KonfrontLørdag morgen, delte jeg en ubehagelig oplevelse på Facebook. Siden Mandag, hvor lokalavisen ”min by” skrev om historien, har flere politikere været ude og tage afstand fra racismens grimme ansigt, som viste sig på en utilstedelig måde, ved en begravelse af et barn, på Dortheavej i København NV.
Af Marie Hvid
Det er en sag, der samler folk fra alle samfundslag. Jeg kan se at min tekst, har likes fra folk, der normalt reklamerer for både Venstre og SF. Partier som ellers går ind for racistisk lovgivning. Det er jeg for så vidt glad for. Dog savner jeg klart syn fra de mennesker. De må se sig selv i spejlet. De Politikere, der nu udtaler sig imod racisme, bør korrigere deres fokus. Det er uskarpt. De glemmer den jord som racisme og had til minoriteter vokser i.
Det er statsfascismen som har åbnet døren, for gade racisten.
Viljen til magtudøvelse uden skrupler. Lovgivning om utryghedsskabende hjemløse, ghettopakker osv. Der prædikes, en’ Nations-og races overlegenhed overfor andre. Det skal have den funktion at styrke den herskende klasses “egen” nation gennem propaganda om en ydre fjende. Den ydre fjende er folk med lave indtægter, lavt uddannelsesniveau, sygdomsramte eller ikke vestlig etnicitet. Særligt lagt for had er den muslimske gruppe, da denne gruppe udemærker sig som redskab, et røgslør over den klassekamp der foregår. Romaer er i dette hierarki, helt i bunden og overladt til sig selv. Skiftende regeringer har på demagogisk vis, udnyttet den forarmelse, afmagt og angst mange i samfundet føler, for at sikre sig selv basis. De forsøger at skabe splid imellem de laveste samfundsklasser. Imens de selv styrkes.
Religion er også opium for den befolkning, som lader sig forføre/splitte og dermed undertrykke, af demagoger som bruger netop religion som redskab. Den tidligere statsminister, talte om ”Sorte huller i Danmarkskortet”. Og senest, har den nuværende statsminister bla., forsøgt at skabe splid mellem Danske Jøder og Muslimer.
Mit håb er, at folk kan se, at det er deres ansvar. At de med deres stemme har skabt dette. At ignorere konsekvensen, er et privilegie som majoriteten har. Et privilegie som plejer den jord hvori fascisme trives og gror.