Karen Blixens idylliske hjem er et smukt og indbydende museum fuld af historier om og af Baronesse Karen Christenze von Blixen-Finecke, bedst kendt som Karen Blixen, men også kendt som Isak Dinesen, Tania Blixen, Tanne, Osceola, Piere Andrézel – og nu også ”en af de tre nordiske norner”.


Af Dina Amlund, artikelfoto af Natascha Thiara Rydvald

Af Dina Amlund

Dina Amlund er tykaktivist og cand.mag. i moderne kulturhistorie. Hun er kultur- og samfundsdebattør, foredragsholder og skribent. Dina har gennem de sidste 10 år beskæftiget sig indgående med tykhed som andethed og tykfobi som struktur med fokus på kulturhistorie, sprog, repræsentation og stereotypi i medier og kulturprodukter.

Karen Blixen er berømt for sit forfatterskab, sin eventyrlyst og sin persona. Det hele er der plads til i hendes barndomshjem og dødsleje; det idyllisk beliggende Rungstedlund, der er som at træde ind i en fysisk fandom. Her kan man nyde de velbevarede stuer, det nyåbnede soveværelse, forfatterskabet tekstualiseret med farver og relevante ting og sager, et kreativt børnespace, fuglereservatet og den hyggelige café. Året ud kan man opleve en poetisk sanselig udstilling om de tre store forfattere Selma Lagerlöf, Sigrid Undset og Karen Blixen – iscenesat som de tre nordiske Norner, der væver deres fortællinger ind og ud af broderier, skulpturelle kostumer/kostumeskulpturer og de oprindelige tørresnore på Karen Blixens loft.

Læs: Undskyldning – Sortblog og Marronage har kaldt ud og vi lytter

Tydelig tilgængelighed

Stueetagen er tilgængelig for kørestolsbrugere og museet har en kørestol, man kan låne. Stueetagen rummer Karen Blixens hjem, bortset fra det nyåbnede soveværelse. Derudover en brevudstilling og et filmrum. Skobeskyttere er obligatoriske for at beskytte gulve og tæpper, men er man gangbesværet eller har af andre årsager besvær med at påføre sig disse, er man velkommen i museet uden. En audioguide giver fantastiske indblik i Blixens hjem og liv, som man går rundt i pejsestue, spisestue, køkken m.m. Det er betragtninger og anekdoter – endda nogle gange fortalt af Blixen selv med hendes karakteristiske stemme. Man kan se hende og hendes samtid for sig i det smukke hjem fuld af stemning og blomsteropsatser. Der er derudover en film med tilhørende hovedtelefoner om Blixens egen billedkunst, som pryder flere af væggene, og en film, som vises i et af de to rum, der tilhørte Blixens husholderske, Fru Carlsen, til dennes død i 2003. I det andet af Fru Carlsens rum er Blixens brevudvekslinger udstillet.

For at komme til og fra førstesalen skal man gå på trapper. På første etage er forfatterskabets bøger udstillet i temakasser med farver og memorabilia som f.eks. hendes smukke rejseskrivemaskine med tilhørende farvebånd. Her finder man også et interessant interview og en stor samling af Blixens egne bøger. Endnu nogle trin op, allerøverst, er der plads til børn, som bl.a. kan tegne eller se en film med Sebastian Klein, som er på opdagelse i Rungstedlunds smukke grund, der fungerer som fuglereservat efter baronessens eget ønske. På tørreloftet bag det nyåbnede soveværelse ligger det gamle tørreloft, hvor man lige nu kan opleve udstillingen De nordiske norner.

De skønne grønne 30 tønder land byder bl.a. på skærehaven, hvor blomsterne til stuernes opsatser kommer fra, dammen og den hvide bro, kæmpestore skræppeblade, træer, blomster, køer og megen anden idyl. Stien er tilgængelig for kørestole uanset vind og vejr. Hunde er velkomne i snor. Ro og fred er i højsædet, så man vil aldrig befinde sig midt i organiserede løb eller andre larmende arrangementer.

Caféen har både indendørs og udendørs servering – og absolut anbefalelsesværdige hjemmebagte ingefærsmåkager, som altid var at finde i køkkenet på Blixens tid. Som kørestolsbruger kommer man ind i museet via caféen, som ligger bag huset. Der er handikaptoilet i et anneks 50 meter fra caféen.

Hjemmesiden giver grundig beskrivelse af kørestolstilgængelighed på en sympatisk og brugbar måde. Der er virkelig tænkt over disse vigtige informationer, som burde være en obligatorisk del af alle kulturinstitutioners online kommunikation til potentielle gæster.

Man får lyst til at skynde sig hjem og læse Karen Blixen efter at have besøgt hende på Rungstedlund. Og som tykaktivist er det naturligvis vigtigt at påpege, at jeg ikke fangirler over Blixen fordi jeg endelig har fundet en forfatter som ikke i stort omfang udelader tykke karakterer og håner de få, hun skaber, eller ikke bruger deres tykhed til at fortælle, at der er noget i vejen med dem – for det gør hun jo ligesom de fleste andre. Det er en masse andet ved Blixen, jeg jubler over.

Louise Maria Dollerup

Formidabel formidling

Næsten uanset hvad, man leder efter i og hos Karen Blixen, kan man finde det på Rungstedlund. Er det fortælling om det økonomisk privilegerede hvide menneske, som følte sig berettiget til et andet land og en anden verdensdel, så er den fortælling at finde her, i koncepter, som har eksisteret længe, men kun for nyligt er blevet formuleret; kulturel appropriation, hvidvaskning og whitesplaining. Beviserne på de ikke-flatterende fortællinger er til stede. Er det fortællingen om kvinden, som brød med den gængse måde at være hvid i et ikke-hvidt land med hvidt herredømme, så er den fortælling også her. Beviserne på denne flatterende fortælling er også alle vegne. Og der skal da heller ikke være tvivl om at museet ynder sidstnævnte eventyrfortælling mere end den første mere kritiske. Men der er absolut mulighed for kritik af denne opbrudstid mellem sen-imperialisme og den tid, der fulgte, når man går på opdagelse i Blixens syn på og involvering i kaffefarmen, de mennesker, som boede der først, og dem, der kom til. Men det kræver nok, at man på forhånd har blik for den side af fortællingen, som det sig alt for ofte gør, når man laver post-kolonial kritik.

Er man på udkig efter Blixens feministiske potentiale findes det på udsøgt vis i uendeligt omfang i anekdoterne om hendes drag-agtige udklædning, ”på min maske skal I kende mig” ligesom det queerede i hendes fantastiske forfatterskab er malet ud over det hele. Samtidig nægtede Blixen at definere sig som feminist. Førstebølgefeminismen var i fuldt flor i Blixens samtid, og da hun blev spurgt af en fransk journalist i et interview, som kan ses på første etage, svarede hun, at det er hun ikke i ordets moderne forstand. Men hun mener, ”kvinden” bør benytte sig af alle midler og muligheder. Det er fuldstændig som at høre fjerdebølgefemisterne i dag, som taler om at gøre brug af deres skønhed og andre karakteristika ved det kvindelige, som kapital. Fjerdebølge er ingenlunde undertegnedes favorit-femisme, men det er uendeligt interessant; en historisk strækning af feminisme, benægtelse af feminisme, queerfemisme – og altså sågar fjerdebølgen – kan finde i og hos Karen Blixen, i værker og udtalelser.

De nordiske norner, som er særudstillingen på tørreloftet, er på næsten magisk vis uendeligt åben for at gæsterne kan væve egne indtryk og udtryk ind i fortælling, som var man selv en norne. Nornerne er gudinder fra den nordiske mytologi. De tre norner, som altid omtales i mytologien hedder Fortid, Nutid og Fremtid, og de vævede alle menneskers liv med deres tråde. I Rungstedlund er det Blixen, Lagerlöf og Undset, som er nornerne, der væver deres fiktion ind i menneskenes liv og deres menneskelige oplevelser ind i fiktion. Det er også tiden der væves ind og ud, i det gamle tørreloft med de oprindelige tørresnore og den oprindelige sod på skorstenen, det gamle broderihåndværk, som byder på nye tolkninger af de tre forfatterskaber, tråde alle vegne, tre smukke skulpturelle kjoler, som nærmest personificerer forfatternes udvalgte fortællinger. Og igen en åbenhed, der gør, at man kan læse både altmodisch mystik om ”kvindekønnet” såvel som et dekonstruerende syn på ”kønnet kvinde”, som noget performativt, kostumeagtigt vævet af tråde i tid og myter. I udstillingen er der det hele, og man kan næsten vælge og vrage mellem fortællinger og skabe sin egen – udover at få en særlig æstetisk oplevelse.

På Rungstedlund står tid og koncepter levende – og både definerbare og udefinerbare på samme tid. Imperialisme, køn og klasse var på kontrær vis enormt nærværende, ignorerede og udstillede i Blixens liv. Museet giver ordet til hovedpersonen med de mange navne, hvilket giver plads til alle fortællingerne, både hendes og vores.
Adresse, åbningstider og billetpriser kan ses på museets hjemmeside

Der er ikke flere tekster