Bankernes lobbyorganisation Finans Danmark vildleder og fejlinformerer danske skoleelever i den såkaldte “pengeuge”. På trods af indsigelser mod undervisningsmaterialet nægter Finans Danmark at forholde sig til de konkrete kritikpunkter. Hvorfor mon?


Af Marie Hedegaard Jørgensen – ansat i foreningen Gode Penge

I sidste uge blev  danske skoleelever undervist rundt omkring i landet i økonomi af bankrådgivere i den såkaldte “pengeuge”. Pengeugen, som er et samarbejde mellem bankernes lobbyorganisation Finans Danmark (tidligere kendt som Finansrådet)  og Danmarks Matematiklærerforening, har til formål er højne elevernes forståelse for budgetplanlægning og andet privatøkonomi.

Dette formål er bestemt anerkendelsesværdigt. Det er fornuftigt at lære de unge at lægge et budget og om konsekvenserne ved kviklån og andre låntyper.

Men at hensigten er at undervise i privatøkonomi, fratager ikke bankerne ansvaret for at forholde sig til den kritik, der i løbet af ugen er blevet rettet mod det konkrete undervisningsmateriale, som bankrådgiverne tager udgangspunkt i. Dele af materialet, som er udviklet af Finans Danmark, omhandler nemlig også samfundsøkonomi, og her blive de unge både vildledt og fejlinformeret. Det vigtigste eksempel handler om bankens funktion:

Som det efterhånden er alment kendt, skaber private banker penge gennem udlån: Når Louise skal låne 1000 kr. i banken, taster banken 1.000 kr ind på Louises indlånskonto, som Louise nu har til rådighed. Samtidig anføres tilsvarende beløb på Louises udlånskonto, som er Louises gæld til banken. Louise skylder nu banken 1000 kr., men banken har ikke ‘hentet’ pengene et andet sted: I stedet er de netop blevet skabt. Denne forklaring godkender både Bank of England og den danske nationalbank.

Men i undervisningsmaterialet til pengeugen, fremgår det, at pengene overføres til Louise fra en anden konto – og dermed at pengene ikke skabes, men blot flyttes. På den måde reduceres bankerne til pengeformidlere frem for pengeskabere.

Man kunne måske fristes til at mene, at denne fejl blot er en retorisk smutter fra Finans Danmarks side. Men med lobbyorganisationens manglende respondering på de indsigelser, der har været rettet mod materialet i løbet af ugen, bør man nok hellere vende den om og stå ved den erkendelse, at dette privilegium – at skabe penge via udlån – er bankernes vigtigste indkomstkilde.

At bankerne selv kan skabe penge, giver dem nemlig mulighed for at øge deres udlån og dermed deres indtjening gennem renter og gebyrer. Ønsker man med pengeugen oprigtigt at vejlede de unge i gæld, lånoptag og privatøkonomi, ville det i den forbindelse måske være mere rimeligt at informere de unge om, at de under det nuværende pengesystem kommer til i gennemsnit at betale 1/6 af deres indkomst i renter og gebyrer og opleve en tilsvarende reducering af deres købekraft. Det er penge, som forsvinder fra realøkonomien og havner i lommerne på finanssektoren.

Man kan selvfølgelig være uenig omkring, hvad der er hensigtsmæssig og fyldestgørende undervisning i privatøkonomi. Og her må man huske, at bankerne er forretninger med øje for profit og med knap så meget øje for deres samfundsmæssige ansvar. At lade bankerne undervise skoleelever i samfundsøkonomi, svarer til at lade McDonalds undervise i hjemkundskab, kunne man fristes til at sige.

Men uanset interesser, må det alt andet lige være rimeligt at forlange af pengeugen, at den ikke vildleder og direkte fejlinformerer om samfundsøkonomi – også selvom dens primære fokus er på privatøkonomi. Bankerne er priviligerede pengeskabere  – ikke neutrale pengeformidlere.

Lige nu er pengeugen både et demokratisk og samfundsmæssigt problem: Demokratisk, fordi den misinformerer de unge, og samfundsmæssigt, fordi den skoler eleverne i et ustabilt og ineffektivt penge- og banksystem.

Der er gode grunde til at undervise i de unge i privatøkonomi. Men ingen gode grunde til at lyve om fakta.

Der er ikke flere tekster