vinde indflydelse i Arktisk.

Forsvarsaftalen mellem USA, Grønland og Danmark var i store træk en gentagelse af sidst – Grønland skulle indgå i det amerikanske sikkerhedssystem, og derfor skulle hele baseimperiet renoveres. 

Misligholdelsen af tidligere aftaler blev der ikke rørt ved på trods af, at regeringerne på den tid var klart informeret om overtrædelserne af den officielle aftale, der havde fundet sted under den kolde krig. *8. Kilde: retsinformation.

I dag står Grønlands selvstyre og deres befolkning på ca 56.000 personer tilbage med en række problemer efter USA’s og Danmarks politiske fortielser, basernes katastrofer og uoverstigelige miljøaffald gennem årtier. Og der er ikke vilje eller enighed mellem parterne hverken om ansvar, økonomi, arbejdskraft eller kompensation til den proces.

Thulebasen, Lufthavne og servicekontrakter

USA har gennem de sidste år aflyst basekontrakter med Rigsfællesskabet og grønlandske firmaer til fordel for egne amerikanske firmaer. Det har betydet arbejdsløshed og manglende skatteindtægter i den grønlandske økonomi.

– I 2014 tildelte det amerikanske forsvar den såkaldte servicekontrakt på driften af Thulebasen til et firma, der på papiret var dansk, men i realiteten amerikansk. Det skete, efter at et dansk-grønlandsk firma – der var drevet af Grønlands hjemmestyre – i flere årtier havde stået for opgaven. En konstruktion, der havde sikret en stor indtægt til den grønlandske landskasse. Sidenhen er også opgaven med at sejle gods til og fra basen blevet fjernet fra et grønlandsk rederi og tildelt et amerikansk rederi.

– USA, Danmark og Grønland har gennem flere år forhandlet om vilkårene for tildelingen af servicekontrakterne i fremtiden. Indtil videre uden resultat. Det er først og fremmest den fastlåste situation omkring vilkårene for Thule Airbase i Nordvestgrønland der er kritisable for Rigsfællesskabet. Oktober 2017 overtog det amerikanske verdensomspændende New Yorker firma Vectrus Services den daglige civile drift af Pituffik (Thule Air Base). Vectrus producerer alle de nødvendige varer, energi, enheder og processorer, det kræver at drive lufthavne og basevirksomhed.

Man kunne præsentere Trump for et ultimatum om igen at give servicekontrakterne til lokale firmaer eller rømme baserne. Det vil være det mest offensive træk Rigsfællesskabet kan foretage sig i den sag.

Betaling for oprydning

Et andet offensivt træk er, at Grønland har opfordret danske politikere til at presse hårdere på, for at få USA til, at være med til at betale for oprydningen efter de mange amerikanske militære installationer fra den kolde krigs tid -eksempelvis Camp Century. 

Det øvrige oprydningsarbejde har Grønland gennem flere år presset Danmark til at bevilge *180 millioner kroner for. Der er dog så mange installationer med så mange efterladte olietønder og bilvrag, at de danske midler kun dækker toppen af isbjerget. Der findes ikke et overblik over forureningerne. Fra dansk side vurderes der at være 20-25 steder med militære efterladenskaber i Grønland. Grønlænderne mener, at der kan være flere, og nu skal en styringsgruppe undersøge, hvor der helt præcist skal ryddes op. Oprydningsproblematikken er helt central for fremtidigt samarbejde. 

Det skal der en stor portion is i maven til at tage styring på den proces og ikke mindst stille amerikanerne til ansvar på samtlige niveauer.  * note 9. Kilde: DR.nyheder 11. januar 2018.

Trumps planlagte møde, og aflysningen var en umiddelbar kulminationen på de årelange amerikanske bestræbelser på yderligere tilegnelse af Grønlands territorium. Den amerikanske ambassadør i Danmark og meget åbenlyse Trump-tilhænger Carla Sands har, siden hun kom til Danmark, brugt en meget stor del af sin tid i Grønland, hvor hun har mødtes med landspolitikere, kommunale politikere, erhvervsfolk og almindelige grønlændere. 

Den røde linje viser det Arktiske område

USA har etableret en repræsentation i Nuuk for ganske nyligt. Det blev effektueret straks et par dage efter aflysningen.

Trump og Pentagon har lanceret en kamp om Arktis– ved at iscenesætte opkøb af verdens største ø. Med kriminalisering af Rusland og Kinas interesser og handlinger i Arktis forsøger Trump at genplacere verdensherredømmet hos amerikanerne. 

Har den nuværende danske regering mod til at stå op imod den magt, der har fodret militæret og våbenindustrien, har tippet magtbalancen, opsagt handelsaftaler og miljøaftaler. Den magt, der går efter verdensherredømmet koste, hvad det vil.

Den socialdemokratiske regering forsikrede straks USA og præsidenten om, at NATO fortsat skal sikre Danmark i Arktis. På trods af de historiske erfaringer. Det er som at sætte ræven til at vogte høns.


Noter/kilder

Note 1. På det tidspunkt var Alaska beboet af 2.500 russere og andre folk, der var vandret over Beringstrædet samt ca. 8.000 oprindelige folk som var under direkte styre af det russiske pelskompagni, dertil måske omkring 50.000 inuitter og andre oprindelige folk uden for dette styre. Landet har Siden 2. verdenskrig tiltrukket sig stor opmærksomhed på grund af den øgede mulighed for udvinding af råstoffer – bl.a. olie, kul og guld. I dag bor der omkring 700.000 mennesker i Alaska på et område, der er på omkring 1,6 millioner km². Kilde. * https://da.wikipedia.org/wiki/AlaskaWikipedia.

Note 2. Kilde. *Den Nyhed blev først offentliggjort maj 1991 af AP- AssociatedPress og Jyllandsposten 45 år senere. https://jyllands-posten.dk/international/ECE11555675/medie-trump-leger-med-tanken-om-at-forsoege-at-koebe-groenland/

Note 2b. Vietnamsolidaritet nov. 1969. Neutralt nordisk forsvarsforbund. De skandinaviske lande kunne, hvis de havde tilsluttet sig forsvarsalliancen, have fungeret som separate selvstændige lande, men arbejdet som en blok i udenrigspolitik og sikkerhedspolitik. Det foreslåede forsvarssamarbejde blev diskuteret af en fælles skandinavisk komité i vinteren 1948-1949. Men den Kolde Krig var allerede begyndt mellem USA og Sovjet. Forberedelserne til en vestlig forsvarsalliance blev grundlagt, og resulterede i NATO. Og våbenleverancerne ville gå til NATOs lande i første omgang. 

Note 3. Kilde: Forsvarsaftalen af 1951 http://www.stm.dk/index.dsp?page=5562

Note 4. Kilde. Note. 5 Feltrapport 34: Anlæg under den kolde krig. https://natmus.dk/fileadmin/user_upload/natmus/etnografisksamling/dokumenter/ANLAEG_FRA_DEN_KOLDE_KRIG_I_GROENLAND.pdfJens  

Note 5. Misbrug af baser

  • a. B-52 Nedstyrtning – Thulesagen. I januar 1968 styrtede en amerikansk B-52 bombemaskine ned i nærheden af Thulebasen. Episoden illustrerer så udmærket tidens amerikanske hovmod og dansk følgagtighed. USA’s strategiske luftkommando medbragte fire brintbomber, der sank ned i havet sammen med flyet. Skiftende danske regeringer havde ellers officielt udtalt, at de i overensstemmelse med dansk lovgivning ikke ønskede kernevåben på dansk område
  • Nedstyrtningen blev mørkelagt et par dage indtil det danske folketingsvalg havde fundet sted. Så blev det indrømmet, at USA i al hemmelighed havde bragt kernevåben ind i dansk luftrum og nu i undergrund og hav. Det, der ikke blev indrømmet var, at den danske statsminister H.C Hansen i et brev havde taget de amerikanske overflyvninger med kernevåben til efterretning. Det brev blev mørkelagt i næsten tre årtier.
  • Sagen blev først afklaret i 1995 da den socialdemokratiske regering blev tvunget til at behandle sagen om det hemmeligholdte brev i det Udenrigspolitiske nævn, hvor en undersøgelsesgruppe vedr. Thule-sagen blev nedsat. Her følger et udpluk af gruppens beretning om undersøgelsen af regeringens håndtering af Thule-sagen og H.C Hansens hemmeligholdte brev: I beretningen konkluderes:

”Regeringens behandling af den sag, der er rejst af Foreningen af stråleramte Thulearbejdere, har henledt regeringens opmærksomhed på følgende to forhold: 

For det første viser flere offentligt tilgængelige amerikanske dokumenter, at USA i 1960’erne i en årrække rutinemæssigt – det vil sige flere gange daglig – overfløj Grønland med atombevæbnede B-52 bombefly. Der var altså ikke tale om, at det bombefly, der styrtede ned ved Thule, kun befandt sig i grønlandsk luftrum for at foretage en nødlanding på Thule-basen. 

For det andet har det ved en gennemgang af Thule-sagens akter vist sig, at den daværende amerikanske ambassadør i Danmark den 13. november 1957 henvendte sig til daværende stats- og udenrigsminister H.C. Hansen for at forhøre sig om, hvorvidt Danmark ønskede at blive orienteret, før USA eventuelt besluttede at oplagre atomvåben i Grønland. 

Det fremgik af undersøgelsen, at det var USA’s opfattelse, at man ifølge den dansk-amerikanske aftale af 27. april 1951 om forsvaret af Grønland havde ret til at oplagre sådanne våben i Grønland. H.C. Hansen overgav den 18. november 1957 den amerikanske ambassadør et højt klassificeret og personligt dokument, hvori han noterede sig den amerikanske fortolkning af forsvarsaftalen. Han noterede sig endvidere, at der ikke var konkrete planer om oplagring af ammunition af en bestemt slags eller et amerikansk ønske om en dansk holdning hertil. På den baggrund så han ikke nogen grund til at fremkomme med en kommentar. 

Det forhold, at H.C. Hansen uden bemærkninger tog den amerikanske fortolkning til efterretning, kunne af USA med fuld ret opfattes som en bemyndigelse til, at oplagring af atomvåben i Thule i Grønland kunne finde sted. Det bemærkes, at amerikanske fly ifølge forsvarsaftalens artikel V, stk. 3, havde »adgang til at overflyve og lande på et hvilket som helst område i Grønland, herunder de grønlandske territorialfarvande, uden andre indskrænkninger end sådanne, hvorom der bliver opnået enighed«. 

Note 6. Kilde: https://www.retsinformation.dk/eli/ft/19951SR00003

  • b. Biologisk og kemisk våbenudvikling. I juni 1968 offentliggjorde den amerikanske prisbelønnede researcher og forfatter Seymor Hersch oplysninger om at der fandt hemmelige amerikanske forsøg med biologiske og kemiske våben sted bl.a i Grønland. Den danske regering og den amerikanske regering bragte straks et dementi.
  • c. Camp Century var et arktisk forskningscenter for USA militær research ca 150 miles øst for * Thule Air Base på og under indlandsisen. Basen var aktiv i Grønland fra 1959-1967. Formålet med opbygningen af det kolossale anlæg var at opstille flere hundrede atommissiler under Grønlands indlandsis der rakte langt ind i Sovjetunionen. ”Project Iceworm”, som det blev kaldt blev lukket ned på grund af tekniske vanskeligheder i 1967. Baseanlæggets cirka 9.200 ton skrot blev efterladt med en forvisning om, at det ville forblive indkapslet i indlandsisen. Blandt andet blev millioner af liter af olie, diesel og væsker med rester fra driften af atomreaktoren hældt direkte ned i isen.
    Camp Centurys egentlige formål blev først kendt af offentligheden tre årtier senere. Arbejdet på basen var tophemmeligt.
    I dag, er nedsmeltningen af isen så omfattende, at hele den hemmelige by er synlig og der endelig kan tages stilling til den mulige udsivning af atomaffald. I fire årtier så den danske regering den anden vej. Ansvaret for oprydningen efter Camp Century, Thulebasen og de øvrige anlæg er stadig til debat. *Politiken 27. nov. 2016 og Jyllandsposten 18.08 2017.
  • d. USA’s misbrug af luftrummet. Der var i årtier påstande om, at lufthavnen i Narsarsuaq blev anvendt af CIA fly på hemmelige missioner, blandt andet ved transporter af fanger til og fra hemmelige fængsler. Fanger, der uden dom og uden rettigheder uden mulighed for kontakt til familie eller oprindelsesland blev bortført – det blev kaldt ”rendition”.
    Den danske regering afviste i alle årene, senest i 2009 ethvert kendskab, og regeringen modsatte sig en uvildig undersøgelse. Efter konfrontation med dokumentation af anvendelsen af de danske og grønlandske flybaser erkendte den danske regering endelig, at amerikanerne havde brugt det grønlandske og det danske luftrum til rendition. I sommeren 2014 stod den præsident Barack Obama frem og gav en indrømmelse af, at USA havde anvendt tortur og benyttet andre landes luftrum til krænkelse af ”konventionerne”. *

Note 7. Demos Nyhedsbrev nr.112/13 ”USA’s hemmelige fangetransporter”. www.demos.dk

Note 8. Kilde: Forsvarsaftalen af 2004 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=23078

Note 9. Kilde: DR.nyheder 11. januar 2018. https://www.dr.dk/nyheder/indland/danmark-betaler-180-millioner-rydde-op-efter-usas-militaer-i-groenland

Der er ikke flere tekster