I Mexico har den zapatistiske oprørsbevægelse for nylig udvidet deres territorier betragteligt. I den forbindelse har de udbedt sig hjælp og international støtte. Derfor har Byens Radio sammen med Internationalt Forums Mexico-gruppe arrangeret en støttefest for zapatisterne. Konfront satte sig ned med arrangørerne for at høre mere om deres bevæggrunde og den aktuelle situation for zapatisterne.
Zapatisterne
Er en oprørsbevægelse bestående af primært oprindelige folk i sydøst Mexico.
De trådte ud af junglen og ind på den internationale scene, da de den 1. januar 1994 overtog flere hundredetusind hektars jord samt flere byer.
Deres kampråb var ’nok er nok’ (ya basta), og de havde fået nok af mange ting. De sagde fra over for 500 års undertrykkelse af de oprindelige folk, den ulige fordeling af jorden, den manglende anerkendelse af de oprindelige folks kultur og ikke mindst neoliberalismens ødelæggende udbytning af natur og mennesker.
I årene siden 1994 har Zapatisterne arbejdet på at skabe deres egne autonome samfund uafhængigt af den mexicanske stat. I disse autonome områder tages beslutningerne basisdemokratisk og de har blandt andet skabt deres eget skole- og sundhedssystem.
Selvom Zapatisterne betegner sig som antikapitalister og modstandere af finansmarkedernes tiltagende indflydelse, vil de ikke kaldes eksempelvis socialister eller anarkister. De vil ikke sættes i bås, men forklarer at de kæmper fra samme sted som hjertet: nedefra og til venstre.
Internationalt Forums Mexico-gruppe og Byens Radio holder derfor støttefest i Ungdomshuset den 26. Oktober
Konfront har interviewet gruppen bag initiativet.
Hvorfor støtte zapatisterne?
Mexico-gruppen: ”Udover at yde direkte støtte, så er det en oplagt mulighed for, at udbrede viden om hvem zapatisterne er, for folk der måske ikke har indgang til Internationalt Forum. Det er desuden en god måde at skabe alliancer på venstrefløjen, som mellem os og Byens Radio og så Konfront. Vi mødes og laver det sammen.”
Har det noget at gøre med zapatisternes nylige udvidelse af deres Caracoles? (sociale centre)
Byens Radio: ”Vi vidste ikke at de ville udvide, men vi har længe opereret med ideen om, at vi ville sende direkte støtte til dem, og tog initiativet efter vi hørte om udvidelsen af de zapatistiske områder.”
Mexico-gruppen: ”Zapatisterne står på en måde på en brændende platform og beder om international hjælp, så støttefesten falder i den henseende også på et godt tidspunkt, idet zapatisterne er under øget pres og har så svaret igen. Det er et godt tidspunkt at vise at der stadig er international støtte til dem. Vi var nede til masse-aktionen Free The Soil i Tyskland, hvor vi også lavede en støtte-erklæring til dem og sendte en videohilsen til bevægelsen.”
Hvad regner i med at pengene fra festen kommer til at gå til?
IF’s Mexicogruppe
Mexicogruppen blev dannet i IF i begyndelsen af 1995 og består af frivillige aktivister og medlemmer af IF, der arbejder med oplysnings- og solidaritetsarbejde. De beskæftiger sig først og fremmest med den Zapatistiske bevægelse i Chiapas, men også andre folkelige organisationer og initiativer andre steder i Mexico.
Mexicogruppen deltager i internationale solidaritetsnetværk, menneskerettighedskommissioner, udsendelse af fredsvagter, oplysningskampagner og meget mere for at fastholde opmærksomheden på situationen i Chiapas og generelt de oprindelige folks krav om frihed, retfærdighed og demokrati.
Fra Mexico-gruppens side kunne vi ikke få armene ned da Byens Radio rakte ud og tilbyd at holde en støttefest og hjælpe med vores arbejde. Det er så vigtigt, at vi bygger broer og alliancer mellem bevægelser omkring sager som denne. Vi har alle sammen ressourcer som vi kan dele med hinanden. Vi kan oversætte og skabe kontakter mens seje folk fra Byens Radio kan skaffe bands, DJ’s og smække en tjekket støttefest på benene.”