Black Lives Matter Danmark har atter haft kæmpe success med at mobilisere folk til søndagens I can’t breathe demo foran den US Amerikanske ambassade i København. Demoen var, ligesom sidst, en gående demo, som endte foran Christiansborg og over 15.000 demonstranter mødte op for at markere at politivold og racisme ikke er velkomne i denne verden.
Af Sepi0l
Mordet på George Floyd har fået gryden til at koge over især i USA og i flere dele af verden er utilfredsheden over racisme og anden diskrimination for alvor ved at brede sig. I mange af Europas byer går folk på gaden i disse dage for at vise solidaritet med undertrykte mennesker og for at kræve en anden verden.
Også denne gang bød I can’t breathe demoen i København på nogle stærke talere og musikalske indslag, blandt andet fra musikerne Wafande, Jeuru, og aktivisterne Fatima Ahmed Osborne, Yancé-Myah Antonio Harrison, Aaiún Nin, Céleste Nshimiyimana, Djavan Thomas & Kevin Sumner.
Husk at dele dine egne indtryk fra demoen og spred ordet om volden mod marginaliserede mennesker på de sociale medier ved at bruge hashtags #blacklivesmatter #icantbreathe .
Konfront havde igen fotografer tilstede under hele demoen. Se billederne herunder.