Den sidste søndag i august demonstrerede en gruppe aktivister fra bevægelsen Extinction Rebellion mod virksomhedsgiganten McDonald’s bidrag til afskovningen i Amazonas ved at blokere indgangen til Frederiksberg afdelingen og dermed forhindre kunderne i at komme ind.


Af Amanda Büchert

Blokaden havde ikke til hensigt at pege fingre ad de enkeltpersoner der den formiddag ønskede at købe en cheeseburger. Formålet var derimod at appellere til McDonald’s om at stoppe brugen af kød fra kvæg fodret med soja dyrket steder der før var regnskov og på den måde støtte afskovningen af Amazonas. 

På trods af at formålet dermed var henvendt mod virksomhedens indflydelse på klimakrisen og ikke kundernes personlige forbrug blev aktionen, både på stedet og efterfølgende på sociale medier, mødt af en gevaldig portion selvretfærdighed og harme fra enkeltpersoner. Kommentarer om at man da støtter sagen, men at demonstranterne skal blande sig uden om og lade kunderne få hvad de vil have, er udtyrk for, at selv om klimaet uden sammenligning stod øverst på dagsorden hos flertallet af vælgerne ved folketingsvalget kun få måneder tilbage og selvom de flestes Facebook feed for et par uger tilbage var fyldt af opslag om, og fordømmelser af brandene i Amazonas, ’jordens grønne lunger’, så er man, når det kommer til stykket, stadig ikke indstillet på at lade kampen for at redde kloden gå ud over personlige velvære og komfort. En indstilling som går igen hos mange.  

I en artikel om den nu tilbagetrukne rapport som sammenstillede klimaaftrykket fra oksekød med bl.a. slik, kage og alkohol, stillede avisen BT sine læsere spørgsmålet: ”Hvis du skal undvære enten alkohol, kaffe, slik eller kage af hensyn til klimaet, hvad vælger du så?”, svarede hele 21 % af de i alt 15.175 der stemte, at ”jeg vil ikke undvære noget af hensyn til klimaet”

Modvilligheden overfor at ændre det personlige forbrug er en stor forhindring for ambitionerne om at reducere den danske udledning med 70 % inden 2030, for det har betydet at regeringen tøver med tiltag som f.eks. beskatninger på kød og flyrejser. Generelt har en frygt for tiltag med direkte indflydelse på den enkelte danskers levevis lammet meget dansk klimapolitik, hvilket er forståeligt nok, når man ser på nogle af de kommentarer blokaden af McDonald’s mødtes af. Flere kommentatorer påpeger, at Extinction Rebellions blokade er en fratagelse af enkeltpersoners frie ret til at købe en cheeseburger når de vil, hvis de vil, hvilket vel på sin hvis også kan være rigtigt. Et offer som aktivisterne fejlagtigt havde tænkt at kunderne godt kunne gøre denne ene formiddag, i den større sags tjeneste. Det er interessant når kunderne på den måde fordømmer at aktivisternes handlinger går ud over andre menneskers rettigheder. For hvis vi lige zoomer lidt ud og ser på det større perspektiv, så er valget om at købe en cheeseburger da i dén grad også på bekostning af andre menneskers rettigheder. Det er bare nogle lidt andre rettigheder der står på spil. Lad mig forklare:  

McDonald’s er den fast food kæde i verden med størst omsætning, hvilket betyder at de spiller en kæmpe rolle i den globale efterspørgsel på oksekød og kylling og det er derfor afgørende hvor de køber dette. Virksomheden Cargill er verdens største mad- og landbrugsfirma og desuden verdens største forhandler af soja produceret i Brasilien. I en rapport fra i år afdækkede miljøorganisationen Mighty Earth virksomhedens deltagelse i den massive afskovning i Amazonas. Afskovning som ikke bare er kritisk fordi Amazonas spiller en central rolle i klimakrisen, men også fordi flere hundrede tusinde af de oprindelige folk som bor i regnskoven, er blevet frataget deres levegrundlag. De er blevet fordrevet fra deres hjem og efterladt uden de mest basale vilkår. McDonald’s er Cargills største kunde og indkøber altså enorme mængder kød fra kvæg og høns fodret med soja fra regnskoven.

Det var dét aktivisterne fra Extinction Rebellion demonstrerede imod. De står sammen med andre miljøorganisationer, i opfordringen til McDonalds om at sikre, at det kød de indkøber ikke kommer fra virksomheder, der deltager i afbrændingen af Amazonas. Dermed vil kunderne roligt kunne købe deres cheeseburger med vished om, at de ikke dermed har støttet afbrænding af regnskoven og fratagelse af mange tusinde menneskers hjem og basale levevilkår. Personligt vil jeg mene, at det er en sag man godt kan ofre en enkelt cheeseburger for. 

Der er ikke flere tekster