Demonstration: Claes Theilgaard stod bag nazi-inficeret antiantifa-demonstration – fredag kalder han igen til march***

Fredag den 5. juni har det nystiftede “Initiativet Imod Politisk Vold” planlagt demonstrationen “Antifa er en terrororganisation”. Bag initiativet står Claes Theilgaard, der efter en stribe fejlslagne demonstrationer sidste år, nu vejrer morgenluft igen.


Af Rebus

Søndag tweetede den amerikanske præsident han ønsker “Antifa” stemplet som en terrororganisation. Det skete som en reaktion på urolighederne i forbindelse med mordet på George Floyd. Nu forsøger et nyt initiativ med Claes Theilgaard i spidsen at oppiske en tilsvarende stemning i Danmark.

 

Demonstrationen starter ved den amerikanske ambassade og planen er at gøre ophold ved Folkets Hus, Bumzen og Ungdomshuset. Det er ikke første gang Claes har forsøgt sig med ideen.

Ved flere lejligheder sidste år forsøgte Claes Theilgaard med vennerne i Liberal Alliances Ungdom en række tilsvarende “demonstrationer”. Demonstrationerne var i deres form inspireret af Rasmus Paludan og blev afholdt steder og i sammenhænge, hvor de forventede at kunne fremprovokere en reaktion for at bevise at den radikale venstrefløj og den antifascistiske bevægelse var voldelige.

Det lykkedes ikke for Claes og venner at fremprovokere den ønskede reaktion og demonstrationerne døde ud. Til gengæld var det lykkes at tiltrække en række kendte nazister og højreradikale til Claes Theilgaards forsamlinger.

Claes Theilgaard yderst til venstre. Hans Peter (kendt fra programserien Cougarjagt på DR3) øverst til højre.

Nazister til Claes Theilgaards demo. Til venstre med kasket Oliver Cox, I midten med blå jakke Jesper Krogh Sørensen, yderst til højre Niels Erik Clausen, alle tre fra det nazistiske Danmarks Nationale Front og tidligere Blood & Honor.

Inderkredsen fra Pegida (For Frihed) herunder fakkelvoldsmanden Tim Nielsen iført sixpence.

Thomas Herman Nørgaard fra LAU.

Den initiativrige 20-årige Claes Theilgaard har trods sin unge alder allerede været engageret i et utal af organisationer. Herunder blandt andet Liberal Alliances Ungdom, Gudløs Ungdom, Republik nu, Entomologisk Forening, Unge Republikanere, Ungeråd KBH, Netværket for Artsmangfoldighed og Alliance of European Republican Movements.

Sidste år blev Claes chefredaktør på den ultraliberale netavis 180grader, der oprindeligt blev grundlagt af Ole Birk Olesen tilbage i 2007. Ole Birk brugte netavisen som et springbræt ind i politik, hvilket uden tvivl også er Claes Theilgaards ambition.

Herudover er Claes insektentusiast og kortlagt billefaunaen på Nordhavnstippen.

Se hele Claes’ CV her

 

 

Der er ikke flere tekster