Antifascister bruger en masse tid på at fjerne og overklistre højrenational og fascistisk propaganda i gadebilledet – fordi den form for propaganda ofte er første skridt til, at disse grupper kan sætte dagsordenen gennem had, vold og intimidering. Der er også mange andre gode grunde, som vi her vil gennemgå og diskutere betydningen af.


Antifascistiske klistermærker er også budskaber om forandring, organisering og skabelse af frirum. Altså bruger vi også klistermærkeopsætning til at finde hinanden, styrke lokale organiseringer og gøre det tydeligt, at her er en stærk og lokalt forankret antifascistisk praksis, der kan skabe rum for grundlæggende forandring. Til at slå fast, at vi vil forsvare lokalområdet og sociale værdier. Til at sprede antifascistiske budskaber som modvægt til den generelle højredrejning af samfundet, som små fascistiske og nazistiske grupper forsøger at udnytte og vokse på.

Men klistermærker og plakater kan ikke stå alene. Sammen med en generel antifascistisk tilstedeværelse, demonstrationer, aktioner, vidensdeling, afsløringer af fascistiske og nazistiske grupper kan det være med til at bremse eller helt stoppe dem som vil sprede fascisme, nazisme og andre hadske og højrenationale ideer.

Klistermærker fra en nyfascistisk organisation er fjernet og istedet er antifascistiske klistermærker sat op på et trafikskilt

‘Klistermærke-krige’ – hvad er logikken?

For fascistiske og højrenationale grupper, der primært organiserer sig på gadeplan, er det også vigtigt at markere sig i lokalområdet. Deres formål er, i modsætning til vores, at sprede utryghed hos alle os, som ikke passer ind i deres verdensbillede. Således bliver klistermærker et spørgsmål om hvilke værdier, der skal være definerende i et område, og hvem, der kan føle sig trygge. Og ikke bare et spørgsmål om æstetik og at klistermærker i sig selv er “grimme” – det er et politisk spørgsmål, snarere end at det er et spørgsmål om borgerlig moral og ordentlighed.

Perioder med stigende klistermærkeopsætning er også udtryk for generelt aktivitetesniveau i disse fascistiske og højrenationale grupper, eller slet og ret et ønske om at udtrykke mere styrke end de generelt har – dette er også en markant forskel mellem dem, som spreder fascisme, og os der forsøger at stoppe det. Det yderste højre har ikke på samme måde behov for at organisere de mange – men snarere gennem ideen om ‘folket’ at tage flertallet som gidsler og sprede skræmmebilleder om ‘dem og os’. Når fascister sætter klistermærker op, kan det, handle om at erklære ‘identitære’, ‘nationalistiske’ og/eller ‘hvide’ områder for at sprede frygt hos minoritetsgrupper, men også for at blive taget mere seriøst som en trussel. Tit forsøger de også at præsentere sig selv som værende “de forfulgte” , som man skal have ondt af, og som bliver trynet af medier, antifascister, etablishamentet mm. Hvoraf sandheden er, at medier tit er mikrofonholdere, og at establishmentet udnytter de små fascistiske grupper i deres egne interesser.
Her bliver det især vigtigt, at vi organiserer et lokalt modsvar til præcis det, vi står overfor. Det handler om kontekst – det samme højreradikale klistermærke kan nemlig have to forskellige betydninger, om det er sat op i en af de finere velhaver-kvartererne i Gentofte, eller om det er sat op i et såkaldt ‘Ghetto-område’ i Københavns Vestegn. Handler det om, at de forsøger at rekruttere unge fra overklassen? Eller handler det om, at chikanere bestemte befolkningsgrupper og gøre dem utrygge? Det kalder på forskellige svar fra organiserede antifascister.

Hvis du mangler antifascistiske klistermærker, så kan de bestilles på www.revoshop.dk

Hvad kendetegner et område domineret af fascistiske bevægelser?

Fascisme er systematisk vold. Overalt hvor fascister forsøger at sprede deres idéer og gennemføre dem med magt, er volden fascismens følgesvend. De fleste fascistiske bevægelser har både vold som et foretrukkent middel men også som endemål, når tusindvis af uønskede mennesker deporteres eller udryddes. De, som vil sprede fascismen, ønsker sig stærke og at dominere “deres” territorium gennem vold og trusler. I sidste ende er målet en raceren nation, hvor kapitalismens klassekonflikter er erstattet med klassesamarbejde og autoritært diktatur.

Fascismens racistiske og kapitalistiske diktatur kan kun vedligeholdes gennem vold. Fascismens brutale natur adskiller den således fra andre ideologier, i form af deportationer, undertrykkelse, udryddelse af hele befolkningsgrupper, tvangsarbejde med mere. Derfor må vores modsvar også være anderledes og situationsbaseret, og samtidigt bygge på det kendskab til den historiske viden og analyse, som eksisterer i vores antifascistiske bevægelser – at fascismen aldrig igen må få plads til at vokse!

En bunke nedrevne klistermærker af grupper på den yderste højrefløj

Hvad er svaret til lokale, som synes klistermærker, plakater eller graffiti er uønsket hærværk?

Når man går rundt i sit lokalområde eller er ude andre steder og støtte op, så sker det at man falder i snak med folk, der vil høre, hvorfor man står og skraber klistermærker ned fra en lygtepæl, eller hvad det er, man klistrer over. Nogle er kritiske overfor klistermærker, plakater og graffiti i det hele taget, og nogle bliver mest af alt provokerede af de antifascistiske forstyrrelser af fascistisk propagandaspredning.

Her er det vigtigt at forklare tankerne bag og de taktiske overvejelser omkring hvorledes, vi bedst og mest effektivt forhindrer fascistiske smågrupper i at vokse sig større, som gennemgået ovenover, men også at vi deler vores kollektive erfaringer og forklarer hvorfor vi gør, som vi gør – håbet kan være, at man ligefrem kan overbevise nogle til selv at fjerne fascistiske, nazistiske og nationalistiske budskaber fra gaderne, og således bidrage til at forhindre spredningen af fascisme.
Det er langt de fleste af dem, man møder i sit lokalområde, fuldstændigt enige med os i – det store stridspunkt bliver, om vi “må” dele vores egne budskaber og sætte vores egne materialer op. Udover det for os åbenlyse ønske om at finde hinanden og sprede antifascisme, så handler det også om at give fascisterne noget at lave. Står de og bruger lang tid på at fjerne antifascistiske klistermærker, er det omvendt en mulighed for offentlig udskamning af fascisterne – føler de sig utrygge og udsatte, kan det være et argument for dem for at træde ud af fascistmiljøet og finde noget bedre at bruge deres tid på!

Har man tid og overskud kan det også være værd at argumentere for, at klistermærker er en nem og flot måde at komme ud med budskaber på i en tid, hvor det offentlige rum bliver mere og mere kommercialiseret, og alt handler om købekraft.

Fra kampagner til organisering – bliv lokal antifascist!

Antifascistiske klistermærker er så meget mere end reklame, merchandise og spredning af idéer og budskaber. Det er tilsammen en opfordring til, at vi organiserer os sammen og forsvarer vores lokalområde. At vi forsvarer alle os, der bor her og ønsker at leve sammen, fra dem som vil sprede fascisme og gøre vores nabolag til rent hvide, autoritære og fascistiske områder, hvor minoriteter lever i utryghed, indtil fascisterne kan skræmme os væk, deportere os, eller forsøger at udrydde os og vores naboer.

Det bliver aldrig uden modstand, og bl.a. derfor gør antifascister en dyd ud af at konfrontere alle dem, som vil sprede fascisme!

Der er ikke flere tekster