Snart er det 1. maj, og i den forbindelse bliver der afholdt landsdækkende aktionsdag. Her er en opfordring fra Antifascistisk 1. maj, samt information om hvordan dagen vil forløbe, og hvordan du kan deltage.
Kære kammerater!
Det er snart 1. maj, og det synes vi skal markeres, selvom Corona situationen gør, at vi ikke kan gå i en stor demonstration og stå sammen som vi plejer. Vi mener stadig, at det vigtigt at stå sammen og i fælleskab markere kampdagen. Det kan gøres med happenings, taler, bannerdrop, og hvad man ellers kan finde på af kreative ideer.
Vi opfordrer derfor alle til at hive fat i deres venner, affinity grupper eller organiseringer og finde på aktioner, der sætter fokus på forskellige perspektiver på, hvordan 1. maj er en fælles kampdag. En fælles kampdag hvor vi siger fra overfor undertrykkelse i alle afskygninger og forener vores kamp for en bedre verden. Vi håber på, at byen vil blive udsmykket med alle mulige budskaber fortalt på mange forskellige måder. Dagen vil også blive dækket virtuelt, så I kan følge med hjemme fra stuerne. Husk at tage billeder og videoer og sende dem ind på eventet eller til Konfront, så alle kan følge med i, hvad der sker i løbet af dagen.
Der vil i den kommende tid komme flere opslag omhandlende dagen samt tekster fra forskellige grupper, der deltager. Der vil også komme informationer omkring uddeling af materialer til at lave dine egne aktioner, men vi håber, at folk allerede nu vil tænke over, hvad de kunne have lyst til at lave på dagen.
Vi glæder os til at skabe en fed 1. maj med jer alle sammen.
Hver dag er en kampdag – og kampen fortsætter!
Kontakt os
I løbet af dagen vil Konfront dække hele balladen direkte på en livefeed, så vi kan inspirere hinanden og holde kampånden i live – på afstand. Derfor opfordrer vi til, at alle deler deres aktioner og aktiviteter i løbet af dagen ved at sende det til redaktion@konfront.dk.
Følg med på facebookeventet og her på Konfront.