Latinamerika: Colombia rejser sig i kæmpe generalstrejke!***

Torsdag lagde Colombias befolkning landet ned med en massiv generalstrejke i alle landets største byer. På trods af massiv repression og miskreditering i medierne, fyldtes gaderne med protester imod regeringen og præsidenten, Iván Duque, i en mangfoldig og divers magtdemonstration. Colombia Solidaritet har fulgt med på internettet og været på gaden i Bogotá.


Af Colombia Solidaritet


Torsdag d. 21. november, var grænserne til Colombia lukkede, i flere byer var der udråbt undtagelsestilstand, hvor også militæret – i højeste beredskab – var sendt på gaden, sammen med kampklædt politi bevæbnet med gas, skjolde og knipler.

Disse foranstaltninger er regeringens reaktion på den massive mobilisering, der har gået forud for denne dato, hvor en bred alliance af afrocolombianere, fagforeninger, oprindelige folk, Queers og transpersoner, bønder, universitetsstuderende, familier til forsvundne mennesker og internt fordrevne har indkaldt til generalstrejke.

Årsagerne har været mange og forskellige, men har i løbet af optakten fået karakter af en strejke mod regeringen og den siddende præsident Iván Duque.
Måske er det derfor, at regeringen har været så repressiv allerede inden protesterne fandt sted. Uger inden strejken deporterede regeringen adskillige udlændinge, beskyldt for at infiltrere strejken, og to dage inden strejken ransagede de 27 af strejkens lederes hjem.

Bunden mod toppen

Det var ikke overklassens og de priviligeredes interesser, der blev repræsenteret på gaderne i Colombia igår. Blandt årsagerne til indkaldelsen kan nævnes:

“El Paquetazo” – regeringens planlagte reformer, der både lover prækarisering af kontraktforhold på arbejdsmarkedet f.eks. en sænkning af mindsteløn for unge, og forringelser af pension, blandt andet ved privatisering af den offentlige pensionsfond.

Mord på sociale ledere og oprindelige folk – Siden fredsaftalen blev underskrevet i 2016 har mord på sociale ledere og eks-kombattanter fra FARC eskaleret intensivt med 627 mord i hele landet. Senest har mord på oprindelige folk intensiveret i oktober og november hvor 5 Nasafolk blev dræbt 29. oktober og 6 yderligere hårdt kvæstet i regionen Norte de Cauca. Det leder til 52 dræbte i Nasa territoriet i 2019 alene.

Overholdelse af fredsaftalen –  Den siddende regering har siden sin overtagelse af præsidentposten nærmest sat en ære i ikke at følge op på fredsaftalen mellem FARC og regeringen fra 2016, hvor blandt andet jordreformer, retsforfølgelse af tidligere politikere og generaler og alternativer til Coca-dyrkning skulle have været gennemført.

Listen kunne have fortsat med politivold, korruption, diskrimination, dårlige lønninger, angreb på klimaet osv, men hvad de alle har tilfælles, er at det er strejken var for de arbejdende, de usynliggjorte, de undertrykte og de fattige. Det er en bred alliance fordi regeringens fascistoide politik kun gavner en meget lille elite, som igår er blevet udstillet og sat under pres.

Den centrale “Plaza bolivar” fyldt med demonstranter

“Selv frygten tog de fra os”.

Selvom regeringen og medierne havde pisket en stemning op om vandalisme og dæmoniseret demonstranterne, gik colombianerne massivt på gaden. Der var et hav af bannere, der viste, at de ikke lod sig skræmme. “Nos robaron hasta el miedo”, var et banner, der gik igen. Det betyder noget i retningen af “Selv frygten tog de fra os”.

I hovedstaden Bogotá, var der forskellige ruter. Én sigtede mod at blokere lufthavnen, andre blokerede veje i syd, og en bred demo gik til den centrale plads.

Demonstrationen i centrum var enorm, festlig og stemningsfuld. Der var børn og gamle, oprindelige folk og afrocolombianere, adskillige fagforeninger, tidligere FARC-EP kombattanter, og demonstranter, der understregede på deres bannere, at de hverken var til højre eller til venstre. Politiet og hæren var umiddelbart optaget andetsteds, og masserne nåede til den centrale plads.

Bannerdrop udenfor det offentlige universitet

I en anden ende af byen, i demonstrationen der udgik fra Universidad Nacional (det offentlige universitet), havde Queers og Transpersoner samlet sig i en “Bloque Marika” der gik på gaden for at protestere imod mord på sociale ledere, Duques reformer og kriminaliseringen af social protest.

“Det er vigtigt at organisere os som Queer og Transpersoner som en social klasse, da disse tiltag kommer fra et machista hetero-patriarkalsk system, hvor sexualitet og affektivitet bliver kontrolleret af kapital”
-Udtaler en deltager fra blokken.

Op til protesten havde denne blok deltaget i blokade og strejke af universitetet, der havde været lukket af de studerende i flere dage op til. Der havde også været organiseret en Balaklava workshop, hvor man kunne lave sin egen maskering, for at undgå at blive genkendt på gaden og senere forfulgt.
Marika blokken og resten af de studerende nåede dog ikke særlig langt før demonstrationen blev angrebet af politiet med gas og knipler, og flere dele af demonstrationen var nødt til at flygte.

deltagere i “marika” blok

Hen ad aftenen prøvede en stor gruppe demonstranter at trænge ind i kongressen og rådhuset, og medierne rapporterer, at de måtte standse deres rapportering, for de opholdt sig netop ved kongressen. De demonstrerende kom ind i en slags entré til kongressen og i parkeringspladsen til rådhuset, men blev trængt tilbage af vandkanoner og tåregas.

Kl 20.00 blev der indkaldt til “kasserolleri” mod repression i hele landet. Mange demonstranter, som var gået hjem, tog deres kasserolle i hånden og gik ud med deres naboer. Det var en tiltrængt redning for de unge som var tilbage i gaden med det ekstremt voldelige politi. Sådan fortalte en menneskerettighedsadvokat til COLSOL: Politiet var begyndt at anholde folk i flæng under stor brutalitet, og som advokat blev hun truet af politiet, når hun prøvede at redde en demonstrant fra deres brutale behandling. Naboernes tiltræden lagde dog en dæmper på gemytterne.

Omkring kl 22 menes der at være ca. 300 anholdte i Bogotá.

Folkets magtdemonstration

Denne artikel har fokuseret meget på hvordan strejken forløb i Bogotá, men overalt i landet var gaderne fyldte af fredelige demonstranter, som stod sammen på tværs af sektorer og baggrund. I forhold til hvad regeringen og medierne havde lagt op til, forløb strejken generelt rigtig fredeligt og roligt, og var mest af alt en stor magtdemonstration og genmæle for de sociale bevægelser.

De sidste par år, og specielt siden regeringsskiftet i august 2018, har de sociale bevægelser været under hårdt pres, både på landet og i byerne, og det har været svært at få stablet en samlet modstand på benene, mod de overgreb befolkningen oplever hver dag fra den siddende regering.

Strejken i går var et øredøvende signal til eliten og regeringen om, at de sociale bevægelser ikke er knækkede, og at den førte politik kun gør dem stærkere, da folk efterhånden ikke har andet valg end at sige fra og kæmpe for værdighed.

Der er ikke flere tekster