Polyamori er et overordnet begreb for en kærlighedsrelation mellem flere mennesker på samme tid. Dette sker med fælles viden og indforståethed blandt alle involverede. Polyamori er en praksis, som står i modsætning til det dominerende monogame parforhold. Derfor støder polyamori ofte på forundring, afvisning og diskriminering.
* Forskellen på polyamori og ‘fri kærlighed‘
* “Jeg er poly. Jeg udlever kærligheden“
* Det patriarkalske grundmønstrer bliver ikke udfordret
”Det vil altid gå på bekostning af nogen …”
Enhver som forholder sig åbent til det at have flere kærlighedspartnere kender den udbredte skepsis: “Det vil aldrig gå”, ”Det vil ikke fungere i længden”, ”Det vil altid gå på bekostning af nogen”. Den essentielle antagelse af, at monogami er normen, som fungerer bedst for de fleste, svinger med i disse kommentarer. Når man så ytrer sin betænkelighed, da monogame relationer ofte ikke fungerer og at de hyppigste grunde til adskillelse er utroskab, så bliver der som regel henvist til, at det ikke er monogamiet, der er årsagen til forholdets opløsning.
Polyamori
Ordet polyamori er sammensat af det græske ord ”poly” (flere) og det latinske ord ”amor” (kærlighed) og er et overordnet begreb for en kærlighedsrelation mellem flere mennesker på samme tid.
I film, TV og i mainstream litteratur møder vi det hele tiden: Den ideelle romantiske kærlighed fremstilles som et monogamt forhold overvejende mellem heteroseksuelle mennesker.
Med den tiltagende normalisering af homoseksualitet findes der tilsvarende fortællinger om kærligheden mellem to mænd eller to kvinder, som finder deres lykke i et romantisk monogamt parforhold. Er der i disse fortællinger knyttet flere mennesker sammen, bliver disse ”kærlighedsforviklinger” til sidst som regel bragt ind i ’ordnede klare baner’.
Jutes et Jim
En film af François Truffaut om et kærlighedsforhold mellem tre mennesker
Dette argumentationsmønster henviser ofte til evolutionsbiologien, der naturaliserer monogami, som værende bedst for bla. børnenes socialisering. Den samme argumentation bliver også anvendt til at fremstille homoseksualitet enten som en variant af naturens varierende undtagelser – eller som perversion.
Polyamori som alternativ samlivsform
Ordet polyamori er sammensat af det græske ord ”poly” (flere) og det latinske ord ”amor” (kærlighed) og er et overordnet begreb for en kærlighedsrelation mellem flere mennesker på samme tid. Dette sker med fælles viden og indforståethed blandt alle involverede. Polyamori er en praksis, der står i modsætning til det dominerende monogame parforhold. Derfor støder den tit på forundring, afvisning og diskriminering.
Polyamori og ‘fri kærlighed‘
Begrebet “fri kærlighed“ blev i midten af det 19. århundrede anvendt ifm. en social bevægelse, der frabad sig enhver form for statslig eller kirkelig indblanding i ens personlige relationer.
Disse ideer har en lang tradition, som i Europa går tilbage til de kristelige fællesskaber blandt de såkaldte adamitter (skældsord) og dissidenter (afvigere), der ville genoprette menneskets uskyldstilstand ved at gå nøgne.
Adamitter
De såkaldte Adamitter’ (skældsord).
Fra det 19. til det 20. århundrede blev tesen om ”fri kærlighed” repræsenteret af meget forskellige personligheder. Deriblandt den engelske forfatter og naturmystiker William Blake, den engelske kvinderetsforkæmper og filosof Mary Wollstonecraft, den engelske forfatter og ateist Percy Bysshe Shelley, den litauiske anarkistiske revolutionær og feminist Emma Goldman, den engelske filosof og matematiker Bertrand Russell , den amerikanske forfatter og lesbiske feminist Natalie Clifford Barney, m.fl.
Emma Goldman
Anarkist og feminist Emma Goldman
Det seksuelle oprør i 1968
I 1960’erne fik den “fri kærlighed“ en renæssance og blev udbredt til dele af det globale oprørsmiljø. Blandt de tysksproglige 68’ere blev dette slogan propaganderet: ”Wer zweimal mit demselben pennt, gehört schon zum Establishment“ (Den som to gange sover med den samme, har allerede tilpasset sig den eksisterende norm / establishment). Formålet var at bryde med de fremtrædende seksuelle normer og skabe nye kærlighedsrelationer.
I er fandtes en del konkrete større anlagte eksperimenter, deriblandt de legendariske venstreradikale kommuner i Berlin Kommune 1 og ”Kommune 2” og andre mindre kendte venstreradikale kollektiver af samme slags.
Dertil kom også eksperimenter med samme udgangspunkt, som dog resulterede i autoritære og rigide psykosekter, som f.eks den i 1990’erne opløste østrigske ”AktionsAnalytische Organisation” (AAO) med afdelinger i Tyskland, Schweiz og Portugal. Også i Danmark fandtes der lignende størrelser omkring miljøet ”Kviktomat” . (To kritiske beretninger herom: ”Paradise Regained” og på tysk på facebook fra et tidl. medlem af AAO )
Følelser og jalousi
Kommune 1
Polyamori-tilhængere lægger meget vægt på åbenhed, på at alle involverede er omfattende informeret og at der er en ligeværdig omgang mellem partnerne. Derudover er der blandt polyamori-tilhængere i dag større opmærksomhed på følelsesmæssige reaktioner og jalousi end det var tilfældet dengang i 1960’erne/70’erne.
“Jeg er poly. Jeg udlever kærligheden“, Sådan lyder sloganet på flere af de talrige polyamorøse grupper på facebook, som udover at propagandere en anti-monogam levevis, samler mennesker der bevæger sig i et spændingsfelt mellem biseksualitet, vegan og spirituel levemåde.
- Polyamori DK * Polyamori i Danmark (kræver medlemsskab) * Polyamorie (tysksproglig) * Polyamorie (Tyskland-Østrig-Schweiz) * Polyamorists of Berlin * Polyamory (engelsksproglig) * Poly People
Det patriarkalske grundmønster bliver ikke tilsvarende udfordret
Polygame mennesker er ofte konfronteret med afvisning, med fjendtlige reaktioner, med tvangen til at holde deres identitet hemmeligt og samfundsmæssig diskriminering. Polygame ægteskaber er ifølge loven forbudt og dermed forhindres ligestillingen med den fremherskende hegemoniale monogame partnerskab. Polygame fællesskaber kan heller ikke have fælles forældremyndigheder til deres børn, mv.
Men i stedet for at slutte sig sammen i fælles modstand mod de monogame normer og den strukturelle diskriminering og kæmpe for deres rettigheder, flygter de fleste polygame mennesker ind i deres eget miljøs beskyttende enklave. På den måde kan monogamiets hegemoni ikke for alvor blive brudt.
Sexisme er i polyamori–kredse som regel ikke noget tema, der diskuteres. I polyamorøse relationer fører dette ofte til ulige kønsbetingede præmisser, der ikke bliver diskuteret. Således bliver de eksisterende patriarkalske normer ikke problematiseret i forsøget på at skabe et alternativ til monogami som levenormen (se videoen nedenfor).