Tyrkiet: Den tyrkiske stat bruger kemiske våben***

Det tyrkiske regime fører til stadighed en beskidt krig mod kurderne, uden for Tyrkiets grænser, og øger sin besættelse dag for dag i Rojava og i Sydkurdistan. Mahmur flygtningelejr og Shingal (Sinjar) bliver bombet med regimets bombefly og bevæbnede, ubemandede, luftfartøjer (SİHA).


Af Kurdisk Kvindeforening

For øjnene af de internationale institutioner, og verden, har AKP og MHPs fascistiske regeringen bombet hospitaler i Shingal og Rojava. Opmuntret af EU’s, FN’s og NATO’s tavshed, bomber den tyrkiske stat hospitaler, og træder enhver form for retsstatsprincipper- og beskyttelse under fode.

Tavshed dræber kurderne!

I de seneste måneder har det tyrkiske regime gennemført en række angreb i civile områder, og mange kurdere, herunder ældre, kvinder og børn, er blevet dræbt. Befolkningen i Kurdistan bliver fordrevet, og der anvendes alle metoder og midler under angrebene. Der er blevet anvendt kemiske våben til at ødelægge det naturlige miljø og liv, samt Kurdistans kulturarv.

Den tyrkiske stats beskidte og morderiske krig, som det tyrkiske regime fører i Mellemøsten og Kurdistan, sker for øjnene af hele menneskeheden, verdenspolitikerne, og anerkendte institutioner. Den fascistiske stat, som har smurt Tyrkiets geografi ind i blod i 100 år og nægtet de forskellige etniske og religiøse mindretal deres rettigheder og assimileret dem med magt, er fortsat en hindring for disse samfunds frihed.

Den tyrkiske invasion af det sydlige Kurdistans Avaşin-, Zap- og Metina-områder er foregået i 6 måneder. En uafbrudt og voldsom krig fortsætter i disse områder, og den tyrkiske stat skjuler denne krig for offentligheden og pressen. I krigen i disse områder overtræder den tyrkiske hær klart internationale love og aftaler.

Det tyrkiske regime brugte kemiske våben i Garê-området, i det sydlige Kurdistan, den 10.-14. februar 2021; den tyrkiske hær begår åbenlyst krigsforbrydelser. Angreb på hospitaler og andre sundhedsfaciliteter udgør et klokkeklart brud på folkeretten. FN’s Sikkerhedsråd vedtog i 2016 FN-resolution 2286, som fordømmer alle angreb på sundhedsfaciliteter og minder om den forpligtelse, krigens parter har til at beskytte civilbefolkningen. Den fjerde Genève-konvention blev vedtaget i 1949 og omhandler beskyttelsen af civile i krig. Regimet vil påstå at folkedrabet er krig, men derfor har de en forpligtigelse til beskyttelse af civile.

Den tyrkiske hær fik modstand af guerillaen i Metina-Zendura, Avaşin-Girê Sor og Werxele og Garê, hvorefter regimet brugte kemisk gas. Som et resultat mistede mange livet. Den 4. september 2021 blev Bala-landsbyen Duhok bombet med kemiske våben, landsbybeboerne blev indlagt som følge af gasforgiftning, og denne begivenhed afspejlede sig i pressen, omend begrænset.

Tyrkiets overgreb er helt i strid med internationale love og aftaler. På trods af disse angreb fra Tyrkiet er FN, internationale styrker og politikere, tavse. De har viden om hvad der foregår og derfor accepterer de som tilskuere disse overgreb og forbrydelser. Først og fremmest NATO, der leverer fly, bomber og kemiske våben som støtte til den tyrkiske stat, såvel som USA, England, Rusland og EU.

Vi opfordrer det internationale samfund, og ethvert individ med samvittighed og morale, til at protesterer: mod jeres regeringers samarbejde med det tyrkiske regime, og mod angrebene mod kurderne og brugen af kemiske våben. Herunder ikke-statslige organisationer, parlamenter, politiske partier, universiteter m.f.


Der er indkaldt til demonstration lørdag d. 9. oktober, kl. 13:00 – 15:00, fra Nytorv i København.

Læs mere på DukOP

Der er ikke flere tekster