I Berlin er 8. marts fra i år erklæret officiel fridag/helligdag. Det har et flertal i bystyret besluttet. Er der tale om en feministisk sejr? Meningerne er delte – også blandt feminister. Det illustrerer ganske godt, at feminismerne i dag stritter i mange retninger og det har de gjort længe. Men det ser ud til, at der måske er ved at ske et nyt opbrud. I de senere år har der på globalt plan tegnet sig konturer af en voksende systemkritisk, anti-kapitalistisk og anti-racistisk feminisme, som ikke har været særlig synlig i lang tid. Er en ny feministisk bølge på vej?
”Uden os står verden stille” – kvindestrejker jorden rundt
Den 23. oktober 2018 mobiliserede tusindvis af rengøringsarbejdere i Glasgow til faglig demonstration for ligeløn. Demonstrationen begyndte med et minuts stilhed til minde om alle de kvindelige arbejdere, der er døde, uden at have oplevet, at deres arbejde endelig tillægges den samme værdi som deres mandlige kollegaers arbejde. Ligeløn: Et indlysende, nærmest trivielt mål – og dog så svært at opnå. Iflg. de seneste beregninger fra World Economic Forum vil det tage mindst 217 år før lønkløften mellem kvinder og mænd er udjævnet. Hvis der ikke gribes offensivt politisk ind.
Protester mod fortielsen af seksuelle overgreb
En uge efter strejken i Glasgow forlod tusindvis af kvindelige Google-medarbejdere fra Tokyo til New York deres arbejdspladser og gik på gaden. De protesterede mod fortielsen af seksuelle overgreb begået af mandlige managers i tech-koncernen.
Google bærer, ligesom andre storkoncerner i den digitale økonomi, en maske af såkaldt ”progressiv kapitalisme”: En arbejdsgiver, der udbytter kvinder og mænd, ja da – men uden at diskriminere kvinder, transpersoner, bøsser eller lesbiske som medarbejdere. Protesten var dog ikke kun rettet mod seksuel chikane på arbejdspladsen, der blev også stillet andre krav, blandt andet om faglige rettigheder.
Disse to strejker er nogle af de seneste i en lang række kvindestrejker, der har fundet sted for nyligt. De vidner om, at en ny feministisk bølge muligvis er på vej.
Under parolen”Uden os står verden stille” og ”Revolutionen starter i dit køkken og dit bad” gik 5,3 millioner kvinder i Spanien i strejke den 8. marts 2018. Det var en nyhed, der skabte overskrifter i medier verden rundt.
- Sidste sommer fejede en bølge af besættelser og strejker mod seksuelle overgreb hen over skoler og universiteter i Chile.
- I Argentina har enorme mobiliseringer for fri abort for alvor rykket ved de gængse holdninger til kvinders ret til selv at bestemme over egen krop.
- I Brasilien udløste hashtagget #EleNao feministiske masseprotester mod højreekstremisten Jair Bolsonaros valgsejr.
- I Irland vandt kvinderne sidste år den lange kamp for fri abort.
- I Island er kvinderne gået til fornyet kamp for ligeløn og den 24. oktober 2018 opfordrede organisationen ’Kvennafri’ alle landets kvinder til at forlade deres arbejdsplads præcis kl. 14.55.
- Den 22. september 2018 gik 20.000 mennesker på gaden i den schweiziske hovedstad Bern for at demonstrere for ligeløn og mod kønsdiskriminering. Den 14. juni 2019 mobiliseres der igen til kvindestrejke i Schweiz.
Militant feministisk demo mod seksuelle overgreb på skoler og universiteter i Chile: https://youtu.be/vTi1kdgjWC4
Denne bølge af feministiske protester har forskelligt politisk og geografisk udgangspunkt, men har overalt sat fokus på temaer som sexistisk vold, ligeløn, reproduktive rettigheder og seksuel frihed. Og det med en gennemslagskraft, som sætter spor på samfundsmæssigt plan.
Den nye feminisme – systemkritisk og transnational
De digitale teknologier og de sociale medier har i høj grad bidraget til den nye feministiske bølges transnationale karakter.
Ikke kun ved at koordinere kampene, men også ved at fremme udbredelsen af idéer, slogans, analyser og informationer. Det er især strejken som kampform, der er interessant.
Ikke kun fordi den sætter fokus på kvindearbejde og kvindens rolle i samfundets reproduktion, men fordi den styrker en ny antikapitalistisk feminisme, der i sit udgangspunkt står kritisk overfor den (neo)liberale feminisme, der på flere planer har domineret de seneste års feminsmediskurs.
Den nye feministiske bølge er opstået i kølvandet af de store systemkritiske mobiliseringer, som kulminerede i årene 2011-2013:
Occupy-bevægelsen, de spanske Indignados, kampen om Gezi-parken og besættelsen af Taksimpladsen i Istanbul og Det Arabiske Forår…). Inspirationen er tydelig. Fællesnævner for disse kampe er bla. autonom organisering og uafhængighed af partier og organisationer samt til en vis grad grundlæggende kritik af de kapitalistiske produktionsforhold.
- marts 2019bliver der ligesom de to foregående år mobiliseret til ’Transnational Social Strike’, der forbinder feministiske kampe i en lang række lande med hinanden.
Initiativet udgår fra den argentinske bevægelse ”Ni una menos”, der i efteråret mobiliserede tusindvis af kvinder og mænd til gadeprotester mod vold mod kvinder. Feministiske grupper fra bla. USA, Sverige, Polen, Bulgarien, Irland, Ukraine, Frankrig, Tyskland, Italien har tilsluttet sig initiativet.
I et fælles opråb hedder det blandt andet:
” The women’s strike is social because it puts into question the overall current organization of society. The women’s strike is political because women claim for themselves the power to decide and to choose, knowing that no one will simply grant it to them. By this they open the way to all those willing to overturn social hierarchies and gender roles.”
Links
Om initiativet International Women’s Strike: https://www.transnational-strike.info/
Om kvindestrejker i de seneste år: https://www.autonominfoservice.net/2018/12/15/hvis-kvinde-vil-st%C3%A5r-alting-stil/
Om kvindestrejken i Spanien 8. marts 2018: https://www.bbc.com/news/world-europe-43324406
Baggrundsartikel om feminismernes udvikling i nyere tid. I et historisk, politisk perspektiv: Reclaim feminism! : https://www.autonominfoservice.net/2017/03/11/reclaim-feminism/