Den tyrkiske statsanklager, Bekir Sahin, har den 16. Marts offentliggjort, at man fra Erdogans regesins side, har påbegyndt en retssag for at lukke det pro-kurdiske HDP parti. Konfront bringer her en kort redegørelse og pressemeddelselse fra FYE-KURD og Seve-Kurdisk kvindeforening.


Af.  FEY-KURD (Sammenslutningen af Kurdiske Foreninger i Danmark) og Seve Kvinde Forening

Bekir Sahin, anklagede partiet HDP for, “at ødelægge den tyrkiske stats enhed og integritet.” og indledte den 16. Marts en retssag med det formål at forbryde det prokurdiske parti.

Retssagen er rejst samme dag, som endnu et HDP-parlamentsmedlem, Ömer Haluk Gergeroglu, har fået frataget sin parlamentariske immunitet.

Tyrkiets statsanklager er hjulpet godt på vej af premierminister Erdogan og Bahceli (formand MHP), som onsdag eftermiddag indgav disse anklager mod HDP, med det formål at opløse partiet ved forfatningsdomstolen. HDP er det tredjestørste parti i det tyrkiske parlament.

Bekir Sahin, anklager mere præcist HDP for gennem sine medlemmer, at ødelægge den tyrkiske stat og angribe den tyrkiske stats integritet. Disse anklager er dybt problematiske og er med udgangspunkt i den internationale Folkeret ret, bekymrede.

I løbet af det sidste år har den tyrkiske anklagemyndighed med ordre fra Erdogans regime arresteret dusindvis af HDP medlemmer, heriblandt parlamentsmedlemmer og borgmestre, samt medlemmer af partiets hovedbestyrelse. Nu er alle sejl så sat ind for at nedlægge HDP. Dette er en kæmpe demokratisk skandale og vi kan ikke tillade, at Erdogan får fripas til at lukke demokratisk folkevalgte partier for øjnene af os alle!

 

Sammenslutning af Kurdiske Foreninger i Danmark (Fey-Kurd) og Seve Kvinde Forening fordømmer anklagerne mod HDP og ser det som Erdogans hævn på nederlaget i Gare, samt endnu et forsøg på at knægte den kurdiske befolkning. Vi opfordrer den danske regering og EU til at træde i karakter over for Erdogan, der forsøger at eliminere enhver oppositionen i Tyrkiet. Den politiske hetz mod HDP er efter vores opfattelse en hævn operation, hvis formål er at lukke munden på de få kritiske stemmer, der er tilbage i Tyrkiet.

Udover den igangværende hetz mod HDP’s politikere er situationen i de kurdiske områder hhv. i Tyrkiet og i Nordirak forfærdeligt tilspidset i øjeblikket grundet massiv tyrkiske luftbombardementer. Derudover er vi meget bekymrede for Öcalan. Advokat Bureauet, Asrin, som repræsenterer Öcalan har ikke kunne komme i kontakt med Öcalan i knap et år. Man frygter for Öcalans liv og helbred.

Vi er i Feykurd og Seve Kvinde forening dybt bekymret for situationen omkring Öcalan og HDP.

Vi opfordrer den danske regering til at træde i karakter over for Tyrkiet. Som en demokratisk retsstat og medlem af Nato og EU har Danmark et ansvar for at bekæmpe undertrykkelse og antidemokratisk fanatisme. Den danske regering kan ikke lukke øjnene for de brutaliteter, der foregår i Tyrkiet. Ligeledes opfordrer vi de danske medier til at gøre deres pligt og oplyse den danske offentlighed, om den bekymrende anti-demokratiske udvikling, der aktuelt foregår i Tyrkiet.

Der er ikke flere tekster